Old Etonians F.C.

Old Etonians FC
Klubdetaljer
Fulde navnOld Etonians Football Club
Kaldenavn(e)OEs
Grundlagt1871[1]
ForbundAmateur Football Alliance
HjemmebaneDutchman's Playing Fields
Eton, England
Liga 2013/14Arthurian League Premier Division
Liga 2012/13Arthurian League Premier Division (7. plads)
Spilledragt
Kit body white angle shoulder.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Infoboks opdateret: 16/11/2013

Old Etonians Football Club er en engelsk fodboldklub, hvis spillere er tidligere elever på Eton College.

Klubben blev grundlagt af Lord Kinnaird, og Old Etonians var den sidste amatørklub, der vandt FA Cup'en, da de den 25. marts 1882 besejrede Blackburn Rovers med 1-0 i finalen på Kennington Oval. Året efter tabte de 2-1 efter forlænget spilletid til en anden Blackburn-klub, Blackburn Olympic.

I alt nåede klubben FA Cup-finalen seks gange på ni år mellem 1875 og 1883, hvoraf de vandt de to – i 1879 og 1882. Klubben leverede også et antal spillere til Englands fodboldlandshold, herunder tre i en kamp mod Wales i 1879.

Nutildags er Old Etonians medlem af Amateur Football Alliance og stiller med tre hold i Arthurian League. Klubbens førstehold har vundet ligaens Premier Division to gange.

Titler

  • FA Cup: Vindere 1879, 1882. Finalister 1875, 1876, 1881, 1883.
  • Arthurian League
    • Premier Division: Vindere 1992-93, 2004-05
    • Division 1: Vindere 1985-86
    • Division 2: Vindere 1992-93, 1997-98, 1999-2000, 2003-04 (2.-holdet)
    • Division 3: Vindere 1995-96, 2004-05 (3.-holdet)
    • Division 4: Vindere 1989-90, 1993-94 (4.-holdet)
    • Arthur Dunn Cup: Vindere 2004-05

Landsholdsspillere

Adskillige Old Etonians-spillere spillede landskampe for England, enten mens de repræsenterede Old Etonians eller senere i deres karriere. Følgende otte elever spillede for England, mens de repræsenterede klubben (man antallet af landskampe mens de repræsenterede Old Etonians)[2]:

  • Rupert Anderson (1 landskamp)
  • Lindsay Bury (1)
  • Edward Christian (1)
  • Arthur Dunn (2)
  • Harry Goodhart (3)
  • Robert Cunliffe Gosling (5)
  • John Hawtrey (2)
  • Herbert Whitfeld (1)

Anderson, Bury og Whitfeld spillede deres landskamp i samme kamp, den 18. januar 1879 mod Wales, hvor Whitfeld scorede i 2-1-sejren.

Andre Old Etonians-spillere spillede senere for England, bl.a.:

  • Alexander Bonsor
  • Percy de Paravicini
  • Alfred Lyttelton
  • Reginald Macaulay
  • Cuthbert Ottaway
  • John Frederick Peel Rawlinson
  • Thomas Clough OE

Klubbens grundlægger Lord Kinnaird optrådte én gang for Skotlands fodboldlandshold i 1873, den anden landskamp nogensinde.

Kilder / eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ England Online angiver årstallet for klubbens oprettelse til 1865, men Arthurian League's hjemmeside Arkiveret 6. februar 2012 hos Wayback Machine angiver 1871. Klubbens egen hjemmeside angav, at klubben "officielt" blev grundlagt i 1871 men antydede, at den havde været aktiv så tidligt som 1863.
  2. ^ England Players' Club Affiliations – Old Etonians

Koordinater: 51°29′41″N 0°35′49″V / 51.49472°N 0.59694°V / 51.49472; -0.59694

Medier brugt på denne side

Kit left arm.svg
Part of football kit based on Kit body.svg.
Kit socks long.svg
Football kit template socks
Kit body white angle shoulder.png
Forfatter/Opretter: Fma12, Licens: CC BY-SA 3.0
Football or rugby union white angle shoulder kit body