Novair
Novair (fuldstændigt navn Nova Airlines AB) er et svensk flyselskab oprettet i 1997, der flyver charter med Arlanda som hovedlufthavn.
Novair (Nova Airlines AB) var tidligere et søsterselskab til rejsearrangøren Apollo Resor AB, der er et af Skandinaviens største rejsebureauer med virksomheder i Sverige, Norge, Danmark og Finland, og er en del af den tyske REWE Groups rejsedivision DER Touristik. I 2021, under coronaviruspandemien, blev Novair solgt til Jet Nordic Group A/S, som også ejer det danske flyselskab Jettime.[1]
Flyflåde
Novairs flyflåde består af to fly fra 2017 af typen Airbus A321NEO.[2][3]
Destinationer
Novair flyver til charterrejsemål ved Middelhavet, Egypten og De Kanariske øer, men fløj tidligere også til oversøiske rejsemål som Thailand, Indien, Vietnam, Mexico og Den Dominikanske Republik, der blev varetaget af widebody-flyet Airbus A330-200.
Noter
- ^ Krigslund, N. (2021) Jettime-ejer køber svensk flyselskab: »Det her gør, at vi kan forblive relevante«. finans.dk, 6. april 2021. Hentet 18. februar 2022.
- ^ Vår flotta Arkiveret 18. februar 2022 hos Wayback Machine. novair.se. Hentet 18. februar 2022.
- ^ Novair Fleet Details and History. planespotters.net, 17. februar 2022. Hentet 18. februar 2022.
Eksterne henvisninger
- Selskabets hjemmeside Arkiveret 30. april 2017 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|