Norges fodboldlandshold
Forbund | Norges Fotballforbund (NFF) | ||
---|---|---|---|
Kontinentalt forbund | UEFA (Europa) | ||
Anfører | Martin Ødegaard | ||
Flest landskampe | John Arne Riise (110) | ||
Topscorer | Jørgen Juve (33) | ||
Hjemmebane | Ullevaal Stadion | ||
FIFA-kode | NOR | ||
| |||
FIFA-rangering | |||
Nuværende | 51 2 (2. juni 2016) | ||
Højeste | 2 (oktober 1993, Juli-august 1995) | ||
Laveste | 76 (september 2014) | ||
Elo-rangering | |||
Nuværende | 54 (28. juni 2016) | ||
Højeste | 6 (juni 2000) | ||
Laveste | 91 (Maj-juni 1976) | ||
Første kamp | |||
Sverige 11–3 Norge (Göteborg, Sverige; 12. juli 1908) | |||
Største sejr | |||
Norge 12–0 Finland (Bergen, Norge; 28. juni 1946)[1] | |||
Største nederlag | |||
Danmark 12–0 Norge (København, Danmark; 7. oktober 1917) | |||
Verdensmesterskabet | |||
Deltagelser | 3 (Første gang i 1938) | ||
Bedste resultat | Ottendedelsfinale, 1998 | ||
EM | |||
Deltagelser | 1 (Første gang i 2000) | ||
Bedste resultat | Gruppespil, 2000 |
Olympisk medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Men's Football | ||
1936 Berlin | Team |
Norges fodboldlandshold (norsk: Norges herrelandslag i fotball) er det nationale fodboldhold i Norge, og landsholdet bliver administreret af Norges Fotballforbund. Holdet har deltaget tre gange ved VM (1938, 1994 og 1998) og én gang ved EM (EM i 2000). Hjemmebanen er Ullevaal Stadion i Oslo.
Historie
-1994
Norge spillede sin første landskamp den 12. august 1908, hvor man i Göteborg blev besejret med hele 11-3 af Sverige. Allerede seks år før dette var Norges fodboldforbund blevet dannet.
Allerede få år efter landsholdets etablering var Norge med ved en stor turnering, da man deltog ved OL i 1912. Her blev det dog ikke til nogen sejre. Bedre gik det nordmændene da de otte år senere deltog ved OL i Antwerpen. Efter i åbningskampen at have besejret selveste Storbritannien med 3-1 måtte man i kvartfinalen se sig besejret af Tjekkoslovakiet.
1930'erne blev et succesfuldt årti for Norge, da holdet ved OL i 1936 i Berlin opnåede sin til dags dato bedste placering nogensinde, da man vandt bronze efter blandt andet at have besejret værtsnationen Tyskland undervejs. I semifinalen tabte holdet til de senere vindere Italien, mens man i bronzekampen vandt 3-2 over Polen. To år senere kvalificerede holdet sig desuden for første gang til VM, da man var med ved VM i Frankrig. Her blev det dog kun til en enkelt kamp, et nederlag mod Italien, i den rene knockout-turnering. Efter de positive resultater i 1930'erne skulle der gå adskillige årtier, inden nordmændene igen opnåede international succes, på trods af en deltagelse ved både OL i 1952 i Helsingfors og OL i 1984 i Los Angeles.
1994-2000
Frem til starten af 1990'erne var Norge en decideret prügelknabe i europæisk fodboldsammenhæng, og var ikke tæt på kvalifikation til nogen turneringer. Dette ændrede sig dog drastisk, da man i 1990 ansatte den karismatiske Egil "Drillo" Olsen som landstræner. Drillo indførte en skarp defensiv taktik på landsholdet, der efter kort tid gav succes. Holdet kvalificerede sig sensationelt til VM i 1994 i USA på bekostning af England. Ved slutrunden fik nordmændene en fantastisk start, da man i åbningskampen besejrede Mexico 1-0 på et mål af Kjetil Rekdal. De følgende kampe endte med et 0-1 nederlag til Italien og et 0-0 opgør mod Irland, og puljen endte med det utrolige resultat, at alle fire hold havde fire point og en neutral målscore. Da nordmændene med kun ét scoret mål havde den dårligste målscore, røg holdet ud af turneringen med den smallest mulige margin.
