Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Banens placering
Banens linjeføring
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odense
mod Nyborg
Biskorup
Seden
Bullerup
Agedrup
Dræby
Trellerup
Kølstrup
Ladby
Rynkeby
Revninge
Kerteminde
Tårup
Mesinge
Dalby
Hersnap
Kirkebro
Martofte

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.

Historie

Den store jernbanelov fra 1894 indeholdt en bane fra Kerteminde til Odense eller Ullerslev og evt. fra Kerteminde til Dalby. 6. maj 1896 blev der udfærdiget koncession, og anlægget af banen blev påbegyndt i foråret 1898. Forlængelsen til Martofte var med i den store jernbanelov fra 1908. Koncession blev udfærdiget 29. marts 1913, og arbejdet blev påbegyndt samme sommer.

Banen havde fuld optagelse på Odense Station, hvor den havde egen remise og værksteder. Fra starten havde alle stationer svine- eller kvægfold med tilhørende rampe – banen havde svinetransporter indtil 1950. De fleste stationer havde også ramper til læsning af sukkerroer.

Strækningsdata

  • Odense-Kerteminde-Dalby (31,6 km), indviet 4. april 1900
  • Dalby-Martofte (4,0 km), indviet 25. februar 1914
  • Samlet længde: 35,6 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 17,5 kg/m, i 1966 24,39 kg/m
  • Maks. stigning: 8,3 ‰
  • Mindste kurveradius: 628 m bortset fra et par steder i Kerteminde og ved Dalby
  • Maks. hastighed: 60 km/t
  • Nedlagt: 31. marts 1966

Standsningssteder

Alle stationer havde et sidespor med sporskifte i begge ender og siderampe.

  • Odense station i km 0,0 – forbindelse med Den fynske hovedbane, Odense-Svendborg Banen, Bogensebanen, Brenderupbanen og Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane.
  • Biskorup trinbræt i km 4,0 fra 5. april 1900 til 11. oktober 1945.
  • Seden station i km 4,8 med sidespor til et cikorietørreri.
  • Bullerup trinbræt i km 6,5 med sidespor til banens grusgrav. Blev i 1907 billetsalgssted med sidespor, og der blev opført en lille ekspeditionsbygning.
  • Agedrup station i km 7,8.
  • Vester Kærby trinbræt i km 9,2 fra 20. november 1929 med grusperron. Et venteskur var placeret ved den krydsende bivej.
  • Dræby station i km 10,0 med 1-2 stikspor. Nærmeste station ved Lindøværftet, som under opførelsen 1958-63 havde et kort sidespor til omladning af tunge maskindele på blokvogne. Men et planlagt sidespor helt ud til værftet blev aldrig realiseret.
  • Trellerup trinbræt i km 11,7 fra 6. oktober 1924 med venteskur af træ og privat sidespor, fra 1. maj 1932 offentligt sidespor med ekspedition fra Dræby station.
  • Kølstrup station i km 14,3 med langt sidespor til krydsning med roetog.
  • Ladby station i km 17,0 med 3 spor, 2 perroner og troljeskur. Nedsat til trinbræt med sidespor 1. oktober 1965.
  • Rynkeby station i km 18,4.
  • Revninge station i km 20,3.
  • Kerteminde station i km 23,9 med 4 gennemgående spor, havnespor, drejeskive, vandtårn og traktorremise.
  • Tårup trinbræt i km 27,4 fra ca. 1901 med grusperron og betonventeskur. Fik 27. august 1930 sidespor med ekspedition fra Mesinge station.
  • Mesinge station i km 29,3.
  • Dalby station i km 31,8 med private pakhuse og meget langt sidespor, der også havde sporskifte på midten. Ved forlængelsen af banen i 1914 blev sporet forlagt fra vestsiden af stationsbygningen til østsiden. Varehuset måtte flyttes og retiradehuset afkortes.
  • Hersnap trinbræt i km 33,0 med venteskur og sidespor med ekspedition fra Dalby station.
  • Kirkebro trinbræt i km 34,0 med venteskur. Lå ved landsbyen Stubberup, men det navn var dengang optaget af en station på Østbanen.
  • Martofte station i km 35,6 med 3-sporet remise, opholdsrum, drejeskive, kulgård og vandtårn.

