Nykredit

Nykredit
Nykredits hovedkvarter kaldet GlaskubenKalvebod Brygge i København
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheFinansiel service Rediger på Wikidata
Grundlagt1. april 1985 Rediger på Wikidata
HovedsædeKøbenhavn, Danmark Rediger på Wikidata
Antal salgssteder
42
Virksom i
Danmark
NøglepersonerMichael Rasmussen (koncernchef)
ProduktBank Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningDKK 17 mia. (2022) Rediger på Wikidata
ResultatDKK 9 mia. (2022) Rediger på Wikidata
AktiverDKK 2 billioner (2022) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
4.076 (2022) Rediger på Wikidata
EjereForenet Kredit
PFA Pension Rediger på Wikidata
DatterselskaberNybolig
Totalkredit Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer12719248 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/12719248 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Nykredit Realkredit A/S eller Nykredit A/S er dansk finanskoncern med bank og realkredit som de to bærende elementer. Derudover har Nykredit aktiviteter inden for forsikring, leasing, pension og ejendomsmæglervirksomhed. Siden 2001 har hovedsædet været beliggende på Kalvebod Brygge i København i en bygning tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen.

Nykredit Bank

Bankdivisionen i Nykredit blev etableret i 1986 og drives som et datterselskab til Nykredit Realkredit under navnet Nykredit Bank A/S.

Nykredits historie

Fra 1851 og frem blev der etableret en lang række kreditforeninger i Danmark, hvoraf 16 efter realkreditreformen i 1970 fusionerede til henholdsvis Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening i 1972.

Nykredit blev etableret i 1985 ved en fusion mellem Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening.

Ved en ændring af realkreditloven i 1989 fik kreditforeninger mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber, hvilket Nykredit udnyttede ved at skyde aktiviteten ned i et datterselskab Nykredit Holding a/s og videre til dettes datterselskab Nykredit a/s. Nykredit fortsatte som Foreningen Nykredit.

I 1991 etableredes en koncern bestående af forsikringskoncernen Tryg og Nykredit i en holdingkonstruktion. Det var meningen, at Unidanmark også skulle indgå heri; men dette blev aldrig realiseret som følge af ændrede strategiske mål hos parterne, og holdingkonstruktionen blev opløst.

I løbet af de næste år udvidede Nykredit forretningsaktiviteterne til også at omfatte bank og forsikring.

I 2003 købte Nykredit Totalkredit af en række lokale og regionale pengeinstitutter og i 2008 købte Nykredit Forstædernes Bank.

I 2011 indviede koncernen en ny bygning kaldet Krystallen på Otto Mønsteds Plads i København.[1]

I 2014 tabte Nykredit en principiel dom i højesteret om hævelse af bidragsydelser, hvor højesteret fandt, at Nykredit var bundet af tidligere tilsagn til konkurrencerådet afgivet i forbindelse med fusionen med Totalkredit om ikke at hæve bidragsydelserne[2].

I februar 2016 endte Nykredit i en shitstorm efter man hævede bidragsydelserne for realkreditobligationer i det helejede datterselskab, Totalkredit, som Nykredit efter 2014 flyttede nyudstedelser af realkreditlån til[3]. Bidragssatsøgningen skete med henvisning til øgede kapitalkrav fra bl.a. Baselkomiteen, indbefatter et såkaldt generelt kapitalgulv på mellem 60 og 90 pct. af kapitalkravet.[4]

Børsnotering

Den 4. februar 2017 blev det offentliggjort, at aktierne i Nykredit Holding A/S foreslås børsnoteret i løbet af de næste 12-24 måneder. Børsnoteringen begrundes med de skærpede kapitalkrav, som kræver at Nykredit henter ekstern kapital.

I dag ejes Nykredit Holding A/S 90 % af Foreningen Nykredit, hvor Nykredits og Totalkredits bank- og realkreditkunder er medlem, mens de sidste 10 % ejes af Industriens Fond, Foreningen Østifterne (Nykredits forsikringskunder), samt PRAS A/S, som er ejet af Lokale Pengeinstitutter.

Det er hensigten at Foreningen Nykredit skal bevare aktiemajoriteten.

Ifølge Nykredits ledelse sker børsnoteringen og prisstigningen for kundernes skyld, fordi en prisstigning ville blive højere hvis man forbliver i foreningsejerskab.[5] Den 23. november 2017 valgte repræsentantskabet i Forenet Kredit, at forkaste en børsnotering af selskabet. Det er første gang en børsnotering aflyses på grund af massivt pres fra kunder og samfund.

Ejerforhold

Pr. 2024 ejes 78,9 procent af Nykredit af Forenet Kredit. Et konsortium af pensionsselskaberne PFA, PKA, PensionDanmark, AP Pension og Akademikerpension ejer 16,9 procent. Dertil kommer en gruppe mindre aktionærer, heriblandt Industriens Fond.[6]

Kundekroner

Med Foreningen Nykredit som hovedaktionær, og dermed også primær modtager af et evt. kommende aktieudbytte, vil Nykredit indføre såkaldte kundekroner, hvor aktieudbytterne føres tilbage til kunderne i form af kontante fordele. De præcise vilkår for kundekroner er ikke på plads, og der er bl.a. en igangværende dialog med skat, der skal klarlægge hvordan et fordelsprogram kan skrues endeligt sammen.[1]

Koncernchefer

Referencer

  1. ^ Bæredygtigt byggeri - Krystallen Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine. Nykredit.dk. Hentet 2/11-2013
  2. ^ "Højesteret Dom i Nykredit-sagen". Arkiveret fra originalen 6. juli 2017. Hentet 25. februar 2016.
  3. ^ Kunderne raser over gebyrraket: »Nykredit starter shitstorm« - Nationalt | www.b.dk
  4. ^ Nye Basel-krav kan hæve Nykredits kapitalbehov finanswatch.dk 30.3. 2016
  5. ^ Nykredit børsnoteres - hvad betyder det for kunderne? uvildige.dk februar 2016
  6. ^ "Koncerndiagram" (PDF). Hentet 24. maj 2024.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.
Bykredit Building, Copenhagen.jpg
Forfatter/Opretter: stereoroid from Dublin, Ireland, Licens: CC BY-SA 2.0
The head office of Nykredit at Kalvebod Brygge in Copenhagen, Denmark