Ole Lønsmann Poulsen
Ole Lønsmann Poulsen | |
---|---|
(c) Ministry of Parliamentary Affairs (GODL-India) | |
Personlig information | |
Født | 14. maj 1945 (79 år) Kongens Lyngby, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, Sorø Akademi |
Beskæftigelse | Diplomat |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ole Lønsmann Poulsen (født 14. maj 1945 i Kgs. Lyngby) er en dansk diplomat.
Uddannelse og karriere
Lønsmann gik på Sorø Akademi.[1] Han er uddannet som cand.jur. ved Københavns Universitet.
Ole Lønsmann Poulsen var under sine studier afdelingschef i Folkekirkens Nødhjælp og blev i 1973 ansat i Udenrigsministeriet. I 1976-77 var han rådgiver i Den asiatiske Udviklingsbank i Manila og i 1977-80 1. ambassadesekretær ved ambassaden i New Delhi. I 1980-83 varetog han stillingen som stedfortrædende eksekutivdirektør i Verdensbanken i Washington D.C.
I 1985 blev han kontorchef i udenrigsministeriet og i 1988 afdelingschef. 1992-93 var Lønsmann Poulsen ambassadør i Wien (og sideakkrediteret til Slovenien og Bosnien), hvorefter han blev hjemkaldt til stillingen som udenrigsråd og chef for DANIDA. I perioden 1996 til 2010 besatte han ambassadørposter i henholdsvis London, Beijing (med sideakkreditering til Nordkorea og Mongoliet), Stockholm og Indien (med sideakkreditering til Sri Lanka, Bhutan og Maldiverne). Han fratrådte udenrigstjenesten i 2010.
I sin karriere har Ole Lønsmann Poulsen bl.a. været bestyrelsesformand for Scandinavian Seminar College, Nordic Development Fund og og UNIDO's styrelsesråd. Han har endvidere været dansk guvernør i Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Interamerikanske Udviklingsbank og Den afrikanske Udviklingsbank samt stedfortrædende guvernør i Verdensbanken.
Efter sin fratræden i 2010 har han bl.a. været formand for bestyrelsen for Danske Internationale Studier og Instituttet for Menneskerettigheder.
Ole Lønsmann Poulsen har siden 1973 været gift med Zareen Lønsmann Poulsen, født Mehta.
- (c) President's Secretariat (GODL-India)Lønsmann Poulsen præsenterer sine akkreditiver for Indiens præsident Abdul Kalam i 2006
Hæder
- Kommandør af 1. grad af Dannebrog
- Storkorset af Victoriakorset (Storbritannien)
- Storkorset af Nordstjerneordenen (Sverige)
- Store Ærestegn med Skærf (Østrig)
Referencer
- ^ Soranske interview: OLE LØNSMANN POULSEN Arkiveret 30. november 2022 hos Wayback Machine. soransksamfund.dk. Hentet 30/11-2022
Medier brugt på denne side
(c) President's Secretariat (GODL-India)
The Ambassador of Denmark to India, Mr. Ole Lonsmann Poulsen, presents his Credentials to the President Dr. A.P.J. Abdul Kalam at Rashtrapati Bhavan on September 12, 2006.
(c) Ministry of Parliamentary Affairs (GODL-India)
The Ambassador of Denmark to India, Mr. Ole Lonsmann Poulsen calls on the Speaker, Lok Sabha, Shri Somnath Chatterjee, in New Delhi on June 25, 2007.