Oceania Football Confederation
Oceania Football Confederation (forkortet OFC) er en sammenslutning af nationale fodboldforbund i Oceanien. OFC blev oprettet i 1966. De stiftende lande var Australien, New Zealand og Fiji. I 1996 blev OFC optaget i FIFA som fuldgyldigt medlem og fik dermed en plads i FIFA´s eksekutivkomité. To år senere i 1998 fik OFC et nyt logo og et officielt tidsskrift med titlen The Wave. I 2006 meldte Australien sig ud af OFC, for i stedet at være medlem af det Asiatiske fodboldforbund AFC. 1 januar 2012 bestod OFC af i alt 14 medlemslande.
Medlemslandene
Følgende 14 lande er medlem af OFC.
Kode | Forbund | Landshold | Grundlagt | FIFA optagelse | OFC optagelse | IOC medlem |
---|---|---|---|---|---|---|
ASA | Amerikansk Samoa[cm 1] | (M, K) | 1984 | 1998 | 1998 | Ja |
COK | Cookøerne[cm 2] | (M, K) | 1971 | 1994 | 1994 | Ja |
FIJ | Fiji | (M, K) | 1938 | 1964 | 1966 | Ja |
KIR | Kiribati[cm 3] | (M, K) | 1980 | N/A | 2007 | Ja |
NCL | Ny Kaledonien[cm 4] | (M, K) | 1928 | 2004 | 2004 | Nej |
NZL | New Zealand | (M, K) | 1891 | 1948 | 1966 | Ja |
NIU | Niue[cm 2][cm 3] | (M, K) | 1960 | N/A | 2006 | Nej |
PNG | Papua Ny Guinea | (M, K) | 1962 | 1966 | 1966 | Ja |
SAM | Samoa | (M, K) | 1968 | 1986 | 1986 | Ja |
SOL | Salomonøerne | (M, K) | 1979 | 1988 | 1988 | Ja |
TAH | Tahiti[cm 4] | (M, K) | 1989 | 1990 | 1990 | Nej |
TGA | Tonga | (M, K) | 1965 | 1994 | 1994 | Ja |
TUV | Tuvalu[cm 3] | (M, W) | 1979 | N/A | 2006 | Ja |
VAN | Vanuatu | (M, K) | 1934 | 1988 | 1988 | Ja |
Turneringer
OFC afholder følgende turneringer:
Mænd
- OFC Nations Cup (OFC Nations Cup fungere også som VM kvalifikation.)
- Oceania Champions League (Oceania Champions League fungere også som kvalifikation til VM for klubhold.)
- OFC Cup
- OFC Olympisk Kvalifikationstunering
- OFC U-20 Kvalifikationstunering
- OFC U-17 Kvalifikationstunering
- Fodbold turneringen ved Pacific Games
- Oceanian Futsal Championship (Oceanian Futsal Championship fungere også som VM kvalifikation.)
- OFC Beach Soccer Championship
Kvinder
- OFC Women’s Championship (OFC Women’s Championship fungere også som VM kvalifikation.)
- OFC Olympisk Kvalifikationstunering
- OFC U-20 Kvalifikationstunering
- OFC U-17 Kvalifikationstunering
Kvalifikation til VM i fodbold
Oceanien har været repræsenteret ved VM i fodbold fire gange: Australien i 1974 og 2006, og New Zealand i 1982 og 2010,. Både i 1974,1982 og 2010 blev Oceaniens hold slået ud i indledende runde, mens Australien i 2006 nåede videre til 1/8-finalerne.
OFC er den eneste FIFA-konføderation, der ikke er sikret en plads ved VM-slutrunderne, hvilket var hovedårsagen til, at Australien forlod konføderationen i 2006 for i stedet at tilslutte sig Asiens konføderation. Mellem 1966 og 1982 deltog Oceaniens hold i Asiens kvalifikationsturnering. Siden 1986 har OFC afholdt sine egne kvalifikationsturneringer, men vinderne af disse har altid skulle spille såkaldte interkontinentale playoff-kampe mod hold fra andre konføderationer for ,at kvalificere sig til VM-slutrunderne.
VM | Hold | Noter |
---|---|---|
1930-1962 | Ingen | Ingen tilmeldte hold fra Oceanien |
1966 | Ingen | Spillede i Asiens kvalifikation. |
1970 | Ingen | Spillede i Asiens kvalifikation. |
1974 | Australien | Spillede i Asiens kvalifikation. |
1978 | Ingen | Spillede i Asiens kvalifikation. |
1982 | New Zealand | Spillede i Asiens kvalifikation. |
1986 | Ingen | Australien tabte til Skotland i interkontinental playoff. |
1990 | Ingen | Både Australien og New Zealand tabte til Israel i et interkontinentalt gruppespil. |
1994 | Ingen | Australien vandt først over Canada, men tabte så til Argentina i interkontinental playoff. |
1998 | Ingen | Australien tabte til Iran i interkontinental playoff. |
2002 | Ingen | Australien tabte til Uruguay i interkontinental playoff. |
2006 | Australien | Australien vandt over Uruguay i interkontinental playoff. |
2010 | New Zealand | New Zealand vandt over Bahrain i interkontinental playoff. |
Noter
Eksterne henvisninger
- Oceania Football Confederation (officiel hjemmeside)
Medier brugt på denne side
Map of the members of FIFA according to their confederation, on the 1st January 2006 (before this date, see this map):
- CONCACAF – Confederation of North, Central American and Caribbean Association Football in North, Central and South America
- CONMEBOL – Confederación Sudamericana de Fútbol in South America
Oceania Football Confederation logo.
Forfatter/Opretter: Nightstallion, Licens: CC0
Flag of French Polynesia
Merged flags of New Caledonia (French and local) – in use inter alia by FIFA (2017).
Flag of Papua New Guinea
Colours: Pantone 186 C for red and 116 C for yellow