Oberon (måne)
Oberon | |
---|---|
Opdaget | |
11. januar 1787, af William Herschel | |
Kredsløb om Uranus | |
Afstand til Uranus (massecenter) |
|
Halve storakse | 583 519 km |
Halve lilleakse | 583 518 km |
Excentricitet | 0,0014 |
Siderisk omløbstid | 13d 11t 7m 3,4s |
Synodisk periode | — |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 0,058° i fh. t. Uranus' ækv. |
Periapsisargument; ω | 104,400 ° |
Opstigende knudes længde; Ω | 279,800 ° |
Omgivelser | |
— | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 1523 km |
Fladtrykthed | — |
Overfladeareal | 7,29·106 km² |
Rumfang | 1,85·109 km³ |
Masse | 3,014·1021 kg |
Massefylde | 1630 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,346 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | 2628 km/t |
Rotationstid | — |
Aksehældning | ? |
Nordpolens rektascension | — |
Nordpolens deklination | — ° |
Magnetfelt | — |
Albedo | 23 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -212 °C Min. — °C Maks. — °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | — |
- For alternative betydninger, se Oberon. (Se også artikler, som begynder med Oberon)
Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Navngivning
I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion.
Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker. Oberon har navn efter elverkongen Oberon fra A Midsummer Night's Dream. Oberon kendes desuden under betegnelsen Uranus IV (IV er romertallet for 4).
Oberons overflade
De eneste nærbilleder af Oberon stammer fra rumsonden Voyager 2's forbiflyvning i januar måned 1986: På dette tidspunkt vendte den sydlige halvkugle mod solen, så kun denne del af Oberon er blevet studeret fra nært hold.
Oberon består af omkring 50% vand-is, 20% frossen metan og kulstof/kvælstof-forbindelser, samt 30% silikater (klippemateriale). Overfladen er et gammelt is-landskab med talrige kratre; i bunden af mange af disse kratre ses et mørkt materiale. Der ud over er der meget lidt på Oberons overflade der tyder på et "geologisk" aktivt indre.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Medier brugt på denne side
Original Caption Released with Image: This Voyager 2 picture of Oberon is the best the spacecraft acquired of Uranus' outermost moon. The picture was taken shortly after 3:30 a.m. PST on Jan. 24, 1986, from a distance of 660,000 kilometers (410,000 miles). The color was reconstructed from images taken through the narrow-angle camera's violet, clear and green filters. The picture shows features as small as 12 km (7 mi) on the moon's surface. Clearly visible are several large impact craters in Oberon's icy surface surrounded by bright rays similar to those seen on Jupiter's moon Callisto. Quite prominent near the center of Oberon's disk is a large crater with a bright central peak and a floor partially covered with very dark material. This may be icy, carbon-rich material erupted onto the crater floor sometime after the crater formed. Another striking topographic feature is a large mountain, about 6 km (4 mi) high, peeking out on the lower left limb. The Voyager project is managed for NASA by the Jet Propulsion Laboratory.