Odderøya fyr

Odderøya fyr
Odderøya fyr.jpg
(c) Photo: Philip Gabrielsen, CC BY-SA 4.0
Lokalitet
StedKristiansand, Agder fylke, Norge
PlaceringOdderøya
Havnefyr
Tekniske specifikationer
Lysets højde12,5 moh.
Synlighed3,6 til 5,6
FyrkarakterOc(2) WRG 8s
Opført1832
Oversigtskort

Odderøya fyr er et havnefyr ved indsejlingen til Vestre havn i Kristiansand havn. Fyret blev oprettet i 1832.

Fyrstationen er landfast og ligger på halvøen Odderøya, 1 km syd for Kristiansand midtby. Fyret er bygget samtidig med Oksøy fyr og har funktionel og visuel forbindelse med denne og Grønningen fyr.

Fyrbygningen er opført i tre. Lygtehuset er indbygget i gavlen. En tågeklokke hænger i en galge foran hovedbygningen.

Anlægget omfatter maskinhus/fyrbetjentbolig, bryggehus, oliebod, bådhus og kaj. Dagens bygningsmasse er i hovedsagen opført i 1874 da fyret blev flyttet og det oprindelige fyrhus nedrevet.

Fyrets udvikling

Den oprindelige fyrbygnin var lille, skrøbelig og lå lavt i terrænet yderst på pynten. Fyrdirektøren havde sat følgende ramme for anlegget: «Bekvemeligheder med største Økonomi og saavidt at et Par enlige Folk kan bo der». Også teknologien var enkel i starten. Hovedlampen var en rundbrænder med parabolsk reflektor som vendte mod syd. Den var afskærmet for bare at være synlig i trygt farvand mellem Grønningen og Oksøy og for at markere ruten videre indover. Der ud over havde fyret to fladbræenderlamper med reflektorer, én i retning Dybingen og én ind mod havnen. Alle tre lamper brændte rapsolie. Hovedlampen skulle være tændt fra solnedgang til solopgang hele året.

I 1874 blev fyret flyttet højere op hvor den fredede fyrstation ligger i dag og fik højere standard. Men heller ikke da fungerede fyrlygten tilfredsstillende. I 1885 blev der derfor monteret en fyrlampeoperatør som gav et blinkende lys for at adskille fyrlyset fra baggrundsbelysningen fra byen. Året efter blev der opsat en 700 kg tung tågeklokke i en galge foran gavlvæggen mod havet.

I 1914 fik fyrlygten på Odderøya et 4. ordens linseapparat.

I 1927 og 1928 blev både fyrlygten og tågeklokken elektrificeret. Dermed var det slut på bæring og påfyldning af petroleum, snydning af væger og pudsning af sodede lampeglas og ruder; Nødaggregat blev også installeret.

I 1984 blev der opsat en ny, moderne fyrlygte foran den gamle fyrbygning. Linseapparatet fra 1914 blev overført til den nye lygte. Samtidig blev fyrstationen automatiseret og affolket.

Status

Fyrstationen på Odderøya er et typisk, lille træfyr med tårn og lygte i gavlen på bolighuset. Fyret er et karakteristisk træk i Kristiansands havnebillede og har fyrhistorisk og oplevelsesmæssig værdi ved sin forbindelse til Oksøy og Grønningen fyrstationer. Det fritliggende tågeklokkeanlæg er det eneste af sin slags som er bevaret i Norge. Fyrstationen blev fredet efter lov om kulturminner i 1994. Området har været båndlagt af forsvaret, men er nu delvis frigivet som turområde. Vest-Agder fylkeskommune købte anlægget fra Kystverket for 500.000 kroner i 2005.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Norway Agder adm location map.svg
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Location map of Agder, Norway
Lighthouse icon centered.svg
Sign of lighthouse to use in map's legend
Agder våpen.svg
Agder fylkesvåpen
Odderøya fyr.jpg
(c) Photo: Philip Gabrielsen, CC BY-SA 4.0
Odderøya fyr