Nikolaus af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
| Nikolaus af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
|---|---|
 Prins Nikolaus | |
| Prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Mor | Louise Karoline af Hessen-Kassel |
| Født | 22. december 1828 Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig |
| Død | 18. august 1849 (20 år) Wien, Østrig |
| Religion | Lutheransk |
Prins Nikolaus til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (22. december 1828 – 18. august 1849) var en dansk-tysk prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var søn af Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Prins Nikolaus var lillebror til Kong Christian 9. af Danmark.
Biografi
Fødsel og familie
Prins Nikolaus blev født den 22. december 1828 på Gottorp Slot i Hertugdømmet Slesvig som det tiende barn og syvende søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel. Han blev døbt med navnet Nikolaus, opkaldt efter sin gudfader, kejser Nikolaj 1. af Rusland.[1]
Prins Nikolaus' far havde været overhovede for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, der nedstammede fra Kong Christian 3. Ved et kongeligt patent af 6. juni 1825 havde Kong Frederik 6. af Danmark imidlertid overdraget Glücksborg Slot til Vilhelm og udnævnt ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.[2] Prins Nikolaus' mor var datter af Landgreve Karl af Hessen, dansk feltmarskal og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og Prinsesse Louise af Danmark, datter af Kong Frederik 5.
Prins Nikolaus havde ni søskende, heriblandt den senere kong Christian 9. af Danmark.
Opvækst
Prins Nikolaus voksede op med sine mange søskende på Glücksborg Slot. Hertug Vilhelm døde dog allerede som 46-årig i 1831, da Nikolaus bare var 3 år gammel. Hans undervisning blev fortsat og afsluttet på Glucksborg Slot under moderens særlige opmærksomhed, indtil han i 1845 som 17-årig rejste til København og blev uddannet ved gardehusarregimentet i Jægersborg. Herefter søgte han i 1849 preussisk militærtjeneste, men døde ved et ulykkestilfælde under et ophold i Wien, 20 år gammel.[3]
Noter
Litteratur
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
Eksterne links
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
Medier brugt på denne side
da:Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (4.1.1785-17.2.1831) - Frederik Vilhelm Poul Leopold-Beck - prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Nikolaus av Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1828-1849), søn af Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel