Nikita Khrusjtjov

Nikita Khrusjtjov
Formand for USSRs ministerråd
Embedsperiode 27. marts 1958 – 14. oktober 1964
Foregående	Nikolaj Bulganin
Efterfulgt af	Aleksej Kosygin
Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti
Embedsperiode reelt 14. marts 1953 officielt 14. september 1953 – 14. oktober 1964
Foregående	Georgij Malenkov
Efterfulgt af	Leonid Bresjnev
Personlige detaljer
Født	15. april 1894 Kalinovka, Russiske Kejserrige
Død	11. september 1971 (77 år) Moskva, Rusland
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Rusland
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Ægtefælle(r)	Jefrosinej Khrusjtjova (1916-1919) Nina Petrovna Khrusjtjova (1923–1971)
Partner	Nina Petrovna Khrusjtjova
Børn	Елена Никитична Евреинова[1], Sergej Nikititj Khrusjtjov, Rada Nikititjna Adzjubej, Julija Nikititjna Khrusjtjova, Leonid Nikitovitj Khrusjtjov
Slægtninge	Nikita Khrusjtsjov (sønnesøn)
Uddannelses­sted	Donetsks nationale tekniske universitet Industriakademiet
Beskæftigelse	Revolutionær, statsmand, militærperson, politiker
Religion	Ateisme
Udmærkelser	Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945". *Helt af Folkerepublikken Bulgarien (1964) *Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" *Nil-ordenen (1964) *Sovjetunionens Helt (1964) *Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (1945) *Leninordenen (1935, 1944, 1948, 1954, 1957, 1961, 1964) *Jubilæumsmedaljen for 40-året for Sovjetunionens væbnede styrker *Medaljen til minde om Leningrads 250-årsjubilæum *Georgi Dimitrov ordenen (1964) *Person of the Year (1957) *Det Socialistiske Arbejdes Helt (1954, 1957, 1961) *Kutuzovordenen, første klasse (1943) *1. klasse af Suvorovordenen (1945) *Suvorovordenen, anden klasse (1943) *Medaljen "Partisan i Fædrelandskrigen", 1. klasse *Medaljen for forsvaret af Stalingrad *Sjevtjenkos nationalpris *Fortjenstordenen *Medaljen til minde om Moskvas 800-årsjubilæum *Medaljen for udvikling af jomfruelig land *Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945" *Gruvearbeiderens ære, 1. grad[2] *Lenins fredspris (1959) *Den rumænske folkerepubliks stjerneorden *Arbejdets røde fanes orden (1939) *Sükhbaatar-ordenen (1964) *"50 år for Sovjetunionens Væbnede Styrker" *Medal "For the Restoration of the Black Metallurgy Enterprises of the South"[3] *Karl Marx-ordenen (1964) *Jubilæumsmedaljen for "20-års dagen for sejren i den Store Fædrelandskrig 1941-1945" *Den Hvide Løves Orden (1964)
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (russisk: Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva^[4]) var en sovjetisk politiker. Han var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti 1953-64 og formand for USSRs ministerråd 1958-64.

Han blev partimedlem i 1918 og var en af kommissærerne i slaget om Stalingrad under anden verdenskrig. Skønt han havde ringe formel uddannelse, blev han en af Stalins venner, og fulgte dennes ordrer til punkt og prikke som førstesekretær i det ukrainske kommunistparti i 1938. Han deltog fuldt og helt i Stalins udrensning blandt partifæller, hvis loyalitet blev draget i tvivl. Khrusjtjovs hensynsløse optræden under udrensningerne gav ham tilnavnet "slagteren fra Ukraine"; men efter sin magtovertagelse overraskede han med at indlede en afstalinisering. Han tog sigte på

• et forbedret, mere fredeligt forhold til Vesten
• mindre magt til det hemmelige politi
• løsladelse af tusindvis af politiske fanger
• opmuntren af kunsten, især litteratur
• en forbedring af økonomien og jævne menneskers levestandard^[5]

Den 15. september 1959 blev Nikita Khrusjtjov den første sovjetiske leder, som besøgte USA.

