Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Prismodtagere

1901-1910

1911-1920

1922-1930

1931-1939

  • 1931 Otto Heinrich Warburg (Opdagelse af et åndedrætsenzym.)
  • 1932 Sir Charles Scott Sherrington, Edgar Douglas Adrian (Nervecellens funktion.)
  • 1933 Thomas Hunt Morgan (Kromosomernes betydning for nedarvning.)
  • 1934 George Hoyt Whipple, George Richards Minot, William Parry Murphy (Leverbehandling mod blodmangel.)
  • 1935 Hans Spemann (Fosterudvikling.)
  • 1936 Sir Henry Hallett Dale, Otto Loewi (Kemisk overførsel af nerveimpulser.)
  • 1937 Albert von Szent-Györgyi Nagyrapolt (Biologisk forbrænding.)
  • 1938 Corneille Jean François Heymans (Vejrtrækningsregulation.)
  • 1939 Gerhard Domagk (Prontosils antibakterielle virkning.)

1943-1950

1951-1960

  • 1951 Max Theiler (Gul feber.)
  • 1952 Selman Abraham Waksman (Opdagelse af streptomycin.)
  • 1953 Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann (Opdagelse af coenzymer og citronsyrecyklus betydning for sukkerstofskiftet.)
  • 1954 John Franklin Enders, Thomas Huckle Weller, Frederick Chapman Robbins (Dyrkning af poliovirus).
  • 1955 Axel Hugo Theodor Theorell (Iltningsenzymers opbygning og virkning.)
  • 1956 André Frédéric Cournand, Werner Forssmann, Dickinson W. Richards (Hjertekaterisation og kredsløbsforandringer.)
  • 1957 Daniel Bovet (Kunstig kurare.)
  • 1958 George Wells Beadle og Edward Lawrie Tatum, Joshua Lederberg (Genetisk regulation af kemiske processor.), (Genetisk rekombination.)
  • 1959 Severo Ochoa, Arthur Kornberg (Kunstige nukleinsyrer.)
  • 1960 Sir Frank Macfarlane Burnet, Peter Medawar (Immunitet ved vævstransplation.)

1961-1970

  • 1961 Georg von Békésy (Det indre øres funktioner.)
  • 1962 Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkins (DNAs molekylære opbygning.)
  • 1963 Sir John Carew Eccles, Alan Lloyd Hodgkin, Andrew Fielding Huxley (Nerveledning langs nervefiberen.)
  • 1964 Konrad Bloch, Feodor Lynen (Kolesterol- og fedtsyrestofskifte.)
  • 1965 François Jacob, André Lwoff, Jacques Monod (Cellens regulationsmekanismer.)
  • 1966 Peyton Rous, Charles Brenton Huggins (Kræftforskning.)
  • 1967 Ragnar Granit, Haldan Keffer Hartline, George Wald (Kemiske og fysiologiske synsprocesser i øjet.)
  • 1968 Robert W. Holley, Har Gobind Khorana, Marshall W. Nirenberg (Den genetiske kode.)
  • 1969 Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria (Virus og virussygdomme.)
  • 1970 Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod (Nerveledningens kemi.)

1971-1980

  • 1971 Earl W. Sutherland, Jr. (Hormoners virkningsmekanisme.)
  • 1972 Gerald M. Edelman, Rodney R. Porter (Antistoffers kemiske opbygning.)
  • 1973 Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergen (Dyrs adfærdsmønstre.)
  • 1974 Albert Claude, Christian de Duve, George E. Palade (Cellens strukturelle og funktionelle opbygning.)
  • 1975 David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Temin (Kræftfremkaldende virus og cellens genetiske materiale.)
  • 1976 Baruch S. Blumberg, D. Carleton Gajdusek (Infektionssygdommes opståen og spredning.)
  • 1977 Roger Guillemin, Andrew V. Schally, Rosalyn Yalow (Immunulogisk målemetode og hypofysehormoner.)
  • 1978 Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O. Smith (DNA-spaltende enzymer.)
  • 1979 Allan M. Cormack, Godfrey N. Hounsfield (CT-scanning.)
  • 1980 Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George D. Snell (Genetisk kontrol af immunreaktioner på fremmede stoffer.)

