Nikolaj Bulganin

Nikolaj Bulganin
Personlige detaljer
Født	30. maj 1895 Nisjnij Novgorod, Nisjnij Novgorod oblast, Rusland
Død	24. februar 1975 (79 år) Moskva, Rusland
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Beskæftigelse	Bankier, politiker
Udmærkelser	Medaljen for forsvaret af Moskva *Medalje "For sejren over Japan" *Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" *Leninordenen *Jubilæumsmedaljen for 40-året for Sovjetunionens væbnede styrker *Det Socialistiske Arbejdes Helt *Kutuzovordenen, første klasse *1. klasse af Suvorovordenen *Suvorovordenen, anden klasse *1. klasse af Grunwald-korsets orden *Storkors med stjerne af Virtuti Militari *Medaljen til minde om Moskvas 800-årsjubilæum *Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945" *Røde fane-ordenen *Røde fane-orden *Republikkens Orden *"50 år for Sovjetunionens Væbnede Styrker" *Røde stjerne-ordenen *Medaljen "Partisan i Fædrelandskrigen" *Jubilæumsmedaljen for "20-års dagen for sejren i den Store Fædrelandskrig 1941-1945" *Jubileumsmedaljen for 30-året for sovjetarmeen og flåten[1]
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Nikolaj Aleksandrovitj Bulganin (russisk: Николай Александрович Булганин), (født 30. marts 1895 i Nisjnij Novgorod, død 24. februar 1975 i Moskva) var en fremstående politiker i Sovjetunionen. Han var Sovjetunionens forsvarsminister (1953–1955) og Sovjetunionens ministerpræsident (1955–1958). Desuden var han ministerpræsident i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik mellem 1938 og 1940.

Bulganin blev født i Nisjnij Novgorod, som søn af en kontorarbejder. Han blev medlem af kommunistpartiet i 1917 og gjorde tjeneste i Bolsjevik-regimets politiske politi fra 1918 til 1922. Efter den russiske borgerkrig blev han industrileder og arbejdede i elektricitetsadministrationen fra 1922 til 1927 og i Moskvas elektricitetsforsyning fra 1927 til 1931. Fra 1931 til 1937 var han formand for eksekutivkomiteen i sovjetten i byen Moskva.

I 1934 blev han valgt som kandidat til Centralkomiteen, og som loyal stalinist blev han hurtigt forfremmet under Josef Stalins udrensninger i 1937–1938.

Den 22. juli 1937 blev han udnævnt til premierminister i den russiske sovjetrepublik. Samme år blev han medlem af Centralkomiteen, leder af Sovjetunionens statsbank og viceministerpræsident i Sovjetunionen.

Under 2. verdenskrig var han generalløjtnant i Den røde hær og var medlem af Sovjetunionens forsvarskomité. I 1944 blev han viceforsvarsminister og Stalins højre hånd i den røde hær. I 1946 blev han forsvarsminister og marskal af Sovjetunionen. Han blev også kandidat til politbureauet i kommunistpartiet og blev igen viceministerpræsident i Sovjetunionen fra 1947 til 1950. I 1948 blev han fuldt medlem af politbureauet.

I 1953 blev han udnævnt til forsvarsminister og allierede sig med Nikita Khrusjtsjov i dennes magtkamp med Georgij Malenkov. I februar 1955 fulgte han Malenkov som Sovjetunionens ministerpræsident. Han støttede Khrusjtsjovs program samt anti-stalinismen, og han rejste sammen med Khrusjtsjov til Indien, Jugoslavien og Storbritannien.

I 1957 begyndte Bulganin, i lighed med Vjatjeslav Molotov, at sætte spørgsmålstegn ved Nikita Khrusjtsjovs liberale politik. I juni 1957 mislykkedes det for de konservative kræfter at fjerne Khrusjtsjov fra magten, og som følge heraf blev Bulganin i marts 1958 afsat som premierminister i Sovjetunionen.

Han vendte tilbage til posten som formand for Sovjetunionens Statsbank, men i september 1958 blev han fjernet fra Centralkomiteen og frataget titlen som marskal. Han blev forflyttet til byen Stavropol som formand for det regionale økonomiske råd og gik på pension i februar 1960. Brev til Bulganin er en dansk revyvise oversat fra østrigsk.

1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.