Nordlige Dvina

Nordlige Dvina
Се́верная Двина́
Broen over Dvina i Arkhangelsk
Overblik
LandRusland Rediger på Wikidata
Geografi
Udspringsammenløbet af Sukhona og Jug
60°43′56″N 46°19′49″Ø / 60.73222°N 46.33028°Ø / 60.73222; 46.33028 (udspring)
- højde
50 m.o.h.
UdmundingVed Arkhangelsk i Dvinabugten
64°32′N 40°29′Ø / 64.533°N 40.483°Ø / 64.533; 40.483 (udmunding)
- højde
0 m.o.h.
BifloderVytjegda, Pinega, Vaga og Jumizj
Fysiske kendetegn
Længde744[1] km
Middelvandføring3490[1] /s
Afvandingsareal357.000[1] km²
Afvandings­områdeRusland Rusland
  Vologda oblast
  Arkhangelsk oblast
  Republikken Komi
  Kirov oblast
  Jaroslavl oblast
  Kostroma oblast
Nordlige Dvinas afvandingsområde.
Nordlige Dvina i Arkhangelsk
Nordlige Dvina starter ved sammenløbet af Jug (til venstre) og Sukhona (øverst) ved Velikij Ustjug (foto 2001)

Nordlige Dvina (russisk: Се́верная Двина́, tr. Severnaja Dvina; komi: Вы́нва, tr. Vynva) er en flod i Vologda oblast og Arkhangelsk oblast i den nordvestlige del af europæisk Rusland. Floden er 744 kilometer lang og har et afvandingsområde357 000 km².

Etymologi

Ifølge Max Vasmers etymologiske ordbog er roden til flodens navn den vestlige Dvina. Stednavnet Dvina stammer ikke fra uralsk sprog, men oprindelsen er uklar. Stednavnet har muligvis indoeuropæisk rod med betydningen "flod" eller "strøm".[2]

komi kaldes floden Вынва / Výnva fra vyn "magt" og va "vand, flod" = "magtfuld flod".

finsk er floden kendt som Vienanjoki eller Vienajoki (joki = flod), som betyder "langsomt rindende flod" og er den feminine form af vaina, der betyder det samme.

I norrøn tid blev Dvina omtalt som Vina. Skjalden Geir Glumrason siger i et kvad om Harald Gråfeld, at kongen sloges mod "bjarmer" på "vina-bredden". Dette var under et krigstogt austr, altså østpå. Men i skjaldesproget var "vina" også en poetisk omskrivning for "flod" i sin almindelighed, sådan at Glumrason med "vina-bredden" kan have ment "flodbredden" uden henvisning til nogen speciel flod. [3]

Geografi

Nordlige Dvina er 744 km lang. Sammen med sin store biflod, Sukhona, der er 1302 km lang, er Nordlige Dvina omtrent på længde med Rhinen i Central- og Vesteuropa. Nordlige Dvinas afvandingsområde er på 357.000 km². Afvandingsområdet omfatter store dele af Vologda og Arkhangelsk oblaster, områder i den vestlige del af Republikken Komi samt i den nordlige del af Kirov oblast og mindre områder i den nordlige del af Jaroslavl og Kostroma oblaster. Byerne Arkhangelsk og Vologda, samt mange mindre byer, mange af dem af væsentlig historisk betydning, såsom Velíkij Ustjug, Totma, Solvytjegodsk og Kholmogory, ligger langs Nordlige Dvina.

Nordlige Dvinas flodsystem er omtrent T-formet. Den 558 km lange Sukhona strømmer mod øst og løber sammen med den vest-strømmende 1130 km lange Vytjegda. Efter sammenløbet fortsætter floden mod nordvest til Hvidehavet med udløb i nærheden af byen Arkhangelsk.

Sukhona flyder mod øst og løber sammen med den nordøstlige strømmende Jug på Velíkij Ustjug. Den samlede flod, nu kaldet Nordlige Dvina, strømmer mod nord omkring 60 km, og Vytjegda ved byen Kotlas og derefter vender nordvest for at strømme ind i Hvidehavet. Sukhona-Vytjegda var en vigtig øst-vest gående transportrute, mens Nordlige Dvina-Jug var en nord-syd gående transportrute. Den øverste Sukhona er nu forbundet via Nordlige Dvina-kanalen til Volga-Østersøkanalen, der forbinder Sankt Petersborg og Moskva.

Besejling og kanaler

Om sommeren er floden sejlbar i hele længden og er meget brugt til tømmerflådning. Nordlige Dvina-kanalen forbinder Nordlige Dvina med Volga-Østersøkanalen. I 1800-tallet var Nordlige Dvina kortvarigt forbundet med Kama via Nordlige Ekaterininskij Kanal (opkaldt efter Katharina den Store). Kanalen var i drift i 16 år før den blev nedlagt i 1836.[4]. I 1926-1928 blev Kuloj-Pinega kanalen bygget. Den forbandt Pinega, en af de vigtigste bifloder til Nordlige Dvina, med Kuloj,[5] imidlertid er kanalen nu lukket på grund af anlæggelse af en landevej fra Arkhangelsk over Pinega til Mesen.

Kilder

  1. ^ a b c Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Nordlige Dvina, (russisk), hentet 9. januar 2015.
  2. ^ Фасмер, Макс. Этимологический словарь Фасмера (russisk). s. 161. Arkiveret fra originalen 17. april 2017. Hentet 9. januar 2015.
  3. ^ Harald 2. Eiriksson Gråfell – Norsk biografisk leksikon
  4. ^ Nordlige Ekaterininskij Kanal
  5. ^ Kuloj-Pinega kanalen

Eksterne henvisninger

60°43′56″N 46°19′49″Ø / 60.7322°N 46.3303°Ø / 60.7322; 46.3303

Medier brugt på denne side

Severnaya Dvina eng.svg
Forfatter/Opretter: Ymblanter, Licens: CC BY-SA 3.0
The Northern Dvina River basin. This is the derivative of File:Severnaya Dvina.svg by СафроновАВ
Arkhangelsk bridge.jpg
Мост через Северную Двину, Архангельск, июнь 2007
Dvina.jpg
en:Northern Dvina starts as the confluence of en:Yug River (on left) and en:Sukhona River (on top) near en:Velikiy Ustyug