Ole Gunnar Solskjær
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Fulde navn | Ole Gunnar Solskjær | ||
Født | 26. februar 1973 (49 år) Kristiansund, Norge | ||
Højde | 178 cm | ||
Position | Angriber | ||
Ungdom | |||
1989-1990 | Clausenengen | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1990-1994 | Clausenengen | 109 | (115) |
1994-1996 | Molde FK | 42 | (31) |
1996-2007 | Manchester United | 366 | (126) |
Landshold | |||
1996-2007 | Norge | 67 | (23) |
Træner for | |||
2008-2011 | Manchester United II | ||
2011-2014 | Molde FK | ||
2014 | Cardiff City F.C. | ||
2015-2018 | Molde FK | ||
2018-2021 | Manchester United | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Ole Gunnar Solskjær (født 26. februar 1973 i Kristiansund) er en tidligere norsk fodboldspiller og nu fodboldtræner.
Som spiller er han bedst kendt som angriber i Manchester United, hvor han spillede fra 1996 til 2007. Som træner har han været træner for bl.a. Cardiff City F.C. (2014) og Manchester United (2018-21).
Karriere
Spiller
Solskjær begyndte at spille fodbold i den norske 3. divisionsklub Clausenengen. Som 17-årig gjorde han indtryk med 17 mål i seks kampe i Otta Cup. I sin periode i klubben scorede han over et mål per kamp i gennemsnit, og derfor tiltrak han opmærksomhed fra større klubber. Det blev Åge Hareide, der som træner i klubben, hentede Solskjær til Molde FK,[1] og for denne klub scorede han i sin første sæson 20 mål i Tippeligaen, 31 mål i 38 kampe på to sæsoner.[2]
Samtidig debuterede han på det norske landshold, hvor han scorede det norske mål i venskabskampen mod Jamaica; den endte 1-1. Nu blev der interesse for ham i udlandet, og han endte med at blive solgt til Manchester United i 1996. Han fik straks succes i klubben, da han scorede 18 mål i debutsæsonen. Han fik hurtigt tilnavnet "Baby-Faced Assassin" ("Dræberen med babyansigtet"), og skønt han af og til var plaget af skader, scorede han 108 mål i sine 235 ligakampe for Manchester United. En af hans imponerende præstationer, var, da han i en kamp mod Nottingham Forest blev skiftet ind mod slutningen af kampen, formåede at score fire mål på ti minutter. Han var også med til at vinde The Treble 1998-99 og heri scorede sejrsmålet i 2-1-sejren i Champions League-finalen 1999 mod Bayern München.[3]
Som landsholdsspiller var Solskjær med ved to slutrunder, VM 1998 og EM 2000. Han spillede i alt 67 landskampe og scorede 23 mål.[4]
Træner
Han begyndte sin trænerkarriere for Manchester Uniteds andethold, inden han i 2011 vendte tilbage til norske Molde, hvor han tidligere også havde spillet. Den walisiske Premier League-klub Cardiff City F.C. ansatte Solskjær som manager i begyndelsen af 2014,[5][6] men det lykkedes ham ikke at skabe ret gode resultater, så i september samme år blev han afskediget. I 2015 blev han igen cheftræner i Molde.[7]
Den 19. december 2018 blev han midlertidig træner for Manchester Uniteds førstehold efter fyringen af José Mourinho.[8] Efter en periode med 14 sejre og blot tre nederlag i 19 kampe til United samt sejr i ottendelsfinalen i Champions League over Paris St. Germain blev Solskjær belønnet med en kontrakt frem til sommeren 2022.[9]
Efter en række skuffende resultater i efteråret 2021, blev Solskjær fyret og erstattet af Ralf Rangnick.
Referencer
- ^ Borgen, Marianne; Holm, Jan, Ole Gunnar Solskjær (norsk), Norsk Biografisk Leksikon, hentet 19. december 2018
- ^ Ole Gunnar Solskjær (norsk), fotball.no, hentet 19. december 2018
- ^ Winter, Henry (1. august 2018), "All football will miss the Baby-Faced Assassin", The Telegraph, hentet 19. december 2018
- ^ Ole Gunnar Solskjaer, transfermarkt.com, hentet 19. december 2018
- ^ CITY ANNOUNCE SOLSKJAER AS MANAGER Arkiveret 22. oktober 2016 hos Wayback Machine Cardiff City FC, 02-01-2014
- ^ Officielt: Cardiff hyrer Solskjær bold.dk, 02-01-2014
- ^ Karlsnes, Nina Holmeset (21. oktober 2015), Ny manager i Molde FK (norsk), moldefk.no, arkiveret fra originalen 25. oktober 2015, hentet 19. december 2018
- ^ Dritkul: Norsk legende bliver midlertidig United-manager, DR, ritzau, 19. december 2018
- ^ Solskjaer announced as full-time manager, manutd.com, 28. marts 2019
Eksterne henvisninger
- Ole Gunnar Solskjærs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil hos Norges fodboldforbund (norsk)
- Ole Gunnar Solskjærs profil hos L’Équipe (fransk)
- Ole Gunnar Solskjærs profil hos EU-football.info (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
|
Spire Denne biografi om en norsk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Pictograms of Olympic sports - Football. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
Forfatter/Opretter: Tor Atle Kleven, Licens: CC BY-SA 2.0
Taken after the football match between Tiller and Molde (which Solskjær coaches).