Nordstjernen

For alternative betydninger, se Nordstjernen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nordstjernen)

"Stella polaris" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Stella polaris, se Stella polaris (flertydig).

Nordstjernen er en almindelig brugt betegnelse for den forholdsvis klare stjerne i halespidsen på Lille Bjørn. Navnet skyldes, at stjernen står tæt på den nordlige himmelpol, afstanden er kun 0.66 grader; den kaldes derfor også Polarstjernen. Den nordlige himmelpol er det punkt på nordhimlen, som Jordens rotationsakse peger mod. På den geografiske nordpol står Nordstjernen næsten i zenit, ved ækvator kan den måske skimtes helt nede i horisonten og ved sydpolen er den usynlig, den står i nadir.

I døgnets løb skifter Nordstjernen næsten ikke plads på himlen. Den har derfor været velegnet til at bestemme retningen til geografisk nord. Den har været brugt til at navigere efter i århundrederne før kompasset blev opfundet, men også til korrektion af kompasretningens misvisning.

Stjernens astronomiske egennavn er Polaris med Beyer-betegnelsen Alfa Ursae Minoris eller kort $\alpha \,{\text{UMi}}$ . Med en størrelsesklasse på $m=2.02$ er Nordstjernen kun den 46. klareste stjerne på himlen.

Opsøgning af Nordstjernen

Figuren viser positionen af to kendte stjernebilleder på den nordlige himmel set fra en geografisk bredde på +57 ° til fire forskellige lokale tidspunkter. Den 11. december er disse tider kl. 00:30 (grøn), 06:30 (lyseblå), 12:30 (rød) og 18:30 (magenta). I alle tilfælde vises positionen af Lille Bjørn og Karlsvognen. Sidstnævnte er en del af stjernebilledet Store Bjørn, som vises i sin helhed nederst. Som man kan se, bevæger Nordstjernen (for enden af Lille Bjørns hale) sig kun meget lidt i døgnets løb, og den er derfor velegnet til at bestemme retningen mod geografisk nord. Nederst vises nogle kompasretninger, og zenit øverst er markeret med et kryds (×).	Illustrationen viser, hvordan man ved hjælp af den nok kendteste stjernekonfiguration, Karlsvognen, kan finde himlens nordpol og dermed retningen mod geografisk nord. Man forlænger buen mellem de to forreste stjerner i Karlsvognen fem gange og når da et punkt på himlen nær den nordlige himmelpol – og også nær ved den nuværende polstjerne, Nordstjernen. Figuren er konstrueret ved at projicere de relevante punkter på himmelkuglen ned på tegnefladen.

Som det fremgår af ovenstående illustrationer kan man benytte det let genkendelige asterisme Karlsvognen til at finde Nordstjernen på himlen. Retter man en klar nat et faststående kamera mod nord og holder lukkeren åben, vil stjernernes daglige bevægelse hen over himlen vise sig som små buer på fotografiet. Buelængden i synsfeltet vokser med stjernens afstand fra himlens nordpol og er kun ganske lille for Nordstjernens vedkommende, se nedenstående eksempler.

(c) Ashley Dace, CC BY-SA 2.0 Billedet viser typiske stjernespor omkring den nordlige himmelpol. Det er sammensat af 20 enkeltoptagelser på hver 1½ minuts varighed. Nordstjernen ses tæt ved centrum for alle buerne (himlens nordpol). Det svage lysspor oven over Nordstjernen nær øvre rand skyldes et fly. Billedet er optaget i England på nordlig geografisk bredde 52° 28′.	Denne optagelse fra det nordlige Arizona i 1982 viser et stort antal stjernespor. Belysningstiden var over 7 timer. Sporet af Nordstjernen ses tæt ved og over himlens nordpol, men man kan se, at der er svagere stjerner endnu tættere på polen.