Ole Wehus

Ole Wehus
25. juni 1909 - 10. marts 1947
Født25. juni 1909
Kristiansand i Vest-Agder
Død10. marts 1947 (37 år)
Akershus fæstning i Oslo
TroskabNazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Tjenestetid19421945
RangStatspolitibetjent
EnhedStatspolitiet i Norge og for SIPO og Gestapo
Militære slag og krige2. verdenskrig

Ole Wehus (25. juni 1909 i Kristiansand10. marts 1947 i Oslo) var en norsk statspolitimand, som blev dømt til døden og henrettet for tortur og landsforræderi under 2. verdenskrig.

Wehus blev født og voksede op i Kristiansand, hvor han afsluttede syv års skole, men fuldførte ikke de følgende to år. Senere gik han en halvt år ved Handelsgymnasiet i Kristiansand. Han arbejdede i sine forældres skind- og lædervareforretning.

Wehus meldte sig ind i Nasjonal Samling i 1934. Han meldte sig som norsk frivillig i slutningen af 1939 til Vinterkrigen. Han blev udnævnt til sergent i Finland i 1940, men fik lungebetændelse og blev sendt hjem samme år uden at have været i kamp.

Samarbejde med Gestapo

Wehus blev ansat af det norske statspoliti (STAPO) 7. april 1942. Han forsøgte at melde sig til germanske-SS Norge og senere Den norske legion, men blev afvist af statspolitiet. Han begyndte at arbejde for det tyske SIPO og var tolk for Gestapo i Kristiansand i 1942. Chefen der var SS-Haubtsturmführer Rudolf Kerner. Ikke længe efter at Gestapo fandt ud af, at han havde andre "kvalifikationer", gav de ham arbejde med afhøring og systematisk tortur af nordmænd ved Gestapo-hovedkvarteret ("Arkivet") i Kristiansand[1]. Der er tegn på, at Wehus gik videre i tortur under forhør, end han fik ordre til, og den grove tortur resulterede i at mange norske modstandsfolk fra Sørlandet blev sat i fangelejre og tyske koncentrationslejre, hvor flere døde.. Efter krigen blev han dømt til døden under Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig for landsforræderi og mere end hundrede tilfælde af omfattende tortur. Wehus blev henrettet ved skydning 10. marts 1947 på Akershus fæstning i Oslo. Han beskrives som den værste torturbøddel under Anden Verdenskrig i Norge efter Henry Rinnan[2].

Referencer

  1. ^ Historier fra Arkivet Arkiveret 21. marts 2013 hos Wayback MachineStiftelsen Arkivet
  2. ^ Kristen Taraldsen: Ti i krig, Fædrelandsvennen 1998, ISBN 8290581289

Medier brugt på denne side

Flag of Germany (1935–1945).svg
National flag and merchant ensign of Germany from 1935 to 1945.
Flag of German Reich (1935–1945).svg
National flag and merchant ensign of Germany from 1935 to 1945.