Parcae

Les Parques ("The Parcae," ca. 1885) af Alfred Agache.
The Three Parcae (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom.
Fireback med Parcae.

I oldtidens romerske religion og myter var Parcae (ental Parca) de kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). (Deres græske ækvivalent var Moira.) De kontrollerede ikke en persons handlinger undtagen, når de bliver født, når de dør, og hvor meget de lider.[1]

Navn og historie

Parcae registrerede den metaforiske tråd af livet for enhver dødelig og udødelig fra fødsel til død. Selv guderne frygtede dem, og af nogle kilder var Jupiter også underlagt deres magt.[2]

Navnene på de tre Parcae er:

  • Nona (græsk ækvivalent Clotho), som har spundet livstråden fra sin stang ned på sin spindel;[3]
  • Decima (græsk Lachesis), som målte livets tråd med sin stang;[3]
  • Morta (græsk Atropos), som skar livets tråd over og valgte en persons dødsmåde.[4][5][6]

De tidligste eksisterende dokumenter, der refererer til disse guddomme, er tre små stelae (cippi) fundet nær det gamle Lavinium, kort efter Anden Verdenskrig.[7] De bærer påskriften:

Neuna fata, Neuna dono, Parca Maurtia dono

Navnene på to af de tre romerske Parcae' er registreret (Neuna = Nona, Maurtia = Morta) og forbundet med begrebet fata.[8]

Referencer

  1. ^ "Fate | Greek and Roman mythology | Britannica".
  2. ^ Lemprière, John (1827). A Classical Dictionary: Containing a Copious Account of All the Proper Names Mentioned in Ancient Authors; with the Value of Coins, Weights and Measures, Used Among the Greeks and Romans; and a Chronological Table. Collin & Company. s. 580.
  3. ^ a b John Day, God's Conflict With the Dragon and the Sea: Echoes of a Canaanite Myth in the Old Testament, CUP Archive, 1985, p. 308.
  4. ^ L. L. Tels de Jong Sur quelques divinites romaines de la naissance et de la prophetie 1959, pp. 70–77; 83–85.
  5. ^ P. Ramat "Morta" in Archivio glottologico italiano 40, 1960, pp. 61–67.
  6. ^ J. H. Waszinsk Gnomon 34, 1962, p. 445.
  7. ^ G. Dumezil La religion romaine archaique Paris, 1974, part 4, chapt.
  8. ^ L. L. Tels De Jong Sur quelques divinites romaines de la naissance et de la prophetie 1959 pp. 67–130.
MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Les Parques.jpg
On the right in this image, Clotho (Κλωθώ), the Greek word for spinner, is the youngest of the Moirae. Her position is first of Three Fates, as it is Clotho who spins the threads of life with her distaff.
Roscheiderhof quint2 16 DreiParzen H1a.jpg
Forfatter/Opretter: Helge Klaus Rieder, Licens: CC BY-SA 3.0
Takenplatte oder Kaminplatte mit dem Motiv "Drei Parzen", Parzen, die den Lebensfaden spinnen und abschneiden als Symbol für die Endlichkeit des Lebens.

Die Parzen (lateinisch Parcae) sind in der römischen Mythologie die drei Schicksalsgöttinnen, die den drei Moiren der griechischen Mythologie entsprechen. Sie können gemeinsam oder auch einzeln agieren; gemeinsam haben sie Einfluss auf den Lebensfaden.

Die Parzen heißen Nona (neunte), Decima (zehnte) und Parca (Geburtshelferin. Nona spinnt den Lebensfaden, Decima entscheidet über das Lebensgeschick, Morta durchtrennt den Lebensfaden.
Les trois Parques-Marco-Bigio.jpg
Les trois Parques, Marco Bigio, vers 1540/1550, Villa Barberini, Rome
Griffin.png
Forfatter/Opretter: User:Lenjiro (ja:User:Lenji), Licens: CC BY-SA 3.0
Griffin