Ny Skovkro (Hanved)

Sydslesvigsk Jernbanes tidligere sporforløb ved Ny Skovkro

Ny Skovkro (dansk) eller Neuholzkrug (tysk) er en landsby beliggende sydvest for Hanved Skov få kilometer sydvest for Flensborg i Sydslesvig i det nordlige Tyskland. Landsbyen har fået navn efter en kro, som blev oprettet 1843 i forbindelse med etableringen af den nye chaussé mellem Flensborg og Husum. Kroen kom til at afløse en ældre kro i Skovkro [1]. Øst for landsbyen løber den nord-sydgående banestrækning og motorvej A 7/E45. I den danske tid rådede landsbyen over en station på banestrækningen Flensborg-Husum[2]. Vest og syd for Ny Skovkro ligger landsbyerne Havrup (Haurup), Hyllerup (Hüllerup) og Barderup, sidstnavnte i Oversø Sogn.

Administrativt hørte landsbyen under Jaruplund-Vedding kommune indtil denne blev indlemmet i Hanved i 2008. I den danske periode før 1864 hørte Ny Skovkro under Hanved Sogn i Vis Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland).

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 476
  2. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 465

Koordinater: 54°44′26.71″N 9°22′50.15″Ø / 54.7407528°N 9.3805972°Ø / 54.7407528; 9.3805972

Medier brugt på denne side

42 NeuholzkrugTrassevS.jpg
Forfatter/Opretter: Chaossalto, Licens: CC BY-SA 3.0
Von der K67 ging die Strecke am Rande des Mischwaldes bis Neuholzkrug. Ab dort ist sie in der neuen Straße "Neuholzkrug" aufgegangen (Blickrichtung Süd).