Norske len

Lenene var vigtige administrative enheder i Danmark-Norge før enevældet, og i Norge blev begrebet len anvendt fra 1308 til 1662.

I 1308 blev en ordning med lendmann fra kongens hird afskaffet, og den tidligere administrative inddeling erstattet med len ledet af en kongeligt udpeget lensmand eller lensherre.

I begyndelsen af 1500-tallet var inddelingen ustabil, men bestod af fire faste slots- eller hovedlen og omkring 30 smålen med varierende tilknytning til hovedlenet. Det fandtes også en enhed, som blev kaldt godslen.

Fra 1500-tallet og frem til 1660 var der fire hovedlen eller slotslen i Norge:

  • Båhus
  • Akershus
  • Trondheim
  • Bergenhus (med Nord-Norge)

Disse fire hovedlen var omkring 1530 videre inddelt i ca. 30 smålen. Fra sent på 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet faldt antallet smålen, mens der blev etableret flere og mere stabile hovedlen.

I 1660 havde Norge ni hovedlen:

  • Tunsberg
  • Bratsberg
  • Agdesiden
  • Stavanger
  • Akershus
  • Bergenhus
  • Trondheim
  • Nordlandene
  • Vardøhus

Antallet af smålen var reduceret til 17.

Ved forordning af 19. februar 1662 blev betegnelsen len erstattet af amt.

Litteratur