Olav den Helliges hjelm og sporer

Hjelm og sporer som afbildet i Suecia antiqua et hodierna.

Olav den Helliges hjelm og sporer er de ældste bevarede krigstrofæer, der er blevet tagert af Sverige.^[1] De blev plyndret i 1564 under Den Nordiske Syvårskrig fra Trondheim af Claude Collart, der var officer under Erik 14. af Sverige.

Historie

Angiveligt skulle det være et relikvie fra Olav den Helliges egen tid (1000-tallet), men er blevet dateret til de sidste 25 år af 1400-tallet. Hjelmen, en såkaldt salade, blev sandsynligvis fremstillet i Flandern eller i det sydlige Tyskland. Man antager at sporerne er blevet fremstillet i Danmark.

Deres tidlige historie er ukendt, men Bengt Thordeman, der senere blev leder af Riksantikvarieämbetet, mente at de blev opbevaret i Nidarosdomen (hvor Olav den Hellige ligger begravet), indtil reformationen. Efter dette har de sandsynligvis været opbevaret på Steinvikholm Slot, hvor soldater under Collarts befaling plyndrede dem i 1564.

Da genstandene kom til Stockholm blev de doneret til byens primære kirke, Storkyrkan. I 1660'erne blev de illustreret i Suecia antiqua et hodierna, der var den primære propagandaudgivelse under Den svenske stormagtstid. Der blev kun illustreret ganske få genstande i bogen, der primært havde billeder af byer og bygninger. I 1866 blev hjelm og sporer placeret på Historiska museet.

Referencer