Nordboernes kolonisering af Grønland

Denne side handler om norrøne bosættere på Grønland. For de historiske folkeslag fra Skandinavien som helhed, se nordboere.Artiklen om nordboernes togter fra Grønland til Vinland - se artiklen Vinland.

Nordboerne^[1] kaldes de nordboere, der omkring år 1000 bosatte sig på Grønland og levede der, indtil de forsvandt i 1400-tallet. Vor viden om nordboerne stammer dels fra skriftlige kilder, herunder de berømte islandske sagaer, dels fra et omfattende arkæologisk arbejde.

Nordboerne ankom til Grønland fra Island på initiativ af Erik den Røde i de sidste årtier af 900-årene (Grænlendinga Saga siger 985 og frem) og bosatte hurtigt de frugtbare dalstrøg i bunden af fjordene. Bebyggelsen bestod igennem hele perioden overvejende af enkeltgårde. Gårdenes størrelse har været meget forskellige og varierede fra meget store anlæg som Gardar og Brattahlid i Østerbygden og Sandnes i Vesterbygden, til meget små anlæg, der ikke har været selvstændige enheder. Østerbygden var den første samling gårde beliggende ved det nuværende Tunulliarfik og Igaliku Fjorde. Derefter grundlagdes Vesterbygden i bunden af Godthåbsfjorden og den mindre Mellembygden, der ligger ved det nuværende Ivittuut.

Nordboernes liv er genfortalt i nogle af de islandske sagaer. Der er også velbevarede samtidige optegnelser og nedskrevne kilder på pergament som f.eks. Vinlandskortet. Det var Adam af Bremen, der i 1045 nedskrev nogle af de beretninger, Nordboerne kunne fortælle. Det sidst nedskrevne vidnesbyrd, der er om Nordboerne, er fra et bryllup i 1408. På Grønland kan man se talrige ruiner bygget af Nordboerne, heriblandt Tiendelade, Gardar og Hvalsey Kirke.

Nordboerne kaldte deres bebyggelser i Grønland for hhv. Østerbygden og Vesterbygden. Østerbygden var den første og lå i sydvestgrønland fra Grønlands sydspids Kap Farvel, forbi Nanortalik, Qaqortoq (Julianehåb) Narsaq, og til bunden af fjorden Tunudliarfiq, NØ for Narsaq. Den omfattede 190 gårde iflg sagaerne over 220 ruiner er fundet. Vesterbygden er en senere bosættelse længere oppe ad vestkysten; den lå i de inderste dele af Godthåbsfjordene, 90 gårdes navne er kendt, over 80 ruiner er fundet. ^[2]

Nordboerne koloniserede store områder, idet de indførte landbrug. Nordboerne var med deres egne ord Landnamsmænd, idet Landnam er at tage jord i besiddelse som landbrugsjord. De kom hovedsageligt fra Island men var regeret fra Norge, og som andre vikinger på den tid var de delvist nyomvendte kristne og delvist tilhængere af den mytologiske nordiske tro. Islændinge på den tid kom fra Norge og Shetlandsøerne (uddybes i artiklen Grønlands Historie).

Nordboerne kaldte grønlandske og nordamerikanske oprindelige folk (inuit) for Skrællinger. Der er både historier om fredelig sameksistens mellem dem og vidnesbyrd om fjendtligheder.

Mysteriet om Nordboerne

Man har ikke vidnesbyrd fra de skriftlige kilder om, hvordan og hvorfor Nordboerne forsvandt fra deres bosættelser omkring 1500-tallet. Spørgsmålet er blevet et af de klassiske spørgsmål, der må besvares gennem arkæologien. Vesterbygden, der lå nordligst, blev forladt før Østerbygden.

Arkæologen Poul Nørlund udførte Nordbo-udgravninger i 1921, som viste, at Nordboerne kunnes spores op til det 15. århundrede.

For nylig er det konstateret, at nordboernes kost i begyndelsen bestod af omkring 20 % fisk og sæl, hvilket var normalt for norske vikinger, men senere steg andelen af fisk og sæl til 80 % svarende til kosten hos Inuit.

