Odin (panserskib)

  Odin
Odin i 1885. I perioden 1884-1894 var de danske panserskibe malet lysegrå.
Odin i 1885. I perioden 1884-1894 var de danske panserskibe malet lysegrå.
Klasse
TypePanserskib
Historie
VærftOrlogsværftet, Holmen, København
Påbegyndt13. april 1871
Søsat12. december 1872
Taget i brug7. september 1874
UdgåetUdgået 12. juni 1912 og solgt.
SkæbneOphugget 1912.
Tekniske data
Deplacement3.090 t.
1899: 3.232 t
Længde73,4 m
Bredde14,8 m
Dybgang4,9 m
1899: 5,0 m
FremdriftMaskineri: 2.300 HK. (B&W)
Fart12,0 knob
Rækkevidde1.200 sømil ved 9 knob
Panser203 mm sidepanser af smedejern
Besætning250
1899: 206
Artilleri4 styk 25,4 cm riflede forladere
6 styk 76 mm riflede forladere
1879:
Plus 6 styk 37 mm revolverkanoner.
1883:
4 styk 25,4 cm riflede forladere
4 styk 87 mm riflede bagladere
6 styk 37 mm revolverkanoner
1888:
de fire 87 mm ombygget til hurtigtskydende kanoner
1899:
4 styk 25,4 cm riflede bagladere L/16
4 styk 87 mm riflede bagladere
6 styk 37 mm revolverkanoner
TorpedoerSlæbetorpedoer til 1888
For alternative betydninger, se Odin (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Odin)

Odin var et dansk panserskib, og var lige som forgængerne Rolf Krake, Lindormen og Gorm klassificeret som panserbatteri. I 1885 ændrede man betegnelserne, så skibe på over 2.400 tons, herunder Odin, blev betegnet som "panserskibe". De tre nævnte forudgående skibe fortsatte som "panserbatterier". Marinen stavede det i øvrigt som "pandser" frem til 1895. Marinen ønskede et skib med fire kraftige kanoner – i stedet for to i de foregående skibe – men i stedet for et skib med tårn for og agter, endte man, blandt andet af økonomiske grunde med et skib, hvor kanonerne var samlet i en central kasemat. Navnet Odin henviser til den nordiske gud.

Tjeneste

Tegningen viser skibet med den oprindelige armering

Odin var jævnligt udrustet i de årlige eskadrer. I løbet af 1890'erne stod det imidlertid klart, at skibet var ved at være forældet. På den tid var det svært at få midler til nye panserskibe, mens det gik lettere med at få bevilget penge til ombygninger/reparationer. Marinen valgte derfor at få ombygget Odin. Kanonerne blev ændret fra forladere til bagladere med højere skudhastighed, og hjørnerne på kasematten blev ændret, så der blev et større skudfelt. De nye kanoner betød, at besætningen kunne reduceres, men det ændrede ikke på, at maskineri og panser var forældet. I 1909 blev Odin omklassificeret til "defensionsskib", beregnet til forsvaret af København, og i 1912 blev skibet solgt.

Litteratur

  • R. Steen Steensen, Vore panserskibe, (Marinehistorisk Selskab, 1968)

Se også

Medier brugt på denne side

Danish Ironclad Odin (1872).jpg
Det danske panserskib Odin, søsat i 1872, og i tjeneste 1874-1912.
Danish Ironclad Odin (1872) Plan.jpg
Det danske panserskib Odin, søsat 1872 og i tjeneste 1874-1912. Planen viser kanonernes placering i en central kasemat.
Naval Ensign of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0