Nordbank

A/S Nordbank er navnet på et påtænkt nordjysk pengeinstitut, der var planlagt etableret gennem en fusion af Nørresundby Bank og Nordjyske Bank pr. 1. januar 2015.

Den planlagte fusion mellem de to nordjyske pengeinstitutter blev offentliggjort den 10. oktober 2014, da bestyrelserne meddelte, at der forelå en aftale om fusion mellem de to pengeinstitutter. Ifølge fusionsplanerne skulle Nordjyske Bank A/S være det fortsættende selskab. Hovedkontoret for den nye bank skulle ifølge planen have været Nørresundby Banks eksisterende hovedsæde på Torvet 4 i Nørresundby. Fusionen var betinget af aktionærernes og konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Der blev efter offentliggørelse af fusionsplanen mellem de to penge institutter rejst tvivl om, hvorvidt der kunne opnås tilstrækkeligt flertal blandt de deltagende bankers aktionærer til at gennemføre fusionen og den 5. november 2014 meddelte Nordjyske Bank, at planerne var stopper "indtil videre". Kort efter lagde Nørresundby Banks hovedaktionær et købstilbud på Nørresundby Bank.

Eksterne henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Factory DNK.svg
Forfatter/Opretter: Gr1st, Licens: CC BY-SA 3.0
Icon of a factory with an Danish flag.