Se også

• Grønlands historie

Litteratur

• Hans Christian Gulløv, Claus Andreasen, Bjarne Grønnow, Jens Fog Jensen, Martin Appelt, Jette Arneborg og Joel Berglund: Grønlands forhistorie; 1. udgave, 2. oplag; Gyldendal, København 2005; ISBN 87-02-01724-5
• Robert McGhee & Patricia D. Sutherland: "Arktisk kontakt" (Skalk 1983 nr. 3, s. 12-15)
• Ole Wich: Forudsætninger for grønlandske dragtteknologier i 1400-tallet - krop og klimaskærm i Nordbo- og Thulekultur (Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie, Grønlands Universitet, 2014)

Eksterne henvisninger

• Claus Andreasen: "Nipaitsoq og Vesterbygden" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 177-188)
• Jette Arneborg: "Nordboarkæologiens historie – og fremtid" (Tidsskriftet Grønland 1989, Nr. 5; s. 121-137)
• Jette Arneborg: "Aqigssiaq og nordboerne" (Tidsskriftet Grønland 1990, Nr. 6; s. 213-219)
• Jette Arneborg, Jan Heinemeier, Niels Lynnerup, Henrik L Nielsen, Niels Rud, Árný E Sveinbjörnsdóttir: "Change of diet of the Greenland vikings determined from stable carbon isotope analysis and 14C dating of their bones" (Radiocarbon, vol 41, Nr 2, 1999, s. 157–168) Arkiveret 5. januar 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
• J. Arneborg, J.Heinemeier, N. Lynnerup, H.L.Nielsen, N. Rud and Á. E. Sveinbjörnsdóttir: "C-14 dating and the disappearance of Norsemen from Greenland" (europhysics news MAY/JUNE 2002, s. 77-80) Arkiveret 23. september 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
• Robert Bergersen: "Hvor ligger Hrafhsfjord?" (Tidsskriftet Grønland 1993, Nr. 7; s. 285-297)
• Joel Berglund: "Kirke, hal og status" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 8; s. 275-285)
• Daniel Bruun: "Arkæologiske Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter i Grønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 17; 1903; s. 187-206)
• Edv. Bull: "Grönlands statsretlige Stilling" (Scandia 1929, Bind II, s. 80-88)
• Dorte Veien Christiansen: "Handel og kommunikation i Nordatlanten" (SILA, Feltrapport 3, Nationalmuseet 2002) Arkiveret 5. januar 2012 hos Wayback Machine
• Bent Fredskild: "Vegetationen i norrøn tid" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 189-196)
• Finn Gad: "Grønlands tilslutning til Norgesvældet 1261" (Tidsskriftet Grønland 1964, Nr. 7; s. 252-272)
• Finn Gad: "Kronologien omkring det norrøne landnam på Grønland" (Tidsskriftet Grønland 1964, Nr. 3; s. 89-96)
• Finn Gad: "Kildematerialet og den norrøne Grønlandstradition" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 144-150)
• Ole Guldager: "Hvor lå Brattahlid?" (Tidsskriftet Grønland 2000, Nr. 5; s. 161-172)
• Hans Christian Gulløv: "Grønland i 1200tallet – ny forskning og nye resultater" (Tidsskriftet Grønland 1999, Nr. 1; s. 7-19)
• N. Kingo Jacobsen & B. Holm Jakobsen: "C¹⁴ datering af en fossil overfladehorison ved Igaliku Kujalleq, Sydgrønland, set i relation til nordboernes landnam" (Geografisk Tidsskrift, Bind 86; 1986; s. 74-77)
• Finnur Jonsson (anmeldelse): Ión Duason: Grønlands statsretslige stilling i middelalderen; Oslo 1928 (Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 6; 1929)
• Knud J. Krogh: "Bygdernes kirker" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 8; s. 263-274)
• Finn Lynge: "Grønlands katolske middelalder" (Tidsskriftet Grønland 1958, Nr. 2; s. 41-49)
