Ole Brandenborg
Ole Brandenborg | |
---|---|
Født | 7. marts 1951 (71 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fodboldtræner |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ole Brandenborg Jensen (født 7. marts 1951 i Esbjerg) er en dansk fodboldtræner og historiker.
Ole Brandenborg var træner for Ikast FS 1986-88 med hvem han nåede pokalfinalen i 1986 og førte til sølvmedaljer året efter. I 1990 blev Brandenborg udnævnt til cheftræner for AGF. Han stod i spidsen for holdet i pokalfinalen det år, som blev tabt 1-6 til Lyngby. I september 1990 blev Ole Brandenborg afskediget i AGF efter en række dårlige resultater og erstattet af Lars Lundkvist.
I 2003-05 var Ole Brandenborg træner for Aarhus Fremad og dernæst to sæsoner for IK Skovbakkens kvinder. Ole Brandenborg var i 12 år underviser på Danmarks Trænerskole i Aalborg.[1] Han har udgivet bøger og artikler både om aarhusiansk fodbold[2], samt om økonomien under Besættelsen.
Han blev 24. juli 2012 udnævnt som ny træner for IK Skovbakken.[3]
Ole Brandenborg er storebror til en anden fodboldtræner, Henrik Brandenborg.
Ole Brandenborg er nu lærer på Varde Gymnasium.
Bibliografi
- AGF og alle de andre – fodboldkulturen i Århus set i et nationalt og internationalt perspektiv, 1950-2008, 2008
- Besættelsestidens økonomiske og erhvervsmæssige forhold – Studier i de økonomiske relationer mellem Danmark og Tyskland 1940-1945, 2006
Noter
- ^ "CV - 70 års jubilæumsskrift, 1950". Sport Total. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2012. Hentet 2011-03-11.
- ^ "Ungarsk magi på fodboldbanen". Aarhus Stiftstidende. Hentet 2011-03-11.
- ^ "Skovbakken hyrer kompetent træner". bold.dk. Hentet 2012-07-24.
Eksterne henvisninger
- Sport Total Arkiveret 27. oktober 2012 hos Wayback Machine
|
|