Nonnebakken

Nonnebakken er en tidligere cirkelborg af trelleborgtypen. Nonnebakken er beliggende syd for Odenses historiske centrum ca. 5 km fra Åsum, tæt ved sammenløbet mellem Odense Å og Lindved Å og ca. 10 km fra disses udløb i Odense Fjord. I vikingetiden havde åen en større vandføring, som gjorde det det muligt at sejle helt op til Nonnebakken. Borgen var en af flere sådanne borge. Nonnebakken blev i 2023 optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med 4 andre danske trelleborge.^[1]

Borgens udseende

Borgen på Nonnebakken var en af de mindre vikingeborge, med en indre diameter på 120 meter og en ydre på ca. 150. Borgpladsens diameter er dermed den samme som Fyrkats, mens dimensionerne på vold og grav svarer til Trelleborgs.^[2] Volden har været højere – sandsynligvis 4 meter – og bredere end de andre borgvolde, men det træskelet og de palisader, der kronede voldens top, var de samme.

På grund af senere ombygninger har man ikke kunnet lokalisere borgens bygninger, på samme måde som man har gjort for de andre vikingeborge, mens hvis Nonnebakkens opbygning stemmer overens med Fyrkats, så har den bestået af 4 byggekvarterer, hver omfattende 4 bygninger af let buet Trelleborg-karakter og ligget omkring en kvadratisk plads. Husene kan have været 96 romerfod lange (som på Fyrkat) og med plads til i alt omkring 1.000 mand.^[3]

Flere formodede indbyggere fra borgen er blevet begravede uden for voldene og er blevet fundet ved senere udgravninger.

På de ældste kort af Odense kan man se Nonnebakkens volde som to halvcirkler omkring en øst-vestgående vej. De andre vikingeborge har alle haft 4 indgange, så det formodes, at Nonnebakken har haft det samme.^[4]

Udgravninger i 2016 påviste, at vikingeborgen lå oven på et tidligere borganlæg fra omkring 760-780. ^[5]

Anvendelse

Det er ikke sikkert, hvorfor borgen blev bygget på den sydlige åbanke. Muligvis for at overvåge Odense Å, hvor Fyns krigsflåde blev transporteret, måske til forsvar for overgangen over åen – eller også var borgen vendt mod det tidlige bysamfunds egen befolkning som kontrol.^[6]. Et uløseligt spørgsmål, men faktum er, at placeringen tæt på den strategisk vigtige vej mellem Jylland og Sjælland viser, at en stærk centralmagt havde interesse i Odense i en periode, hvor riget samles af en konge for første gang.

Den kendsgerning at der blev opført mindst 5 sådanne borge, samt at Aggersborg er 3 gange større end de andre, har givet anledning til flere teorier om borgenes formål:

1. at borgene er opførte af kong Harald Blåtand i forbindelse med hans erobring af "hele Danmark" (som anført på Jellingstenen). Denne forklaring hæmmes af, at borgen i Nordjylland er uforholdsvis stor.
2. at borgene er opførte i forbindelse med erobringstogter til England. Denne forklaring er opgivet, fordi opførelsestidspunktet er for tidligt i forhold til disse togter. Desuden findes ingen vidnesbyrd i borgene om kontakter med England.
3. at borgene er opførte som reaktion på Otto den Stores hærtog op i Jylland i 974 som en række regionale forsvarsanlæg, der ved en lignende begivenhed i fremtiden kunne modstå et første angreb indtil hjælp fra de andre borge måtte komme til undsætning.^[7]
4. at borgene er opførte i forbindelse med Harald Blåtands kontrol over (det sydlige) "Norge" (som anført på Jellingstenen). Tidmæssigt stemmer forklaringen og den giver en rimelig grund til, at flådesamlingsborgen i Nordjylland var større end borgene i de andre landsdele.^[8]

Noget endeligt svar gives endnu ikke. Det har været påpeget, at både Trelleborg og Fyrkat viser spor af afbrænding. Disse spor er sat i sammenhæng med Sven Tveskægs opgør med sin fader. Hvis trelleborgene udgjorde holdepunkter for Haralds magt over Danmark, er det muligt, at han har søgt tilflugt i en eller flere af disse inden udjagelsen til Jumne.^[9]

Historie

Selv om der på grund af senere byggerier og afgravning af voldene er meget få spor efter borgen, anses det i dag for klart, at borgen har været en af trelleborgene, og at den er opført i samme periode, omkring 980, som de øvrige fem borge i vikingetidens Danmark (det vil sige medregnet Skåne).

