Nissen-Sommersted

Johan Frederik Christian Nissen-Sommersted (17. februar 1835 i Helsingør[1]25. februar 1905 på Frederiksberg) var en dansk handelsmand i Sankt Petersborg.

Nissen-Sommersted

Nissen-Sommersteds far var brændevinsbrænder i Helsingør;[1] familien kom fra Sommersted i Sønderjylland (farfaren er Peter Nissen, 1768 – 1846, møller i Sommersted).

Nissen-Sommersted begyndte i et handelsfirma i Helsingør, han blev sekretær i det svenske og norske konsulat i Frederikshavn, var ude at rejse for et engelsk handelsfirma mellem Sankt Petersborg og Lissabon og ledede med held et importfirma i bl.a. Hull og Darlington i England. 1862 startede han igen i Danmark med et stærkt voksende kulimportfirma; 1873 rejste han til Rusland. Syv meget aktive år i handlen dér fulgte mellem Sankt Petersborg og bl.a. regionen omkring Kaukasus[2]. Efter døden af Hans Jessen Pallisen (1815 – 1881), hans svigerfar, der var dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, flyttede „etatsråd Nissen-Sommersted“ med familien til København (1. november 1891 meldt i Kronprinsessegade nr. 14, 2. sal) og boede bl.a. i neo-renæssance-villaen på Carit Etlarsvej nr. 3 (Frederiksberg)[3].

Nissen-Sommersted ligger begravet på Garnisons Kirkegård i gravstedet af familien von Holck. Nissen-Sommersteds ældste datter, Ady (1868 – 1913), blev gift med Oluf von Holck (1855 – 1938); en af de yngre døtre, Emma (1880 – 1964), blev gift med stiftamtmand og kammerherre Christian Ludvig Lundbye (1873 – 1947).

Referencer

  1. ^ a b Sct. Olai Kirkebog.
  2. ^ Udførlig artikel i en avis [desværre uden kilde] til hans 70-års-fødselsdag, København 17. februar 1905 og flere korte eftermæle i aviser til hans død, København 25. februar 1905 hos familien
  3. ^ Optegnelser, breve og fotografier hos familien

Medier brugt på denne side

J. F. C. Nissen-Sommersted.jpg
Johan Frederik Christian Nissen-Sommersted.