Novgorod-traktaten (1326)
For alternative betydninger, se Novgorod-traktaten. (Se også artikler, som begynder med Novgorod-traktaten)
For alternative betydninger, se .svg)
Novgorod-traktaten, sluttet den 3. juni 1326 i Novgorod, markerede afslutningen på årtiers norsk-novgoriske tvister om deres indbyrdes grænse i Finnmarken. Vilkårene var en våbenhvile i 40 år. Få år tidligere havde Republikken Novgorod sluttet en fredstraktat med Sverige: Nöteborg-traktaten.
Traktaten fastlagde ikke grænsen i egentlig forstand men fastlagde snarere hvilke samer, der skulle betale skat til Norge og hvilke til Novgorod, hvorved der dannedes en slags bufferzone imellem landene. Traktaten forblev i kraft helt frem til det 19. århundrede og blev aldrig opsagt af nogen af parterne. Den bragte i sidste ende samerne i en situation, hvor de måtte betale skat til alle omgivende stater samtidigt, herunder til svensk-finske birkarlar (handelsmænd).
Litteratur
- S. N. Valk (red.): Gramoty Velikogo Novgoroda i Pskova (Moscow og Leningrad: AN SSSR, 1949), s. 69-79: Traktaten på latin og russisk
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medier brugt på denne side
Postage stamp of Russia, 1140th Anniversary of Russian statehood. 3 roubles, 2002
(c) Goran tek-en, CC BY-SA 4.0
Map of the Kievan Rus in 1237. The names of tribes and peoples are in bold and yellow, the names of countries outside the Kievan Rus are in bold and black. The names of principalities of the Kievan Rus are in blue; if a principality bears a name which comes directly from the name of its capital (e.g. the Principality of Kiev), the complete name of the principalty is not on the map and the name of the capital is in blue.