Numerologi
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Numerologi (af latin numerus og -logi,[1] egentlig "læren om tal") er en pseudovidenskab,[2][3][4] der forsøger at fastslå sammenhænge mellem bogstavkombinationer (ofte navne) og disses positive eller negative valør afgjort på grundlag af talberegninger. I numerologiske systemer har et alfabets bogstaver typisk hver en specifik talværdi, men det kan også forekomme at visse bogstavgrupper (fx vokaler eller alfabetiske naboer) tillægges samme værdi. Senest er kodeværdier i ASCII også anvendt numerologisk.
I dag benyttes numerologien oftest som grundlag for navneændringer for folk, der tror, at et givent personnavn har særlige uheldige implikationer; andre benytter det som basis i deres vurdering af, om personnavne, og dermed personer, passer sammen.
Tidligere var numerologien mere fremtrædende som en del af forskellige filosofiske og religiøse traditioners mystik. Således findes der eksempler på numerologi hos Pythagoras, i jødisk Kabbala og i Johannes' Åbenbaring (eksempelvis Dyrets tal).
Skæbnetal
Indenfor numerologi er skæbnetal, grundtal eller grundvibration resultatet af en beregning, som udføres på cifrene af ens fødselsdag. Af fødselsdagens cifre beregnes tværsummernes tværsum så kun et ciffer haves: Fx 4-5-2001: 4+5+2+1= 12, 1+2= 3. Dette er personens fødselsdags skæbnetal: "3", men sammensætningen "12/3" ses også anvendt.[5][6][7][8]
Noter
- ^ Poul Fersling. "numerologi". Den Store Danske. Hentet 1. februar 2021 – via Lex.dk.
- ^ Webb, John (2001). "Feminist Numerology". Science in Africa. Arkiveret fra originalen 28. december 2012. Hentet 27. maj 2013.
- ^ Underwood Dudley (1997). Numerology. MAA. ISBN 978-0-88385-507-2.
- ^ Carroll RT (2009-02-23). "neuro-linguistic programming (NLP)". The Skeptic's Dictionary. Hentet 2009-06-25.
- ^ netspirit.dk: Numerologi, backup Citat: "...Det første tal man udregner er Skæbnetallet, også benævnt Grundtallet, der er tværsummen af din fødselsdato. Fx er Skæbnetallet for fødselsdato 28. september 1967 : 2+8+0+9+1+9+6+7 = 42, der så igen reduceres til 4+2= 6..."
- ^ parade.com: Life path number, backup Citat: "...Calculating your life path number is a matter of adding the numbers in a certain order, until you are left with only a single digit..."
- ^ soulvibes.dk: Tallenes betydning: Tallene 10-52 i numerologi, backup Citat: "...Her finder du en oversigt over tallene fra 10-52 og deres indflydelse. For en oversigt over tallene fra 1-9, se under Grundvibrationer...."
- ^ soulvibes.dk: Find din grundvibration, backup Citat: "...Din grundvibration er din grundlæggende personlighed, og den er tværsummen af den dagsdato du er født. Er man f.eks. født d. 14. i en måned er man 5’er, fordi 1+4 er = 5..."
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om pseudovidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Die Proportionen des Menschen und ihre geheimen Zahlen, Abb. in Heinrich Cornelius Agrippa von Nettesheim: De Occulta Philosophia (1533 verlegt zu Köln).