Khrusjtjov var Sovjetunionens leder under Cubakrisen i oktober 1962. Enkelte historikere mener, at Khrusjtjovs håndtering af krisen var en medvirkende årsag til, at han tabte magtkampen i kommunistpartiet og blev afsat som leder to år senere.

Han efterfulgtes af Leonid Bresjnev.

Khrusjtjov besøgte Danmark i 1964, hvor han fik lejlighed til at møde bl.a. statsministerfruen Helle Virkner i deres hjem på Egernvej 61 på Frederiksberg. Under et senere toiletbesøg stjal spioner fra Forsvarets Efterretningstjeneste Khrusjtjovs afføring for at finde ud af, om han var syg. Det var han ikke.^[6]

Kilder

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nikita Khrusjtjov

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

v d r Sovjetunionens historie Revolutionerne og NEP Den russiske borgerkrig Den Russiske Revolution 1917 Oktoberrevolutionen Den polsk-sovjetiske krig Brest-Litovsk-freden NEP Bund Tjekaen Sovjetunionen i mellemkrigstiden Traktaten om dannelse af Unionen af socialistiske sovjetrepublikker Freden i Tartu (Sovjetunionen–Finland) Riga-freden Japansk-russiske traktat 1925 Komintern Moskvaprocesserne Den store udrensning Gulag Den finsk-sovjetiske ikke-angrebspagt af 1932 Fransk-sovjetiske gensidige bistandspagt af maj 1935 GPU NKVD Sovjetunionen under 2. verdenskrig Sovjetisk-japanske grænsekonflikt Molotov-Ribbentrop-pagten Stavka Østfronten under 2. verdenskrig Katynmassakren Slaget om Moskva Slaget om Stalingrad Operation Uranus Teherankonferencen Jaltakonferencen Potsdamkonferencen Moskvadeklarationen Det tredje slag om Kharkov Operation Bagration Sovjetunionen under den kolde krig Den kolde krig Østblokken Kominform Afstalinisering Det kinesisk-sovjetiske brud Cubakrisen Minsk-aftalen KGB Sovjetunionens fald Sovjetunionens imperialisme Fjernøstlige Republik Holodomor Beskydningen ved Mainila Karelsk-finske SSR Sovjetunionens invasion af Polen i 1939 Vinterkrigen Fredstraktaten i Moskva Fortsættelseskrigen Vyborg–Petrozavodsk-offensiven Slaget i Vyborgbugten (1944) Finske Demokratiske Republik Petsamo Slaget om Petsamo Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande Bombardementet af Tallinn under 2. verdenskrig Junideportationer Martsdeportationer DDR Blokaden af Berlin Folkeopstanden 17. juni 1953 Berlinmuren Opstanden i Ungarn Brezjnevdoktrinen Foråret i Prag Den afghansk-sovjetiske krig Den baltiske kæde Comecon Comecon Warszawapagten Warszawapagten Den Røde Hær Sovjetiske kommunister Jurij Andropov Inessa Armand Lavrentij Pavlovitj Berija Leonid Bresjnev Nikolaj Bukharin Pavel Dybenko Felix Dzerzjinskij Mikhail Gorbatjov Andrej Gromyko Genrikh Jagoda Gennadij Janajev Adolf Joffe Lazar Kaganovitj Mikhail Kalinin Lev Kamenev Nikita Khrusjtjov Sergej Kirov Alexandra Kollontai Nadezjda Krupskaja Otto Ville Kuusinen Vladimir Lenin Georgij Malenkov Vjatjeslav Molotov Boris Pugo Jan Rudzutak Aleksej Rykov Eduard Sjevardnadse Josef Stalin Pēteris Stučka Semjon Timosjenko Konstantin Tjernenko Lev Trotskij Aleksandr Vasiljevskij Andrej Vysjinskij Grigorij Zinovjev Andrej Zjdanov Georgij Zjukov Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti Patriotiske antikommunister Russiske befrielseshær (ROA) Komitéen til befrielse af folkene i Rusland Andrej Vlasov Sovjetiske kunstnere Dmitrij Sjostakovitj Sergej Prokofjev Aram Khatjaturjan Se også: Sovjetunionen

Spire Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.