I modsætning til de andre vikingeborge har Nonnebakken været kendt i århundreder. I begyndelse kaldes den blot Borg eller Burgh, senere får den navnet Nonneborg/Nonnebjerget^[10] efter de benediktinernonner, der flytter ind i 1100-tallet og bliver boende indtil fraflytningen til Dalum Kloster omkring år 1200.^[11] Navnet sidder dog fast og findes igen på Braun og Hogenbergs prospekt fra 1593, hvor stedet betegnes som locus Nundeborg. Nonnernes ophold på borgen var med til at tilsløre vikingeborgens arkæologiske rester, da de byggede flere nye bygninger og en kirke.^[12] Herefter var borgen ubeboet og blev brugt som grusgrav og græsningssted af byens borgere.

Ved anlægsarbejder på området findes op gennem historien flere fund fra vikingetiden, bl.a. selveste Odins armring fra 1775.^[13] Voldene gravedes endeligt væk i starten af 1900-tallet, og kan nu blot anes som en fordybning i landskabet – med lidt god vilje.

Se også

• Trelleborg fæstningsanlægning
  • Aggersborg ved Aggersund på nordsiden af Limfjorden
  • Borgeby ved Kävlinge i Skåne
  • Borgring ved Køge
  • Fyrkat ved Hobro
  • Trelleborg ved Slagelse
  • Trelleborg ved Trelleborg i Skåne
• Harald Blåtand
• Nordisk arkitektur før år 1400

Noter

Litteratur

• Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
• Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Yngre jernalder og vikingetid 400-1050 e.Kr.; Gyldendal, Viborg 2004; ISBN 87-02-00333-3
• Thrane, Nyberg mfl. (1982). Odense Bys Historie, Fra Boplads til Bispeby. Odense Universitetsforlag.
• Thrane, Henrik (1985). Nonnebakken. Odenses forsvundne vikingeborg. Fyns Stiftsmuseums arkæologiske vejvisere nr. 2.

Eksterne henvisninger

• Aksel E. Christensen: "Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg paa en syntese" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 2; 1966)
• Sven Rosborn: Den skånska historien. Vikingarna; Malmö 2004.

v d r Vikingetid (793 til 1066) Vikingetidens Skandinavien Birka Danmarks forhistorie Handel Hedeby Jelling Kanhavekanalen Lejre Nordisk religion Kristendommens indførelse i Norden Kristendommens indførelse i Danmark Nordisk saga Ribe Vikingerne Vikingeskib (rekonstruktioner) Árós (Århus) Vikingetidens udfarter Nordboerne Hertugdømmet Normandiet Landnam Færøerne Island Grønland Serkland Storbritannien Anglia Danelagen Dublin Isle of Man Mercia Skotland Wessex York Vinland Gardarige Væring Vikingetidens fæstningsanlæg Trelleborgene Aggersborg Borgring Fyrkat Nonnebakken Trelleborg (Slagelse) Dannevirke Østervold (Dannevirke) Kovirke Trelleborg (vikingeborg) Borgeby Jomsborg Götavirke Trygge Slot Vikingetidens skriftlige kilder Brevis Historia Regum Dacie Ældre Edda Yngre Edda Færingesaga Gesta Danorum Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum Landnámabók Lejrekrøniken Nestorkrøniken Ravnkel Frejsgodes Saga Roskildekrøniken Vita Ansgari Runesten Glavendrupstenen Gørlevstenene Hedeby-stenene Hærulfstenen Jellingstenene Rydsgårdstenen Sjellebrostenen Snoldelevstenen Søndre Vissing 1 Kunst i vikingetiden Broastil (Osebergstil) Berdalstil Borrestil Jellingstil Mammenstil Ringerikestil Urnesstil Danske konger Sigfred Godfred Hemming Sigurd Anulo Reginfred Harald Klak Horik 1. Horik 2. Bagsecg Sigfred Halvdan Helge Olaf Gurd Knud 1. Hardeknud Gnupa/Knud Sigtryg Gorm den Gamle Knud Danaást Harald Blåtand Toke Gormsen Svend Tveskæg Harald 2. Knud den Store Hardeknud Magnus den Gode Svend Estridsen Slag Krigsførelse og taktik Belejringen af Paris (845) Belejringen af Paris (885-86) Knud den Stores invasion af England Slaget ved Ashdown Slaget ved Assandun Slaget ved Barry Slaget ved Bauds Slaget ved Brissarthe Slaget ved Brunanburh Slaget ved Cathair Cuan Slaget ved Clontarf Slaget ved Confey Slaget ved Dollar Slaget ved Edington Slaget ved Epiphany Slaget ved Florvåg Slaget ved Fýrisvellir Slaget ved Glenmama Slaget ved Helgeå Slaget ved Hjörungavágr Slaget ved Islandbridge Slaget ved Largs Slaget ved London Bridge Slaget ved Luimech Slaget ved Mag Femen Slaget ved Maldon Slaget ved Renfrew Slaget ved Skyhill Slaget ved Stamford Bridge Slaget ved Strangford Lough Slaget ved Svold Slaget ved Sulcoit Slaget ved Tarbat Ness Slaget ved Tara Slaget ved Trans-la-Forêt Slaget ved York Vikingetogter i Rheinland Vikingetogtet mod Sevilla Rustning og våben Atgeir Bersærkergang Daneøkse Hellebard Skjoldmø Skægøkse Store Hedenske Hær Svinfylking Vikingesværd (Ulfberht Ingelrii) Andre historiske personer Airdeconut Amlaíb Cenncairech Amlaíb Cuarán Amlaíb Conung Bagsecg Berle-Kari Kvindelig vikingkriger fra Birka Bjørn (floruit 856–58) Bjørn Asbrandsson Bjørn Ragnarsson Jernside Bjarni Herjólfsson Egill Skallagrímsson Eohric of East Anglia Erik Blodøkse Erik den Røde Erik Ejegod Erik jarl Freydís Eiríksdóttir Freygeirr Gardar Svavarsson Godfrid Haraldsson Godfrid, hertug af Frisen Grímur Kamban Gudrid Thorbjørnsdatter Gudrum Gunnar fra Lidarende Guthred Hakon Rognvaldsson Håkon den Gode Håkon jarl Halfdan Hålegg Halfdan Ragnarsson Hagrold Harald Blåtand Harald Hårfager Harald Hårderåde Harald Hildetand Hastein Hemming Hrafna-Flóki Vilgerðarson Hvitserk Ingvar den vidfarne Ingólfur Arnarson Ivar Benløs Jomsvikinger Ketilsdóttir Ketill Fladnæse Ketil Þorkelsson Knud den Store Ladgerda Leif den Lykkelige Magnus Barfod Naddoddur Náttfari Olav Tryggvason Olav den Hellige Olav Hvide Oluf Skotkonung Orm Storolfsson Ottar fra Hålogaland Ottir Palnatoke Ragnar Ragnarsson Ragnhild Eriksdotter Ragnall ua Imair Regnar Lodbrog Raud den ramme Reginheri Rognvald Eysteinsson Rollo Rorik Rusla Snæfrithr Svásadottir Sigvald Jarl Sigurd Lodvesson Sigurd Orm-i-Øje Sigurd Ring Sitric Caech Skalla-Grímr Snorri Sturluson Steinunn Refsdóttir Styrbjørn den Stærke Svend Asleifsson Svend Tveskæg Þorbjörg Lítilvölva Torfinn Sigurdsson Rike Thorfinn Torf-Einarsson Thorkil den Høje Tore Hund Thorstein den Røde Tryggve Olavsson Turgesius Toke Gormsen Vagn Ågesen Veborg Ubbe Uí Ímair Unn den Dybtænkte Se også: Andre indgange til historien

Koordinater: 55°23′31″N 10°23′21″Ø / 55.3919°N 10.3892°Ø / 55.3919; 10.3892