Nordvestfyenske Jernbane

Banens placering
Linjeføring Odense-Middelfart
Linjeføring Brenderup-Bogense

Nordvestfyenske Jernbane (forkortet OMB for Odense-Middelfart-Bogense) – eller Brenderupbanen – var en privatbane 1911-1966 mellem Odense og Middelfart via Brenderup med en sidelinje mellem Brenderup og Bogense.

Historie

Banen blev stort set finansieret med lokale midler; statens tilskud udgjorde kun 6,8%, den mindste statsandel for nogen fynsk privatbane[1]. Det lykkedes dog at rejse pengene, endda med så stor succes, at anlægsbudgettet var større end for de fleste andre fynske jernbaner. Det rigelige budget ses bl.a. af de mange og flotte stationer med glaserede tagsten. Man valgte også at anlægge banen med "svævende stød", altså uden sveller under skinneenderne. Det gav en mere behagelig kørsel, men også mere slid på skinnerne.

Brenderupbanen var en af de første baner i Danmark, der fik buebroer af beton i stedet for de tidligere anvendte stenkister af granitkvadre. Banen havde en mere direkte linjeføring end mange tidligere privatbaner, så afstanden mellem Odense og Middelfart var stort set den samme som med statsbanen via Tommerup.

Strækningsdata

  • Åbnet 5. december 1911
    • Odense-Brenderup-Middelfart: 48,2 km – forlænget med 1,3 km, da Middelfart Station blev flyttet i 1935
    • Brenderup-Bogense:12,6 km
  • Samlet længde: 60,8 km, fra 1935 62,1 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 22,37 kg/m
  • Maks. stigning: 10 ‰
  • Mindste kurveradius: 500 m
  • Maks. hastighed: 45 km/t, fra 1949 70 km/t
  • Nedlagt: 31. marts 1966

Standsningssteder

Alle banens stationer havde siderampe samt kreatur- og svinefold ved sidesporet.

Odense-Brenderup-Middelfart

  • Odense Banegård i km 0,0 – forbindelse med den fynske hovedbane, Svendborgbanen, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane og Nordfyenske Jernbane (Odense-Otterup-Bogense).
  • Snestrup trinbræt i km 4,7 med 90 m perron. Fik i 1919 44 m privat sidespor og i 1922 et lille venteskur.
  • Villestofte station i km 6,0 med 116 m læssespor. Trinbræt fra 1937.
  • Korup station i km 7,9 med 116 m læssespor.
  • Slukefter trinbræt i km 9,2 med 66 m privat sidespor.
  • Bredbjerg trinbræt i km 10,4 fra maj 1930.
  • Langesø station i km 12,4 med 198 m krydsningsspor og 114 m læssespor.
  • Morud station i km 14,0 med 108 m læssespor og 25 m blindspor til enderampe.
  • Farstrup station i km 16,7 med 100 m læssespor og 30 m stikspor til enderampe. Trinbræt fra 1937.
  • Veflinge station i km 19,0 med 114 m læssespor og 30 m blindspor.
  • Gamby station i km 22,5 med 200 m krydsningsspor og 92 m læssespor, der havde 17 m blindspor til enderampe.
  • Nymark station i km 24,9 med 116 m læssespor.
  • Harndrup station i km 27,8 med 144 m krydsningsspor og 117 m læssespor, der havde blindspor i begge ender, det østligste til enderampe.
  • Brenderup station i km 31,9 – forbindelse med Bogense. Remiser, drejeskive, vandtårn, læssespor, 3 hovedspor og 550 m mellem de yderste sporskifter.
  • Asperup station i km 36,6 med 108 m læssespor og et kort blindspor til enderampe. Hertil kom 204 m krydsningsspor, som i 1915 blev flyttet fra Kustrup.
  • Blanke station i km 38,8 med 116 m læssespor. Trinbræt fra 1. oktober 1965.
  • Kustrup station i km 41,3 med 118 m læssespor. Krydsningssporet på 200 m blev i 1915 flyttet til Asperup. Trinbræt fra 1937.
  • Røjle station i km 43,7. Fra det 112 m lange læssespor blev der i 1936 anlagt et 36 m langt stikspor til en enderampe.
  • Staurby Skov trinbræt i km 47,0 fra 15. maj 1934.
  • Middelfart station i km 48,2 til den gamle station, i km 49,5 til den nye station fra 1935.

Brenderup-Bogense

  • Brenderup station i km 0,0.
  • Holse station i km 2,5 med 118 m læssespor. Trinbræt fra 1937.
  • Mejlskov station i km 5,0 med 120 m læssespor. I 1925 blev der anlagt 35 m privat sidespor til Ore Sogns Mejeri. Trinbræt fra 1937.
  • Eskelund trinbræt i km 7,5 fra 2. december 1952 med venteskur af træ fra 1954.
  • Kassemose station i km 8,5 med 114 m læssespor og et kort stikspor. Trinbræt fra 1937.
  • Tofte trinbræt med sidespor i km 10,0 fra 1922, fra 1926 med et lille venteskur.
  • Bogense station i km 12,6.

