Nykøbing F Station
Nykøbing F Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Knudepunkt | ||
Adresse | Banegårdspladsen 2 4800 Nykøbing F | ||
Kommune | Guldborgsund Kommune | ||
Jernbane | Sydbanen, Lollandsbanen | ||
Nabostationer | Eskilstrup Station, Ø. Toreby Station, Gedser Station, Rødby Færge Station | ||
Forkortelse | Nf | ||
Afstand | 146,9 km fra København H | ||
Perron(er) | 3 | ||
Perronspor | 5 | ||
Arkitekt | Ole Ejnar Bonding | ||
Transport | |||
Operatører | DSB, Lokaltog | ||
Togforbindelser | Regional Lokalbane | ||
Buslinjer | 701 702 703 730 736 737 740 741 742 750 710R | ||
Oversigtskort | |||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Nykøbing F Station er en dansk jernbanestation i Nykøbing Falster. Stationen er central for transport på Lolland-Falster, da den forbinder tog fra København og Hamborg med Lollandsbanen. Tidligere har der også været jernbaner til Gedser, Stubbekøbing og Nysted. Nykøbing Busterminal ligger ved stationen.
Eksisterende strækninger
I 1872 kom jernbanen til Nykøbing fra Orehoved, hvorfra der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø samt anlæg af jernbane over Masnedø fra Masnedsund til Storstrømmen. Med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.
I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborg Sund indviet, så Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborg Sund-Maribo-Nakskov), der var åbnet i 1874.
I 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet. Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som f.eks. Holbæk Station og Skive Station.
Nedlagte strækninger
I 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser) indviet. Den blev nedlagt i 2009. Skinnerne ligger der endnu.
Nystedbanen (Nagelsti-Nysted) blev åbnet i 1910. Togene kørte til og fra Nykøbing, men benyttede Lollandsbanens spor mellem Nykøbing og Nagelsti trinbræt, der på Lollandsbanen hedder Øster Toreby station. I 1911 blev Stubbekøbingbanen (Stubbekøbing-Nykøbing) åbnet. Begge Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banens strækninger blev nedlagt i 1966 - på Nystedbanen blev persontrafikken dog nedlagt allerede i 1961.
Nykøbing Falster Havnebane
Havnebane og havnespor blev anlagt med hjemmel i lov af 26. februar 1869. I 2005 blev Trafikministeren bemyndiget til at nedlægge sporene, i alt ca. 1500 m, som ikke længere var i drift.[1] Bemyndigelsen blev udnyttet i 2012, da Nykøbing Falster Havn ønskede at fjerne sporene.[2] Skinnerne er fjernet på Brovejen, hvor banen var til særlig gene for trafikken, især cyklisterne, fordi banen krydsede vejen på skrå.
- Havnebanen grener fra hovedsporet øst for Brovejen
- Brovejen, hvor skinnerne blev fjernet efter nedlæggelsen
- Havnebanens skinner fortsætter vest for Brovejen
- Sti til Lollandsgade krydser havnebanens tilgroede spor
- Havnebanen krydser Markedsgade
- Havnebanen krydser Nyvej
- Havnebanen krydser Fejøgade
- Havnespor vest for Havnepladsen
Antal rejsende
Ifølge Østtællingen 2008[3] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:
År | Antal |
---|---|
2003 | 1.560 |
2004 | 1.480 |
2005 | 1.540 |
2006 | 1.469 |
2007 | 1.463 |
2008 | 1.466 |
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
- Nykøbing F Station på dsb.dk
- Lollandsbanen Arkiveret 7. december 2008 hos Wayback Machine
Se også
Nykøbing F
Foregående station | DSB | Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|
mod Østerport | Regionaltog København - Nykøbing Falster | Endestation | ||
mod Køge | Regionaltog Køge - Nykøbing Falster | Endestation | ||
Foregående station | Lokaltog | Efterfølgende station | ||
mod Nakskov | Lollandsbanen | Endestation |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Poul Krogsgård, Licens: CC0
Nykøbing Falster Banegård
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Zealand in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 176 %. Geographic limits of the map:
- N: 56.20° N
- S: 54.50° N
- W: 10.80° E
- E: 12.60° E
(c) Al Bundy at da.wikipedia, CC BY-SA 2.0
Ankomsthallen på stationen i Nykøbing Falster
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Nykøbing Falster Havnebane krydser Fejøgade
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Nykøbing Falster Havnebane grener fra hovedsporet Ø for Brovejen
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Nykøbing Falster Havnebane krydser Markedsgade
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Nykøbing Falster Havnebane V for Havnepladsen
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Nykøbing Falster Havnebane krydser Nyvej
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Sti til Lollandsgade krydser Nykøbing Falster Havnebanes tilgroede spor
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Nykøbing Falster Havnebanes skinner fortsætter V for Brovejen
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Brovejen, hvor Nykøbing Falster Havnebanes skinner blev fjernet efter nedlæggelsen i 2012, set fra Ø