Oh No Ono

Malthe Fischer, Nibe Festival 2009.

Oh No Ono var et dansk indie-band, der oprindeligt kom fra Aalborg. Bandet, der blev dannet i 2003, bestod af Malthe Fischer, Aske Zidore, Kristian Olsen Kristoffer Rom og fra 2005 også Nis Svoldgård.

Efter udgivelsen af EP'en "Now You Know: Oh No Ono" i marts 2005, vandt de Rock Nord Prisen på 25.000 kroner, og bassist Nis Svoldgård kom med i bandet. I begyndelsen var genren en blanding af 80'er-disco, new wave og powerpop. Bandet gjorde sig positivt bemærket på den danske musikscene og blev blandt andet Ugens UundgåeligeP3 med nummeret "Keeping Warm In A Cold Country". De har blandt andet også vundet P3 Guld-prisen for "bedste gennembrud" og en Gaffa-award for "bedste gennembrud".

I 2008 blev Kristian Olsen erstattet med Nicolai Koch på keyboard. I 2010 gik Nicolai også ud af bandet. På albummet Eggs fra 2009 spiller bandet en meget mere psykedelisk rock.

Bandet blev opløst i november 2011, da de hver har en masse andre forskellige projekter, f.eks. driver Kristoffer Rom et indie-pladeselskab kaldet Tambourhinoceros. De har bl.a. udgivet Kirsten og Maries debut-ep og Treefight for Sunlights plade "A Collection Of Vibrations For Your Skull". [1]

Desuden har nogle af medlemmerne haft gang i et projekt med en lydbilledebog, nemlig "Grønflammeskoven", hvor mange anerkendte danske musikere spiller musik til.

Medlemmer

  • Malthe Fischer (Sang, guitar) (2003-2011 )
  • Aske Zidore (Sang, Guitar) (2003-2011 )
  • Kristoffer Rom Hansen (Trommer) (2003-2011 )
  • Nis Svoldgård (Bas) (2005-2011 )
  • Nicolai Koch (Synthesizer, klaver) (2008-2010)
  • Kristian Olsen (2003-2008)

Diskografi

Priser

  • Rock Nord Prisen 2005
  • P3 Eksperimentet 2005
  • P3 Gennembruddet 2006
  • Gaffa Bedste Gennembrud 2006
  • Den Nordjyske Kulturpris 2007
  • Soundvenue Bedste Danske Album 2009
  • Soundvenue Årtiets 5. Bedste Danske Album 2009

Noter

  1. ^ Oh No Ono går i opløsning, dr.dk, 28. november 2011]
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
MusikgruppeSpire
Denne artikel om en dansk musikgruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

MusicalnotesDenmark.svg
Image for 'Denmark-band-stub'-template at english wikipedia
Malthe Fischer.jpg
Forfatter/Opretter: Simon Wedege Petersen, Licens: CC BY-SA 3.0
Malthe Fischer, dansk sanger og forsanger for bandet Oh No Ono.