Nils Åberg

Nils Åberg
Født24. juli 1888 Rediger på Wikidata
Norrköpings S:t Olofs församling, Sverige Rediger på Wikidata
Død28. februar 1957 (68 år) Rediger på Wikidata
Västerleds församling, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedSkogskyrkogården Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afKungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Deutsches Archäologisches Institut Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslærer, forhistoriker, kunsthistoriker, skribent, arkæolog Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUppsala Universitet, Stockholms Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedStockholm, Uppsala, Halle (Saale) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserTitulær professor Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nils Fritiof Åberg (født 24. juli 1888 i Norrköping, død 28. februar 1957 i Stockholm) var en svensk arkæolog. Han var søn af disponent Otto Fritiof Åberg og Ellen Johanna Svanström. Gift 1937 med Gunhild Elisabet Berlin. Indvalgt i Vitterhetsakademien i 1951.

Liv og virke

Efter studentereksamen i Norrköping 1907 påbegyndte han sine universitetsstudier i Uppsala. Han blev fil. kand. 1910, fil. lic. 1911 og fil.dr. i 1912 i arkæologi med afhandlingen Studier över den yngre stenåldern i Norden och Västeuropa. Frem til 1928 var han knyttet til Uppsala universitet, hvor han i 1915 blev docent i nordisk och jämförande fornkunskap men fik tjenestefrihed nogle år for at skaffe sig praktisk erfaring. I 1916 gjorde han tjeneste ved Provinzialmuseum i Halle an der Saale og i dele af 1927 og 1928 ved Statens historiska museum. Sidstnævnte år blev Åberg ansat ved Stockholms Högskola, han blev docent og tilforordnet lærer i nordisk og sammenlignende oldkundskab og senere dets første professor i emnet i årene 1940-1953 (formelt fik han titel af professor i 1940 og fra 1949 indehavde han det nyoprettede professorat i emnet ved högskolan frem til sin pensionering i 1953).

Forskningsområde

Åberg offentliggjorde et stort antal videnskabelige undersøgelser over alle forhistoriske perioder bortset fra den ældre stenalder. Forskningen var internationalt orienteret og fortrinsvis rettet mod kronologiske og stilhistoriske spørgsmål, såkaldt typologi. Han stillede det nordiske oldfundmateriale - økser, fibulaer og keramik - i relation til materiale fra det øvrige Europa, som han ved sine rejser og studier på museer havde erhvervet sig en god indsigt i. Fra 1940'erne specialiserede han sig stadigt mere mod stilhistorien i forbindelse med vendel- og vikingetidens kunsthåndværk.

Kuriosa

  • Nils Åbergsgatan i bydelen Kneippen Syd i Norrköping er opkaldt efter ham.

Forfatterskab

  • Zur Entstehung der Keramik vom Schönfelder Typus; Gebauer-Schwetschke, Halle/Saale (1916).
  • Das nordische Kulturgebiet in Mitteleuropa während der jüngeren Steinzeit; Uppsala (1918).
  • "Studien über die Schönfelder Keramik, die schwedische "Bandkeramik" und die jütländische Obergrabkeramik" (i: Georg Wilke: Archäologie und Indogermanenproblem; Gebauer-Schwetschke, Halle/Saale (1918).
  • [I samarbejde med Gustaf Kossinna ]: Die Typologie der nordischen Streitäxte; Curt Kabitzsch Verlag, Würzburg (1918).
  • Bronzezeitliche und früheisenzeitliche Chronologie. Teil III: Kupfer- und Frühbronzezeit; Akademie Verlag Stockholm (1930-1932).

På internettet

Litteratur

  • Carl-Axel Althin, Svensk uppslagsbok, band 32. Malmö 1955, s. 357.
  • Sigurd Lindman, Svenska män och kvinnor, biografisk uppslagsbok, del 8, Stockholm 1955, s. 484f.
  • Nationalencyklopedien, 20: e bandet, Höganäs 1996, s. 320.

Eksterne henvisninger

Autoritetsdata