Nils Erdmann

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Nils Erdmann
Personlig information
Født	23. august 1860 Mariefreds församling, Sverige
Død	3. maj 1948 (87 år) Engelbrekts kirkesogn, Sverige
Gravsted	Norra begravningsplatsen
Nationalitet	Svensk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Litteraturhistoriker, forfatter
Fagområde	Litteraturhistorie
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nils Axel Fredrik Erdmann (23. september 1860 – 3. maj 1948) var en svensk litteraturhistorisk forfatter.

Erdmann, der var student fra Uppsala og juridisk embedsmand i Stockholm, debuterede 1884 med en pjece, Modern realism, en skildring af den samtidige franske og dansk-norske realisme med fyldige citater. Han vendte sig derefter til sit eget lands litteratur og udgav de livligt skrevne levnedsskildringer: August Blanche och hans samtid (1892), Carl Mikael Bellman, hans omgifning och samtid (ny, meget forøget udgave 1899), Esaias Tegnér, en porträttstudie (1896), Erik Gustaf Geijer (1897).

1901 kom Ur rococons lif, en novellistisk skildring fra 1788-91, væsentlig grundet på den Ekebladske brevsamling, De politiska kannstøparne, en idyl fra det borgerlige Stockholm (1904) og Gustaf III (1907). Endvidere har han udgivet en fyldig og vel skrevet biografi af Molière (1898). Erdmann er desuden medudgiver af det store værk Den svenske nationallitteratur og har leveret mange bidrag til svenske og udenlandske, også danske, tidsskrifter.

• Erdmann, Nils Axel Fredrik i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)