Nils Karlsson
Nils Emanuel Karlsson (25. juni 1917 – 16. juni 2012[1]), kendt som Mora-Nisse, var en svensk langrendskiløber, som vandt guld på 50 km distancen ved vinter-OL 1948 i St. Moritz, bronze ved VM i langrend 1950 samt 37 medaljer ved svenske mesterskaber, deraf 17 individuelle.[2] Han vandt desuden 50 km ved Holmenkollen Ski Festival i 1947 og 1951.
I Sverige var han ikke mindst kendt for sine ni sejre i Vasaløbet, som han måske havde særlige forudsætninger for, idet han var født i Mora, som er målby for løbet. Hans succes fik sammen med radiotransmissionerne fra løbet i årene efter anden verdenskrig stor betydning for at gøre Vasaløbet landskendt. Efter afslutningen af sin aktive karriere var Karlsson aktiv i løbets arrangement, både som overordnet leder og som ansvarlig for ruten.
Noter
- ^ Lova Olsson (2012-06-16). "Mora-Nisse har avlidit" (svensk). Svenska Dagbladet.
- ^ "Biography". FIS-ski. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2012. Hentet 2012-06-16.
Eksterne henvisninger
- Nils Karlssons opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Nils Karlssons profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Nils Karlssons profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Nils Karlssons profil hos Sveriges Olympiske Komité (svensk)
- Nils Karlssons profil hos FIS (Langrend) (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Nils "Mora-Nisse" Karlsson at the 1952 Winter Olympics.