Nordmændene fik ikke kvalificeret sig til EM i 1996, men ved VM i 1998 i Frankrig var Drillos hold igen med ved en stor turnering. Her kom holdet i pulje med Marokko, Skotland og Brasilien, og efter to uafgjorte kampe var holdet tvunget til at besejre Brasilien i den sidste kamp for at gå videre. Nordmændene vandt sensationelt opgøret 2-1, efter endda at have været bagud, med sejrsmålet scoret på straffespark i de allersidste minutter af Kjetil Rekdal. Sejren regnes som en af de allerstørste i norsk fodboldhistorie. I 1/8-finalen var Norges modstander den onde ånd Italien, der vandt 1-0, og sendte nordmændene hjem.
Drillo trådte tilbage som landstræner efter 1998-successen, og blev efterfulgt af Nils Johan Semb. Under dennes ledelse kvalificerede nordmændende sig til sin første EM-slutrunde nogensinde, EM i 2000 i Belgien og Holland. Her sluttede holdet med fire point i en gruppe med Spanien, Jugoslavien og Slovenien, hvilket dog ikke var nok til avancement.
2000-
EM i 2000 er Norges sidste deltagelse i en slutrunde, på trods af, at man op gennem 2000'erne flere gange var meget tæt på igen at komme med til en turnering. Holdet var efter en dramatisk kvalifikation til EM i 2004, hvor man blandt andet var i pulje med Danmark, i playoff-kampe. Her var modstanderen Spanien, der dog vandt begge kampene. Også ved kvalifikationen til VM i 2006 var nordmændene i playoff, men tabte her til Tjekkiet. Kvalifikationen til VM i 2010 bød på nok en 2. plads, men denne rakte heller ikke til kvalifikation, da holdet var den dårligste toer i de ni kvalifikationspuljer.
Turneringsoversigt
Europamesterskaberne
År | Værtsland | Norges placering |
---|---|---|
1960 | Frankrig | Ikke kvalificeret |
1964 | Spanien | Ikke kvalificeret |
1968 | Italien | Ikke kvalificeret |
1972 | Belgien | Ikke kvalificeret |
1976 | Jugoslavien | Ikke kvalificeret |
1980 | Italien | Ikke kvalificeret |
1984 | Frankrig | Ikke kvalificeret |
1988 | Vesttyskland | Ikke kvalificeret |
1992 | Sverige | Ikke kvalificeret |
1996 | England | Ikke kvalificeret |
2000 | Belgien & Holland | Indledende runde |
2004 | Portugal | Ikke kvalificeret |
2008 | Østrig & Schweiz | Ikke kvalificeret |
2012 | Polen & Ukraine | Ikke kvalificeret |
2016 | Frankrig | Ikke kvalificeret |
2020 | Europa | Ikke kvalificeret |
2024 | Tyskland | Ikke kvalificeret |
År | Værtsland | Norges placering |
---|---|---|
1930 | Uruguay | Deltog ikke |
1934 | Italien | Deltog ikke |
1938 | Frankrig | Indledende runde |
1950 | Brasilien | Ikke kvalificeret |
1954 | Schweiz | Ikke kvalificeret |
1958 | Sverige | Ikke kvalificeret |
1962 | Chile | Ikke kvalificeret |
1966 | England | Ikke kvalificeret |
1970 | Mexico | Ikke kvalificeret |
1974 | Vesttyskland | Ikke kvalificeret |
1978 | Argentina | Ikke kvalificeret |
1982 | Spanien | Ikke kvalificeret |
1986 | Mexico | Ikke kvalificeret |
1990 | Italien | Ikke kvalificeret |
1994 | USA | Indledende runde |
1998 | Frankrig | 1/8-finale |
2002 | Sydkorea & Japan | Ikke kvalificeret |
2006 | Tyskland | Ikke kvalificeret |
2010 | Sydafrika | Ikke kvalificeret |
2014 | Brasilien | Ikke kvalificeret |
2018 | Rusland | Ikke kvalificeret |
2022 | Qatar | Ikke kvalificeret |
År | Værtsby | Norges placering |
---|---|---|
1896 | Athen, Grækenland | Var ikke på programmet |
1900 | St. Louis, USA | Ikke kvalificeret |
