Nikolaj Gogol
Nikolaj Gogol Russisk litteratur Romantikken | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | В. Алов, П. Глечик, Н. Г., ОООО, Г. Янов, N. N., *** |
Født | Микола Васильович Яновський, Николай Васильевич Яновский 20. marts 1809 Velikije Sorotjintsy, Ukraine |
Død | 21. februar 1852 (42 år) Moskva, Rusland |
Gravsted | Novodevitjekirkegården, Danilovklosteret |
Nationalitet | Russisk |
Far | Vasilij Afanasevitj Gogol-Janovskij |
Mor | Marija Ivanovna Gogol |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Sankt Petersborgs Statsuniversitet |
Elev af | Nikolai Grigorevitj |
Beskæftigelse | Prosaist, historiker, dramatiker, forfatter, lærer, litteraturkritiker, digter, publicist |
Fagområde | Skønlitteratur, litteraturkritik, prosa |
Arbejdsgiver | Sankt Petersborgs Statsuniversitet |
Kendte værker | Taras Bulba, Ægteskab, Revisoren, Døde sjæle |
Genre | Drama, prosa |
Påvirket af | E.T.A. Hoffmann, Jekaterina Mikhajlovna Khomjakova, Thomas de Quincey, Aleksandr Pusjkin |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nikolaj Vasiljevitj Gogol (russisk: Николай Васильевич Гоголь, ukrainsk: Микола Васильович Гоголь tr. Mykola Vasyljovytj Hohol ; født 31. marts 1809 i Velikije Sorotjintsy, Poltava guvernement, Det russiske kejserrige (nu Poltava oblast, Ukraine), død 4. marts 1852 i Moskva) var en russisk/ukrainsk forfatter.
Gogol blev født i Poltava guvernement, der ligger i det nuværende Ukraine. Han skrev på russisk og levede det meste af sit voksne liv i Sankt Petersborg, og hyldes derfor i Rusland, mens han i Ukraine betegnes som 'den ukrainske' forfatter.
Under det voldsomme pres af en kunstnerisk konflikt og religiøs krise brændte han størstedelen af sine manuskripter.
Trivia
- Med inspiration fra Nikolaj Gogol og dennes værk Døde Sjæle overvejede Karen Blixen at benytte pseudonymet Nozdrefs Cook i forbindelse med udgivelsen af værket Nine Tales, der senere fik titlen Seven Gothic Tales. Hun valgte dog det mere bibelsk-inspirerede pseudonym Isak Dinesen.
Udvalgte værker
- Taras Bulba (1835)
- Næsen (novelle) (1835-36)
- Revisoren (1836)
- Døde Sjæle (1842)
Adaptationer
Gogols værker er flere gange blevet anvendt som grundlag for skuespil og er blevet filmatiseret. Blandt filmatiseringer er bl.a.:
- Døde sjæle
- Døde Sjæle (1909)
- Mjortvyje dusji (1960)
- Mjortvyje dusji, tv-miniserie fra 1984
- Julenat
- Julenat (1913)
- Julenat (1951)
- Revisoren
- Taras Bulba
- Taras Bulba (1909)
- Taras Bulba (2009)
- Vij
- Vij (1967)
- Vij (2014)
- Serie af dramafilm om Gogol og tilblivelsen af nogle af Gogols værker
- Gogol. Natjalo
- Gogol. Strasjnaja mest
- Gogol. Vij
Referencer
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
- Nikolaj Gogol på Bibliografi.dk
- Nikolaj Gogol på Kirjasto.sci.fi (engelsk)
- Nikolaj Gogol på Notable Names Database (engelsk)
Spire |
Medier brugt på denne side
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.
The signature of Nikolai Gogol.
The portrait exhibited in Tretyakov Gallery is author’s replica of the original portrait painted for the mother of Nikolai Gogol in 1841 in Rome.
The original portrait was kept in Vasilievka, Gogol’s estate, then it was at the house of A.V. Gogol, the sister of the writer. In 1919 S.N. Bykova, the grand-nephew of N. Gogol, transferred the original portrait to the collection of Poltava Museum of Local History, where the portrait was housed till 1941. It was lost during the German occupation of Ukraine.