• Christian Koch Madsen: "Får, geder og folde i det Norrøne Vatnahverfi" (Tidsskriftet Grønland 2008, Nr. 1, s. 4-14) (Webside ikke længere tilgængelig)
• Jørgen Meldgaard: "Om de gamle nordboer og deres skæbne" (Tidsskriftet Grønland 1961, Nr. 3; s. 93-102)
• Jørgen Meldgaard: "Tjodhildes kirke på Brattalid" (Tidsskriftet Grønland 1964, Nr. 8; s. 281-299)
• Jørgen Meldgaard: "Nordboernes Vesterbygd" (Tidsskriftet Grønland 1966, Nr. 12; s. 401-412)
• Jørgen Meldgaard: "Inuit-nordbo undersøgelsen, 1976" (Tidsskriftet Grønland 1976, Nr. 2; s. 33-44)
• Jørgen Meldgaard: "Tjodhildes Kirke – den første fundberetning" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 151-162)
• Niels Algren Møller & Christian Koch Madsen: "Nordboerne i Vatnahverfi" (SILA, Feltrapport nr. 24; Nationalmuseet 2006) Arkiveret 5. januar 2012 hos Wayback Machine
• Niels Algren Møller & Christian Koch Madsen: "Gård og sæter – hus og folk. Vatnahverfi 2006" (SILA, Feltrapport nr. 25; Nationalmuseet 2006) Arkiveret 5. januar 2012 hos Wayback Machine
• Niels Algreen Møller, Louise Lund Johansen, Christian Koch Madsen, Louise Felding, Poul Baltzer Heide & Konrad Smiarowzki: "Udgravninger af norrøne kirkergårde og møddinger. Rapport om opmålinger og udgravninger i Vatnaverfi, Sommeren 2007" (SILA, Feltrapport nr. 26; Nationalmuseet 2007) Arkiveret 5. januar 2012 hos Wayback Machine
• Poul Nørlund: "Nordboproblemer i Grønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 31; 1928; s. 46-61)
• Eva Panagiotakopulu & Peter Skidmore & Paul Buckland: "Fossil insect evidence for the end of the Western Settlement in Norse Greenland" (Naturwissenschaften (2007) 94:300–306; DOI 10.1007/s00114-006-0199-6) Arkiveret 9. januar 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
• Ib Persson: "Nordboernes efterkommere i Grønland" (Tidsskriftet Grønland 1970, Nr. 5; s. 137-141)
• Karen Plovgaard: "Fra nordborigets sidste fase" (Tidsskriftet Grønland 1963, Nr. 2; s. 65-72)
• Karen Plovgaard: "Da Grønland fik sit første bispesæde" (Tidsskriftet Grønland 1963, Nr. 12; s. 463-469)
• Flemming Rieck og Jørgen Dencker: "Skib, Naust og maritime aktiviteter i det norrøne Grønland" (SILA, Feltrapport 2; Nationalmuseet 2002) Arkiveret 5. januar 2012 hos Wayback Machine
• Jens Rosing: "Havde nordboerne tæmmede rener?" (Tidsskriftet Grønland 2002, Nr. 5; s. 173-176)
• G.K. Rutherford: "Soils of Some Norse Settlements in Southwestern Greenland" (Arctic; vol. 48, no.4 (december 1995) s. 324–328) Arkiveret 26. september 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
• Marie Stoklund: "Nordboruner" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 197-206)
• Jørgen Taagholt: "Den grønlandske Kirke i tusind år" (Tidsskriftet Grønland 1994, Nr. 8; s. 269-279)
• Christen Leif Vebæk: "Nordboforskningen i Grønland. Resultater og Fremtidsopgaver" (Geografisk Tidsskrift, Bind 46; 1943; s. 101-128)
• C. L. Vebæk: "Klostre i de grønlandske nordbobygder" (Tidsskriftet Grønland 1953, Nr. 5; s. 195-200)
• C. L. Vebæk: "Vatnahverfi" (Tidsskriftet Grønland 1953, Nr. 6; s. 219-224)
• C. L. Vebæk: "Mellembygden" (Tidsskriftet Grønland 1956, Nr. 3; s. 92-98)
• C. L. Vebæk. "Kirke-topografien i Nordboernes Østerbygd" (Tidsskriftet Grønland 1966, Nr. 6; s. 198-212)