1904 | Paris, Frankrig | Ikke kvalificeret |
1906 | Athen, Grækenland | Ikke kvalificeret |
1908 | London, Storbritannien | Ikke kvalificeret |
1912 | Stockholm, Sverige | Kvartfinale |
1920 | Antwerpen, Belgien | Kvartfinale |
1924 | Paris, Frankrig | Ikke kvalificeret |
1928 | Amsterdam, Holland | Ikke kvalificeret |
1932 | Los Angeles, USA | Var ikke på programmet |
1936 | Berlin, Tyskland | Bronze |
1948 | London, Storbritannien | Ikke kvalificeret |
1952 | Helsinki, Finland | Indledende runde |
1956 | Melbourne, Australien | Ikke kvalificeret |
1960 | Rom, Italien | Ikke kvalificeret |
1964 | Tokyo, Japan | Ikke kvalificeret |
1968 | Mexico City, Mexico | Ikke kvalificeret |
1972 | München, Vesttyskland | Ikke kvalificeret |
1976 | Montreal, Canada | Ikke kvalificeret |
1980 | Moskva, Sovjetunionen | Ikke kvalificeret |
1984 | Los Angeles, USA | Indledende runde |
1988 | Seoul, Sydkorea | Ikke kvalificeret |
1992 | Barcelona, Spanien | Ikke kvalificeret |
1996 | Atlanta, USA | Ikke kvalificeret |
2000 | Sydney, Australien | Ikke kvalificeret |
2004 | Athen, Grækenland | Ikke kvalificeret |
2008 | Beijing, Kina | Ikke kvalificeret |
2012 | London, Storbritannien | Ikke kvalificeret |
2016 | Rio de Janeiro, Brasilien | Ikke kvalificeret |
År | Værtsland | Norges placering |
---|---|---|
1992 | Saudi-Arabien | Ikke kvalificeret |
1995 | Saudi-Arabien | Ikke kvalificeret |
1997 | Saudi-Arabien | Ikke kvalificeret |
1999 | Mexico | Ikke kvalificeret |
2001 | Sydkorea & Japan | Ikke kvalificeret |
2003 | Frankrig | Ikke kvalificeret |
2005 | Tyskland | Ikke kvalificeret |
2009 | Sydafrika | Ikke kvalificeret |
Aktuel trup
Følgende spillere er blevet udtaget til venskabskampene imod Tjekkiet og Slovakiet den 22. og 26. marts 2024.
Antal kampe og mål er korrekt pr. 16. november 2023 efter kampen mod Færøerne.
Referencer |
Medier brugt på denne side
Football kit template socks
Finlands flag
A bronze medal icon with a "B" inscribed on it.
Flag of the Socialist Federal Republic of Yugoslavia (1946-1992).
The design (blazon) is defined in Article 4 of the Constitution for the Republic of Yugoslavia (1946). [1]
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.
The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.
It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Flag of the Kingdom of Sardinia (1851-1861) and of the Kingdom of Italy (1861-1946). Use: Civil flag and ensign. In a governmental or a military context, the crowned version (see Crowned version) was always used (as State flag and naval ensign).
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Flag of the Kingdom of Sardinia (1851-1861) and of the Kingdom of Italy (1861-1946). Use: Civil flag and ensign. In a governmental or a military context, the crowned version (see Crowned version) was always used (as State flag and naval ensign).
Det er let at give dette billede en kant
Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker
grøn | rendered as RGB 0 119 73 | Pantone 3415 C |
gul | rendered as RGB 255 184 28 | Pantone 1235 C |
rød | rendered as RGB 224 60 49 | Pantone 179 C |
blå | rendered as RGB 0 20 137 | Pantone Reflex Blue C |
hvid | rendered as RGB 255 255 255 | |
sort | rendered as RGB 0 0 0 |
National flag and merchant ensign of Germany from 1935 to 1945.
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.