Obotritter

Obotritternes Niklot (1090 – 1160)

Obotritter (tysk: Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg. Øst for dem boede wilzerne. Obotritterne havde i mange år en tæt forbindelse til Danmark på godt og ondt.

Udbredelse og stammeinddeling

Obotritternes udbredelsesområde omkring år 1000

Obotritterne boede i størstedelen af det nuværende Mecklenburg og det østlige Holsten. De var underinddelt i flere stammer: vagriere og polabere i vest, varnovere i øst, rarogere mellem disse og drevjanere vest for Elben. Obotritterne var omgivet af fjender: i syd, vest og nord af saksere og daner, i øst af slaviske folkeslag pomoranere og liutizere (vendere, sorbere).

Levevis

Obotritterne var egentlig agerbrugere, kvægavlere og fiskere, men bedrev en omfattende handel og sørøveri. Øen Femern var i 1000-tallet det centrale område for de slaviske sørøvere. Hver stamme blev styret af en fyrste.

Organisering

Ofte forenede imidlertid flere stammer sig om en fælles fyrste. Stammerne inddeltes i kredse. I spidsen for hver kreds stod en župan. Hver kreds havde sin egen kredsstad, hvor folket samledes i urolige tider. Kredsstæderne var ofte omgivet af søer og moser. Sådanne kredsstæder var blandt andre Plön, Schwerin, Ratzeburg, Dobin (i Dobin am See ved Schweriner See) og Ilow (også Ilenburg, i Neuburg).

Religion

Obotritternes religion lignede de andre slaviske stammers. De dyrkede især guden Svantevit i ArkonaRügen.

Historie

Nordalbingien og obotritterforbundet omkring 800-814.

I historien fremtræder obotritterne først som Karl den Stores forbundsfæller i hans kampe mod saksere og vender. I 808 angreb den danske konge Godfred obotritterne og erobrede byen Reric nord for det nuværende Wismar, hvis købmænd blev tvangsforflyttede til Hedeby. De anerkendte formelt frankernes overherredømme, men besejredes først i 955 af kejser Otto den Store. Han tvang dem til at betale skat og at antage kristendommen. Flere gange gjorde de oprør, udplyndrede og afbrændte Hamborg i 974 og igen i 983, udryddede fuldstændigt kristendommen og nægtede tyskerne skat og tjenester. Omkring samme tid var obotritternes konge Mistivoj nær allieret med Harald Blåtand og senere med Svend Tveskæg. Fyrst Godskalk var gift med Sigrid, en datter af den danske konge Svend Estridsen. Med dansk hjælp fik han gjort sig til herre over obotritterne. Han forsøgte på alle måder at indføre kristendommen, men blev dræbt under et oprør i 1066. Efter langvarige kampe mellem tyskere og slaver valgte obotritter og lutitser fyrsten Kruko fra Rügen som deres fælles hersker. Godskalks søn, Henrik, søgte da bistand hos danskerne og dræbte Kruko omkring 1093 og udråbtes til konge i Lübeck. Snart omfattede hans vælde alene vagrierne. En tid efter Henriks død lykkedes det Knud Lavard i 1129 at blive anerkendt som obotritternes overherre. Efter hans død (han blev myrdet) i 1131 delte Henriks brorsøn Pribislav og Niklot af obotritterne magten. Tyskerne bekæmpede nu slaverne værre end nogen sinde før, og i løbet af 1100-tallet blev obotritterne næsten udryddede. Omkring 1160 undertvang og kristnede den saksiske hertug Henrik Løve obotritterne, og deres land blev tysk og kristnet hovedsagelig ved, at Henrik Løve forestod en indvandring og kolonisering. Samtidig blev obotritterne angrebet nordfra af danskerne under Valdemar den Store.

Rester af slavisk sprog fandtes endnu ved Elben helt ind i 1700-tallet.

Se også

Litteratur

Den vigtigste kilde til Elbslavernes historie er præsten Helmolds "Chronica slavorum".

Eksterne henvisninger

HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

026 Rekonstruktionsversuch wandalicher Trachten von dem Äußere Karpatensenken und Westbeskiden, 2 bis 3 Jh. PR DSC 1315 przeworsk.JPG
Forfatter/Opretter: Silar, Licens: CC BY-SA 3.0
Man and women of fine, slender build, long narrow heads and fine features. The women wears a blue line shirts without sleeves, red-trimmed at neck and shoulder edges and fastened together in front with bronze pin and on the shoulders with silver-inlaid iron pins. Long green checered skirt , tied at the wast with a leather thong. Leather belt with the iron buckle, a knife hanging from it in a leather sheath , along with a clay whorm and iron key; spindle with a decorated clay whorl stuck in the belt. Melon-sheped bead of green grass hung around the neck. Sheep's fleece over the shoulders. Hair in thin braids arranged in a bun. Openwork leather shoes tied with thong aboves the ankle. The man's dress consists of a brown woolen shirt, long trousers of fulled wool gathered at the waist into a belt with beltv carries and kept in place with string. Short fringed cape over the shoulders, fastened with a silver brooch on of the shoulder blades. Shirt with wide leather belt fitted with an iron openwork buckle and bronze rivets, also an iron ferrule with ring. Hung at the waist : archer scissors of iron, knife in leather sheath , mounted on a leather belt colled a balteus with bronze-coverd iron tip. Harpoon and iron-headed spear in the hand, a wooden shield with iron umbo and handle in the left.Hair pulled up in a 'Swebian knot'. [Prehistory and early middle ages of Lesser Poland, Guide, Archaeological Museum in Cracow, 2006, ISBN 978-83-911543-7-3 p. 33, January 2024
Niklot statue.jpg
Forfatter/Opretter: Brick, Licens: CC BY-SA 2.0
statue of Niklot, ruler of the Obotrites
Siedlungsgebiet Abodriten2.png
Forfatter/Opretter: de:Benutzer:Marcel Rogge und de:Benutzer:Zweedorf22, Licens: CC BY-SA 3.0
Größte Ausdehnung des abodritischen Herrschaftsgebietes unter Drasco 804–810.
Grenzziehung angelegt an: Michael Müller-Wille: Zwischen Starigard/Oldenburg und Novgorod. Beiträge zur Archäologie west- und ostslawischer Gebiete im frühen Mittelalter. (= Studien zur Siedlungsgeschichte und Archäologie der Ostseegebiete. Bd. 10), Wachholtz, Neumünster 2011, ISBN 978-3-529-01399-7. S. 46 ff;
Fred Ruchhöft: Vom slawischen Stammesgebiet zur deutschen Vogtei. Die Entwicklung der Territorien in Ostholstein, Lauenburg, Mecklenburg und Vorpommern im Mittelalter. (= Archäologie und Geschichte im Ostseeraum. Bd. 4). Leidorf, Rahden (Westfalen) 2008, ISBN 978-3-89646-464-4 S. 85.
Topographische Grundkarte (Küstenlinien, Flüsse) von demis (gemeinfrei [1])
Lutizenbund1.png
Forfatter/Opretter: Marcel Rogge, Licens: CC BY-SA 3.0
Der Lutizenbund (983-1056/57). Grenzziehung angelehnt an Atlas zur Geschichte I, Haack Gotha 1973, S. 24. Stämme nach J. Herrmann et al., Die Slawen in Deutschland, Berlin 1985, Einbandskarte. Topographische Grundkarte (Küstenlinien, Flüsse, Höhen) von demis (gemeinfrei [1])