Nustrup Kirke
Nustrup Kirke | |
---|---|
Nustrup Kirke, set fra sydsiden, 2015 | |
Generelt | |
Opført | Omkring 1100 |
Geografi | |
Adresse | Kirkepladsen 6, Nustrup, 6500 Vojens |
Sogn | Nustrup Sogn |
Pastorat | Nustrup Pastorat |
Provsti | Haderslev Provsti |
Stift | Haderslev Stift |
Kommune (1970) | Haderslev Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.nustrupkirke.dk | |
Oversigtskort | |
Nustrup Kirke er beliggende i landsbyen Nustrup i Nustrup Sogn, Haderslev Stift. Kirken er bygget omkring år 1100 og er flere gange ombygget og udvidet. Kirkegården er fra 1857.
Om kirken
Nustrup Kirke er bygget omkring år 1100. Den består af en romansk apsis, kor og skib. Apsis og koret menes ombygget i senromansk-unggotisk tid omkring 1250-75. Der er våbenhus foran syddøren, og i vest er tårnet fra sengotisk tid. Kirkens er hovedsageligt bygget af munkesten. I våbenhuset er dog også brugt kvaderstensmateriale. Det ydre blev dog ombygget i 1777-78 og skalmuret med røde teglsten. Kirken er flere gange blevet restaureret blandt andet i 1951-53, hvor vinduesrammerne af jern med blysprosser afløste støbejernsrammerne fra 1853.
På syd- og østsiden af tårnet er der med jernankre fastsat årstallene 1735 og 1767. Det første årstal henviser til en reparation, det andet markerer påbegyndelsen af spiret af bly. I 1609 brændte spiret, og den nuværende er derfor opført i samme år. Klokken i tårnet er fra 1852.
I kirkens våbenhus er en mindetavle over faldne under 1. verdenskrig, der kom fra egnen og en fane fra DSK i Nustrup. Der er i kirken flere grave og mindesmærker. Kirkens altertavle er fra omkring 1475.[1] Prædikestolen er fra omkring 1575. Dens relieffer er dog ændret i løbet af 1600-tallet. Granitdøbefonten er i romansk stil. Der har tidligere været kamin i sydgavlens venstre side; denne stammede muligvis fra ombygningen i 1777-78, men er nu nedrevet. Kirkens orgel blev leveret i 1893 og blev bygget af Marcussen & Søn, senere udvidet i 1944 og ombygget under restaurationen i 1950'erne.
Rundt om kirken ligger kirkegården, som blev placeret her i 1857. Den er senere blevet reguleret og senere igen udvidet.
Galleri
- 2015
- Tårnet, 2015
- Tilmuret indgang fra nordsiden, den såkaldte kvindedør, 2015
- Kirkegård, 2015
- Kirketårnet, 2015
Referencer
- ^ Nustrup Kirke, haderslevdomprovsti.dk, set 27. marts 2015
Eksterne henvisninger
- Nustrup Kirke - Danmarks kirker. Danmarks Kirker. Vol. XX-XXIII, bind 1. Nationalmuseet. 1954. s. 642-670. Hentet 6. april 2015.
- Nustrup Kirke på KortTilKirken.dk
Spire Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.
Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:
- N: 56.00º N
- S: 54.70º N
- V: 8.00º Ø
- Ø: 11.00º Ø
RWBA symbol: motorway chapel
Forfatter/Opretter: Original tiny raster by Bastique, vectorization work by Booyabazooka, Licens: CC BY-SA 3.0
Praying hands against quasi-stained-glass background.
Forfatter/Opretter: BillyDK, Licens: CC BY-SA 4.0
Nustrup Kirke, tilmuret kvindedør - 5. april 2015
Forfatter/Opretter: BillyDK, Licens: CC BY-SA 4.0
Nustrup Kirke, set fra sydsiden - 5. april 2015
Forfatter/Opretter: BillyDK, Licens: CC BY-SA 3.0
Nustrup Kirke tårn, 5. april 2015