Bevarede stationsbygninger

De oprindelige stationsbygninger – altså undtagen Martofte og Bullerup – var tegnet af DSB´s overarkitekt Heinrich Wenck. Bygningerne i Agedrup og Kerteminde er revet ned.[1] Bullerup er bevaret, men til- og ombygget til ukendelighed.

Drift

Kertemindebanen havde fælles driftsbestyrer med Bogensebanen indtil 1. oktober 1903, hvor Sydfyenske Jernbaner (SFJ) overtog driftsledelsen. Da dette selskab 1. april 1949 overgik til staten, overtog Kertemindebanen sammen med Brenderupbanen SFJ´s hidtige driftsbestyrer. Fra 1. juli 1962 indgik Bogensebanen også i den fælles ledelse. De tre baner opførte på et tidspunkt en fælles remise, som havde drejeskive fælles med DSB. I 1954 blev der opført en stor ny rundremise, som var fælles med DSB, men dog havde tre kulgårde, formentlig til henholdsvis DSB, Bogensebanen og Brenderupbanen/Kertemindebanen, som på dette tidspunkt var de to baner, der havde fælles drift – i 1954 fik de også fælles værksteder.

Banen gennemløb en meget frugtbar egn, og godstransporten hidrørte hovedsagelig fra landbruget. Banens faste kunder omfattede blandt andet en del industrivirksomheder i Kerteminde, og i de senere år fik banen betydning som forstadsbane til Odense.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

13 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt.

Noter

  1. ^ "T. Rithmester". Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 18. februar 2014.

Eksterne kilder/henvisninger

Se også

Medier brugt på denne side

Kertemindebanen21Helsted.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Ved vejen Helsted i Seden starter denne sti på Kertemindebanens tracé
BSicon BHF.svg
station straight track
RynkebyStation.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Rynkeby Station
Kertemindebanen29Standtvedvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Stien på Kertemindebanens tracé krydser Standtvedvej
Kertemindebanen53Kølstrupvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Kertemindebanens tracé krydser Kølstrupvej - på den anden side af vejen lå Trællerup trinbræt
Kertemindebanen86Fynshovedvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Stien til Martofte på Kertemindebanens tracé krydser Fynshovedvej nord for Mesinge
BSicon exKBHFe.svg
Ex terminal station, track ending
LadbyStationSporsiden.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Ladby Station fra sporsiden
BSicon exHST.svg
ex flag stop track straight off use
KølstrupStationSporsiden.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Kølstrup Station fra sporsiden
Kertemindebanen93HersnapTrinbræt.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Resten af læsserampen ses her hvor Hersnap trinbræt på Kertemindebanen lå
BSicon exBHF.svg
ex station straight track
Kertemindebanen84Midskovvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Stien på Kertemindebanens tracé fra Mesinge til Martofte går under Midskovvej
Kertemindebanen12Kræmmermarken.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Stien på Kertemindebanens tracé krydser Steinsgade i Odense og passerer Kræmmermarken Havekoloni
Odense - Martofte railway.png
Forfatter/Opretter: OpenStreetMap contributors, Licens: CC BY-SA 2.0
Railway line Odense - Martofte
DK 1932 Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of railways on Funen in Denmark with the private railway Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane in brown.
DræbyStationSporsiden.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Dræby Station fra sporsiden
SedenStationNØ.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Seden Station, vejsiden fra nordøst
MartofteStationSV.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Martofte Station fra sydvest
RevningeStationSporsiden.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Revninge Station fra sporsiden
BullerupHoldeplads.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Bullerup Holdeplads
MesingeStationSV.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Mesinge Station fra sydvest
DalbyStationNØ.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Dalby Station fra nordøst