Noter

v d r Vikingetid (793 til 1066) Vikingetidens Skandinavien Birka Danmarks forhistorie Handel Hedeby Jelling Kanhavekanalen Lejre Nordisk religion Kristendommens indførelse i Norden Kristendommens indførelse i Danmark Nordisk saga Ribe Vikingerne Vikingeskib (rekonstruktioner) Árós (Århus) Vikingetidens udfarter Nordboerne Hertugdømmet Normandiet Landnam Færøerne Island Grønland Serkland Storbritannien Anglia Danelagen Dublin Isle of Man Mercia Skotland Wessex York Vinland Gardarige Væring Vikingetidens fæstningsanlæg Trelleborgene Aggersborg Borgring Fyrkat Nonnebakken Trelleborg (Slagelse) Dannevirke Østervold (Dannevirke) Kovirke Trelleborg (vikingeborg) Borgeby Jomsborg Götavirke Trygge Slot Vikingetidens skriftlige kilder Brevis Historia Regum Dacie Ældre Edda Yngre Edda Færingesaga Gesta Danorum Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum Landnámabók Lejrekrøniken Nestorkrøniken Ravnkel Frejsgodes Saga Roskildekrøniken Vita Ansgari Runesten Glavendrupstenen Gørlevstenene Hedeby-stenene Hærulfstenen Jellingstenene Rydsgårdstenen Sjellebrostenen Snoldelevstenen Søndre Vissing 1 Kunst i vikingetiden Broastil (Osebergstil) Berdalstil Borrestil Jellingstil Mammenstil Ringerikestil Urnesstil Danske konger Sigfred Godfred Hemming Sigurd Anulo Reginfred Harald Klak Horik 1. Horik 2. Bagsecg Sigfred Halvdan Helge Olaf Gurd Knud 1. Hardeknud Gnupa/Knud Sigtryg Gorm den Gamle Knud Danaást Harald Blåtand Toke Gormsen Svend Tveskæg Harald 2. Knud den Store Hardeknud Magnus den Gode Svend Estridsen Slag Krigsførelse og taktik Belejringen af Paris (845) Belejringen af Paris (885-86) Plyndringen af Santiago de Compostela Knud den Stores invasion af England Slaget ved Ashdown Slaget ved Assandun Slaget ved Barry Slaget ved Bauds Slaget ved Brissarthe Slaget ved Brunanburh Slaget ved Cathair Cuan Slaget ved Clontarf Slaget ved Confey Slaget ved Dollar Slaget ved Edington Slaget ved Epiphany Slaget ved Florvåg Slaget ved Fýrisvellir Slaget ved Glenmama Slaget ved Helgeå Slaget ved Hjörungavágr Slaget ved Islandbridge Slaget ved Largs Slaget ved London Bridge Slaget ved Luimech Slaget ved Mag Femen Slaget ved Maldon Slaget ved Remich Slaget ved Renfrew Slaget ved Skyhill Slaget ved Stamford Bridge Slaget ved Strangford Lough Slaget ved Svold Slaget ved Sulcoit Slaget ved Tarbat Ness Slaget ved Tara Slaget ved Trans-la-Forêt Slaget ved York Vikingetogter i Rheinland Vikingetogtet mod Sevilla Vikingertogterne i Galicien og Asturien Rustning og våben Atgeir Bersærkergang Daneøkse Hellebard Skjoldmø Skægøkse Store Hedenske Hær Svinfylking Vikingesværd (Ulfberht Ingelrii) Andre historiske personer Airdeconut Amlaíb Cenncairech Amlaíb Cuarán Amlaíb Conung Bagsecg Berle-Kari Kvindelig vikingkriger fra Birka Bjørn (floruit 856–58) Bjørn Asbrandsson Bjørn Ragnarsson Jernside Bjarni Herjólfsson Egill Skallagrímsson Eohric of East Anglia Erik Blodøkse Erik den Røde Erik Ejegod Erik jarl Freydís Eiríksdóttir Freygeirr Gardar Svavarsson Godfrid Haraldsson Godfrid, hertug af Frisen Grímur Kamban Gudrid Thorbjørnsdatter Gudrum Gunnar fra Lidarende Guthred Hakon Rognvaldsson Håkon den Gode Håkon jarl Halfdan Hålegg Halfdan Ragnarsson Hagrold Harald Blåtand Harald Hårfager Harald Hårderåde Harald Hildetand Hastein Hemming Hrafna-Flóki Vilgerðarson Hvitserk Ingvar den vidfarne Ingólfur Arnarson Ivar Benløs Jomsvikinger Ketilsdóttir Ketill Fladnæse Ketil Þorkelsson Knud den Store Ladgerda Leif den Lykkelige Magnus Barfod Naddoddur Náttfari Olav Tryggvason Olav den Hellige Olav Hvide Oluf Skotkonung Orm Storolfsson Ottar fra Hålogaland Ottir Palnatoke Ragnar Ragnarsson Ragnhild Eriksdotter Ragnall ua Imair Regnar Lodbrog Raud den ramme Reginheri Rognvald Eysteinsson Rollo Rorik Rusla Snæfrithr Svásadottir Sigvald Jarl Sigurd Lodvesson Sigurd Orm-i-Øje Sigurd Ring Sitric Caech Skalla-Grímr Snorri Sturluson Steinunn Refsdóttir Styrbjørn den Stærke Svend Asleifsson Svend Tveskæg Þorbjörg Lítilvölva Torfinn Sigurdsson Rike Thorfinn Torf-Einarsson Thorkil den Høje Tore Hund Thorstein den Røde Tryggve Olavsson Turgesius Toke Gormsen Vagn Ågesen Veborg Ubbe Uí Ímair Unn den Dybtænkte Se også: Andre indgange til historien

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)