1981-1990

  • 1981 Roger W. Sperry, David H. Hubel, Torsten N. Wiesel (Hjernens behandling af synsimpulser.)
  • 1982 Sune K. Bergström, Bengt I. Samuelsson, John R. Vane (Prostaglandinernes biokemi og fysiologi.)
  • 1983 Barbara McClintock (Bevægelige plantegener, der påvirker arveligheden.)
  • 1984 Niels K. Jerne, Georges J.F. Köhler, César Milstein (Monoklonale antistoffer.)
  • 1985 Michael S. Brown, Joseph L. Goldstein (Modtagemolekyler for kolesterol på celleoverfladen.)
  • 1986 Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini (Cellens vækststoffer.)
  • 1987 Susumu Tonegawa (Genetiske aspekter omkring antistoffer.)
  • 1988 Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, George H. Hitchings (Udvikling af nye lægemidler.)
  • 1989 J. Michael Bishop, Harold E. Varmus (Kræftforskning)

1991-2000

2001-2010

2011-2020

  • 2011: Bruce A. Beutler og Jules A. Hoffmann ("for deres opdagelser om aktivering af medfødt immunitet") og
    Ralph M. Steinman (" for sin opdagelse af dendritcellen og den rolle, cellen spiller for menneskets immunsystem").[11][12]
  • 2012: John B. Gurdon og Shinya Yamanaka ("For opdagelsen af at modne celler kan omprogammeres til pluripotens (stamceller)").[13]
  • 2013: James E. Rothman, Randy W. Schekman og Thomas C. Südhof (for deres opdagelse af mekanismer, der regulrere vesikel-trafikken, et afgørende transportsystem i vors celler)
  • 2014: John O'Keefe samt May-Britt Moser og Edvard Moser (for deres opdagelser af celler, der udgør et positionssystem i hjernen)
  • 2015: William C. Campbell og Satoshi Ōmura (for deres opdagelser i forbindelse med en ny terapi mod infektioner forårsaget af rundorme-parasitter, halvdelen af prisen) samt
    Youyou Tu (for hendes opdagelser i forbindelse med en ny terapi mod malaria, halvdelen af prisen).[14]
  • 2016: Yoshinori Ohsumi for hans forskning i autofagi (cellebeskadigelse).[15][16]
  • 2017: Jeffrey Hall, Michael Rosbash og Michael Young for opdagelser inden for "molekylære mekanismer, der kontrollerer den cirkadiske rytme".[17][18]
  • 2018: James P. Allison og Tasuku Honjo for "deres forskning i at få immunforsvaret til at bekæmpe kræftceller i kroppen".[19][20]
  • 2019: William G. Kaelin Jr., Peter J. Ratcliffe og Gregg L. Semenza for "deres opdagelse af, hvordan celler føler og tilpasser sig til iltforekomsten".[21]
  • 2020: Harvey J. Alter, Michael Houghton og Charles M. Rice for "deres opdagelse af hepatitis C-virusset".[22]

2021-2030

  • 2021: David Julius og Ardem Patapoutian for "deres opdagelser af receptorer for temperatur og berøring".[23]
  • 2022: Svante Pääbo for sine opdagelser og udforskning "af uddøde hominiders arvemasse og menneskets evolution".[24]
  • 2023: Katalin Karikó og Drew Weissman "for deres opdagelser vedrørende nukleosidbasemodifikationer, der muliggjorde udviklingen af effektive mRNA-vacciner mod COVID-19"[25]

Referencer

  1. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2001
  2. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2002
  3. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2003
  4. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2004
  5. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2005
  6. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2006
  7. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2007
  8. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2008
  9. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2009
  10. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2010
  11. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2011 Bruce A. Beutler, Jules A. Hoffmann, Ralph M. Steinman] Nobelprize.org, hentet 3. oktober 2011
  12. ^ Nobelprisen i medicin deles af tre TV2 Nyhederne, hentet 3. oktober 2011
  13. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2012
  14. ^ "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2015". nobelprize.org. 2015-10-05.
  15. ^ Madsen, Maj Bach (3. oktober 2016). "Nobelpris i Medicin går til japansk forsker". Politiken.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  16. ^ "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2016". nobelprize.org. 3. oktober 2016.
  17. ^ "Amerikansk trio får Nobelpris for kortlægning af biologisk ur". DR. Ritzau. 2. oktober 2017.
  18. ^ The 2017 Nobel Prize in Physiology or Medicine
  19. ^ "Kræft-forskere får Nobelpris i medicin". DR. Ritzau. 1. oktober 2018. Hentet 2. oktober 2018.
  20. ^ "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2018". Nobelprisen.org. Hentet 2. oktober 2018.
  21. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2019, nobelprize.org, hentet 7. oktober 2019
  22. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2020, nobelprize.org, hentet 5. oktober 2020
  23. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2021, nobelprize.org, hentet 7. oktober 2021
  24. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2022, nobelprize.org, hentet 4. oktober 2022
  25. ^ "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2023. Press release".

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Nobel prize medal.svg
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal