Nositel-1
 Mockup af N1-raketten udstillet på Bajkonur-kosmodromen | |
| Funktion | Bemandet måneraket/Supertung løfteraket |
|---|---|
| Producent | OKB-1 (i dag Energia) |
| Oprindelsesland | Sovjetunionen |
| Størrelse | |
| Højde | 105,3 m[1] |
| Diameter | 17,0 m[2] |
| Vægt | 2.750 ton |
| Trin | 5 |
| Kapacitet | |
| Nyttelast til LEO | 95 ton[2] |
| Nyttelast til TLI | 23.5 ton |
| Opsendelseshistorik | |
| Status | Annulleret |
| Opsendelsessteder | LC-110, Bajkonur |
| Antal opsendelser | 4 |
| Vellykket | 0 |
| Mislykket | 4 |
| Første flyvning | 21. februar 1969 |
| Sidste flyvning | 23. november 1972 |
| Første trin - Blok A | |
| Diameter | 17,0 m |
| Motorer | 30× NK-15 |
| Løftekraft | 45.400 kN |
| Specifik impuls | 330 s |
| Brændetid | 125 s |
| Brændstof | RP-1/LOX |
| Andet trin - Blok B | |
| Motorer | 8× NK-15V |
| Løftekraft | 14.040 kN |
| Specifik impuls | 346 s |
| Brændetid | 120 s |
| Brændstof | RP-1/LOX |
| Tredje trin - Blok V | |
| Motorer | 4× NK-21 |
| Løftekraft | 1.610 kN |
| Specifik impuls | 353 s |
| Brændetid | 370 s |
| Brændstof | RP-1/LOX |
| Fjerde (N1/L3) trin - Blok G (Jordafgang) | |
| Motorer | 1× NK-19 |
| Løftekraft | 446 kN |
| Specifik impuls | 353 s |
| Brændetid | 443 s |
| Brændstof | RP-1/LOX |
| Femte (N1/L3) trin - Blok D (Månelanding) | |
| Motorer | 1× RD-58 |
| Løftekraft | 83.36 kN |
| Specifik impuls | 349 s |
| Brændetid | 600 s |
| Brændstof | RP-1/LOX |
Nositel-1 ((russisk): Носителъ for bærer) eller N1 var en sovjetisk løfteraket som skulle sende to kosmonauter til Månen med et Sojuz 7K-LOK (Lunnij Orbitalnij Korabl) kommando/servicemodul og en LK (Lunnij Korabl) månelander. Raketten var problematisk, så den kom aldrig ud i rummet og ødelagde tilmed sin startrampe under det andet opsendelsesforsøg.
Sergej Koroljov var chefdesigneren på Nositel og foretrak mange mindre petroleumsraketmotorer. Førstetrinnet havde f.eks. 30 motorer og da Koroljov døde i 1966 skulle den uprøvede Vasilij Misjin overtage projektet. Koroljovs konkurrent Vladimir Tjelomej prøvede ihærdigt at få overført bevillingerne til sit Proton/Sojuz 7K-L1 måneomkredsningsprojekt. Den svage Misjin kunne ikke magte opgaven og Sovjetunionen tabte månekapløbet.
Koroljov solgte oprindeligt Nositel-1 til militæret som en løfteraket til en 75 tons tung og 18 m lang militær, atombevæbnet rumstation Zvezda. Da der i Sovjetunionen ikke var en klar adskillelse mellem den civile og den militære rumfart, var dette et klogt træk. Rumstationen blev anset for urealistisk og opgivet tidligt i processen. Inertien i projektet tillod dog stadig ressourcer at blive anvendt på selve raketten[3]. Koroljov legede med tanken om at et atomdrevet TMK-marsfartøj med tre kosmonauter skulle opsendes med Nositel-raketten.
Spinoff
Nositels femtetrin Blok D (Д = D er det femte bogstav på russisk) blev i mange år brugt som fjerdetrin på Protonraketten.
Nositel-startrampen Plosjadka 110 på Bajkonurkosmodromen blev ombygget til Energija-raketten der fløj to gange i 1987-88.
Opsendelsesforsøg:
| Forsøg | dato | varighed |
|---|---|---|
| N1-3L | 21. februar 1969 | 68,7 sekunder |
| N1-5L | 3. juli 1969 | 0,25 sekunder |
| N1-6L | 26. juni 1971 | 50,2 sekunder |
| N1-7L | 23. november 1972 | 106,9 sekunder |
Kilder
- Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i rummet – de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
- Giles Sparrow: "Rumfart i 50 år", kapitel Kapløbet til Månen, 2007, Aschehougs forlag, ISBN 978-87-11-31266-7
Fodnoter
- ^ "Complex N1-L3" [Kompleks N1-L3] (engelsk). PAO "S.P. Korolev RSC "Energia". 2019. Arkiveret fra originalen 4. august 2019. Hentet 19. oktober 2023.
- ^ a b Zak, Anatoly. "The N1 Moon rocket" [N1-måneraketten]. Russian Space Web (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. juli 2023. Hentet 19. oktober 2023.
- ^ Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i Rummet: de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
Eksterne henvisninger
rumfart.dk Arkiveret 28. juni 2007 hos Wayback Machine
| |||||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Н-1 1M1 mockup on the launch pad at the Baikonur Cosmodrome in late 1967.
A drawing of NASA's Space Shuttle Challenger. Image provided by Dryden Flight Research Center at Edwards Air Force Base, California. See [1], specifically EG-0076-04.eps.