Bevarede stationsbygninger

Stationsbygningerne blev tegnet af arkitekten, kongelig bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen.[2] Alle 17 er bevaret.

Driften

Banen havde fra starten værksted og hovedkontor fælles med Kertemindebanen og driftsbestyrer fælles med Sydfyenske Jernbaner (SFJ), som havde anlagt banen. Fra 1915 havde disse tre selskaber fælles godsvognsbenyttelse. Det varede til 1949, hvor SFJ blev overtaget af DSB. Så søgte de andre to et nærmere samarbejde med Bogensebanen, og disse tre havde i de sidste år fuldt driftsfællesskab med fælles direktør og hovedkontor. De blev også nedlagt samtidigt.[3]

1912-43 var der på sommersøndage udflugtstog til Sluk-efter og Langesø.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

Sporet blev taget op i juli-december 1966. Odense købstad og Pårup sognekommune købte tracéet mellem Odense og Langesø for at anlægge Langesøstien. Den følger banetracéet på i alt 7½ km, men ikke gennem Villestofte og Korup og kun et kort stykke ind i skoven ved Langesø. Middelfart købstad købte tracéet mellem Røjle og Staurby Skov, og det er blevet til 2½ km sti. Odense Amt købte tracéet mellem Brenderup og Holse Stationsby for at anlægge vej, men det blev ikke til noget, så der er 2 km sti.

I alt er 21½ km af banens tracé bevaret og tilgængeligt. Hertil kommer at banetracéet er genbrugt som vej mellem Farstrup og Veflinge og gennem Morud.

Noter

  1. ^ "toptop.dk: Nordvestfynske Jernbaner (OMB)". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 24. april 2021.
  2. ^ nanjing.dk: Brenderupbanen
  3. ^ Signalposten 1963/8, s. 88 f.

Eksterne kilder/henvisninger

Se også

Medier brugt på denne side

Brenderupbanen59StaurbyskovvejModØ.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brenderupbanens tracé, set mod Ø fra Staurbyskovvej
KustrupStation.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Kustrup Station
BlankeStationNV.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Blanke Station fra NV
VillestofteStationSporside.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Villestofte Station fra sporsiden
Brenderupbanen35Fruerhøjvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brenderupbanens bevarede tracé slutter ved Fruerhøjvej i Brenderup
HolseStationSporside.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Holse Station fra sporsiden
Brenderupbanen01Stadionvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Langesøstien på Brenderupbanens tracé grener fra Bogensebanens tracé ved Stadionvej i Odense. Vejbroen er fra 1936 og afløste en gangbro fra 1925
MejlskovStationSporside.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Mejlskov Station fra sporsiden
Brenderupbanen49Lerbjergvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brenderupbanens tracé krydser Lerbjergvej i Vejlby
FarstrupStationSporsideSØ.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Farstrup Station, sporsiden fra SØ
AsperupStationVejsideØ.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Asperup Station, vejsiden fra Ø
Brenderupbanen11PederstrupØmodNV.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brenderupbanens tracé Ø for Pederstrup, set mod NV
NymarkStationSporside.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Nymark Station fra sporsiden
GambyStationSporside.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Gamby Station fra sporsiden
Brenderupbanen50Vejlbyvej.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brenderupbanens viadukt under Vejlbyvej i Vejlby
Brenderup - Bogense railway.png
Forfatter/Opretter: OpenStreetMap contributors, Licens: CC BY-SA 2.0
Railway line Brenderup - Bogense
Odense - Middelfart railway.png
Forfatter/Opretter: OpenStreetMap contributors, Licens: CC BY-SA 2.0
Railway line Odense - Middelfart
KorupStation.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Korup Station
RøjleStationSporside.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Røjle Station fra sporsiden
Brenderupbanen72BrenderupSkov.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brenderupbanens tracé krydser vejen Brenderup Skov
Brenderupbanen99Enggade.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brenderupbanens tracé fra Ved Diget slutter før Enggade
HarndrupStationSporside.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Harndrup Station fra sporsiden
MorudStation.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Morud Station
LangesøStation.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Langesø Station
BrenderupStationSporside.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Brenderup Station fra sporsiden
DK 1932 Nordvestfyenske Jernbane.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of railways on Funen in Denmark with the private railway Nordvestfyenske Jernbane in brown.
VeflingeStationVejsideNV.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Veflinge Station, vejsiden fra NV
Brenderupbanen09Havtornvænget.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Sti på Brenderupbanens tracé fra Havtornvænget i Sluk-efter
KassemoseStationSporside.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Kassemose Station fra sporsiden