Norges flag
Det norske flag indeholder et mørkeblåt kors med hvide kanter på rød bund. Korset har midten forskudt mod stangen.
De præcise farveangivelser for det norske flag findes i Pantone-systemet. Den røde del af flaget skal have farven PMS 200, den blå skal have PMS 281.[1] De tilsvarende RGB-værdier er 186,12,47 og 0,32,91. Hex-værdierne er #BA0C2F[2] og #00205B.[3]
Koffardiflaget har forholdet 11:8 og statsflaget har forholdet 27:16. De skal have disse proportioner:
Historie
Norge brugte fra og med 1600-tallet det danske flag på grund af unionen med Danmark. Det selvstændige Norge indførte i 1814 det danske flag med løven fra det norske rigsvåben i øverste hjørne ind mod stangen. Dette var i brug til 1821. Et fælles unionsflag for Sverige og Norge blev indført i 1815 – det svenske flag med et hvidt kryds på rød bund i øverste hjørne ind mod stangen. Unionsflaget blev brugt som stats- og orlogsflag og som koffardiflag i fjerne farvande.
I 1821 tegnede stortingsmand Fredrik Meltzer det norske flag som vi kender det i dag. Til minde om den netop afsluttede union med Danmark og den daværende union med Sverige tog Meltzer elementer fra begge disse landes flag; Danmarks røde og hvide korsflag med et indlagt kors i Sveriges blå farve. Kombinationen rødt–hvidt–blåt refererede desuden til flere demokratiske staters flag.
I 1844 blev et unionsmærke indført i øverste hjørne ind mod stangen både i det svenske og det norske flag. Det var en blanding af de norske og svenske flagfarver. Unionsmærket var kendt blandt folk under navnet "Sildesalaten". I begyndelsen var unionsflaget meget populært i Norge, fordi det markerede ligestilling mellem de to stater i personalunion.
Den øgende modstand mod unionen førte til, at Stortinget i 1898 vedtog at fjerne unionsmærket fra handelsflaget og statsflaget med virkning fra 1. januar 1899. Unionsmærket blev beholdt i orlogsflaget til unionsopløsningen i 1905. Det rene norske orlogsflag uden unionsmærke kom i brug 9. juni 1905, lige efter at unionen med Sverige blev afsluttet. Sverige beholdt unionsmærket til 1. november 1905.
Billedgalleri
- Norges flag i perioden 1814-21 efter bruddet med Danmark i 1814.
- Flagborg i et 17. maj-optog.
- Et norsk flag hejses på en officiel flagdag i Norge eller for at markere en privat begivenhed.
- Et norsk orlogsflag hejst på Fredriksten.
Referencer
- ^ The Norwegian flag | Nordic cooperation
- ^ "PANTONE® 200 C - Find a Pantone Color | Quick Online Color Tool | Pantone". Arkiveret fra originalen 16. juli 2021. Hentet 10. april 2021.
- ^ "PANTONE® 281 C - Find a Pantone Color | Quick Online Color Tool | Pantone". Arkiveret fra originalen 16. juli 2021. Hentet 10. april 2021.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Peter John Acklam, Licens: CC BY-SA 3.0
Norwegian national and merchant flag with proportions.
Scouts lead a parade on the 17th of May, Norway's constitution day, holding Norwegian flags. Picture is taken in Sandnes, Norway.
Forfatter/Opretter: B****n, Licens: CC BY 4.0
Norsk örlogsflagga hissad på Fredrikstens fästning.
Naval jack for the union between Sweden and Norway, as well as the diplomatic flag of the union with the proportions 5:4.
Forfatter/Opretter: Hans-Petter Fjeld, Licens: CC BY-SA 2.5
A Norwegian flag on the top of a flagpole, in strong wind.
Forfatter/Opretter: Peter John Acklam, Licens: CC BY-SA 3.0
Norwegian state and war flag with proportions.
Flag of Norway In 1844 a union badge combining Norwegian and Swedish colors was placed at the hoist of both countries' flags. The badge was popularly called Sildesalaten ("the herring salad") from its resemblance to a herring salad. Initially, the union flag was popular in Norway, since it clearly denoted the equal status of the two united states. But as the union with Sweden became increasingly less popular, the Norwegian parliament abolished the union badge from the national (merchant) and state flags in 1899. At the dissolution of the union in 1905, the badge was removed from the navy flag as well. Sweden kept it in all flags until 1905.
Forfatter/Opretter: Roede, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of Norway 1814-1821, adopted 27 February 1814. Design by Jens Peter Stibolt.