Nordre Ringvej (Viborg)
Nordre Ringvej (Viborg) | |
---|---|
13 | |
Basisdata | |
Længde: | 7,7 km |
Regioner: | Midtjylland |
- For alternative betydninger, se Nordre Ringvej. (Se også artikler, som begynder med Nordre Ringvej)
Nordre Ringvej er en 2 sporet hovedvej, der går nord om Viborg. Nordre Ringvej indgår i Primærrute 13 og Primærrute 16. Ringvejen ligger i forlængelse af Vestre Ringvej, der går vest om Viborg.
Den nuværende Nordre Ringvej blev åbnet for trafik i efteråret 1993, men hovedparten af vejstrækningen er anlagt i etaper mellem 1976 og 1989.
Forløb
Nordre Ringvej begynder øst for Viborg, ca. 1 km øst for krydset Randersvej/Nordre Ringvej. Herfra fortsætter den mod vest forbi Randersvej, Houlkærvej, Røddingvej, Indre Ringvej/Aalborgvej (Primærrute 13), Agerlandsvej til den rundkørsel, som forbinder ringvejen med Skivevej (Primærrute 26), Løgstørvej (Sekundærrute 533) og Vestre Ringvej (Primærrute 13, 16 og 26).
Historie
Der har siden slutningen af 1970'erne været udarbejdet en række forslag til omfartsveje ved Viborg. I 1988 opnåedes enighed mellem Viborg Byråd, Viborg Amtsråd og Vejdirektoratet om at etablere et omfartsvejsystem nord, vest og syd om Viborg by, som beskrevet i rapporten »Overordnede veje i Viborg-området« Vejdirektoratet, marts 1988.[1]
Den nuværende Nordre Ringvej blev åbnet for trafik i efteråret 1993.[1] Her åbnede den vestligste delstrækning fra Aalborgvej/Indre Ringvej til den nye rundkørsel, som samtidigt åbnede for trafik mellem Skivevej, Løgstørvej og Nordre Ringvej. Vejstrækningen øst for Aalborgvej/Indre Ringvej åbnede i etaper mellem 1976 og 1989. En delstrækning af den nuværende Nordre Ringvej mellem Houlkærvej og Hedebakken åbnede for trafik i 1976.[2] En delstrækning af den nuværende Nordre Ringvej mellem Houlkærvej og Røddingvej åbnede for trafik i 1980. En delstrækning af den nuværende Nordre Ringvej mellem Røddingvej og Aalborgvej/Indre Ringvej åbnede for trafik i 1984. En delstrækning af den nuværende Nordre Ringvej mellem Hedebakken og østenden af Nordre Ringvej åbnede for trafik i 1989.[2]
Kilder
- ^ a b 1994/1 Lovforslag 193. Hentet 7. marts 2021.
- ^ a b Relevante luftfotoårgange. Hentet 7. marts 2021.
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |