Nik & Ras

Nik & Ras
OprindelseDanmark
GenrePop, rap
Aktive år2011 og 2012
Associeret medPharfar, Burhan G, Medina
MedlemmerNikolaj Lie Kaas
Rasmus Bjerg
Påvirket afNik & Jay

Nik & Ras er en dansk duo bestående af Nikolaj Lie Kaas og Rasmus Bjerg. Duoen blev dannet i forbindelse med Zulu Comedy Gallaen i 2011, hvor de optrådte med singlen "Fugt i fundamentet", som efterfølgende solgte dobbelt guld og lå nummer ét på Tracklisten.[1][2] I 2012 udgav duoen deres anden single "Hvad der sker her", som skete i forbindelse med Zulu Comedy Gallaen i 2012, og denne sang endte også med at sælge guld.[3]

Karriere

Duoen bestående af skuespiller Nikolaj Lie Kaas og skuespiller Rasmus Bjerg blev dannet i forbindelse med et indslag til awardshowet Zulu Comedy Galla i 2011, som en parodi på den danske pop-duo Nik & Jay.[4] Duoen optrådte med singlen "Fugt i fundamentet" feat. Pharfar og Burhan G, og musikvideoen til sangen blev vist som en del af indslaget. Sangen var en reference til det store skybrud i København i juli 2011, hvor store dele af området blev oversvømmet og ødelagt, hvilket gav store finansielle omkostninger for beboere og forsikringsselskaber. "Fugt i fundamentet" debuterede som nummer ét på Tracklisten, hvor den lå i én uge før den derefter langsomt bevægede sig ned af listen for til sidst at ryge ud af listen efter otte uger.[1] Singlen endte med at sælge dobbelt guld med mere end 15.000 downloads.[3][5] Duoen optrådte live med sangen til Zulu Awards i 2012, hvor de også modtog prisen "Det vi talte om i 2011" for sangen.[6]

Duoen udgav deres anden single "Hvad der sker her" feat. Medina i 2012, som ligeledes var et indslag under årets Zulu Comedy Galla. Ligesom den første single blev der fremstillet en musikvideo, der blev vist under showet. I videoen medvirker Medina, Stig Rossen, Thomas Buttenschøn, Joey Moe og Claus Meyer.[7][8] "Hvad der sker her" toppede i sin anden uge på Tracklisten som #5 og nåede fire uger på listen.[9] "Hvad der sker her" solgte ligeledes guld.[5]

Singler

List over singler med højeste hitlisteplacering med udgivelsesår og navnet på albummet
TitelÅrHøjeste hitlisteplaceringCertificering
DK
"Fugt i fundamentet" feat. Pharfar og Burhan G201112x Guld (15.000 downloads)
"Hvad der sker her" feat. Medina20125Guld

Referencer

  1. ^ a b Nik & Ras - Fugt i Fundamentet (song) Arkiveret 21. december 2014 hos Wayback Machine. Danishchart.com. hentet 20/11-2014
  2. ^ https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/tv/article4081648.ece
  3. ^ a b "Se den nye musikvideo med Nik & Ras - Nyhed - GAFFA.dk". Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 21. september 2012.
  4. ^ TV: Se Nikolaj Lie Kaas' og Rasmus Bjergs Nik & Jay-parodi. Ekstrabladet. Hentet 6/1-2014
  5. ^ a b Certificeringer. ifpi.dk. Hentet 10/9-2013
  6. ^ Stem: Hvad er det bedste Zulu Awards-øjeblik. TV 2. Hentet 4/11-2014
  7. ^ "Video: Nik & Ras hiver Medina med på nyt hit - Poplick". Arkiveret fra originalen 9. september 2012. Hentet 21. september 2012.
  8. ^ Se den nye musikvideo med Nik & Ras Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 6/2-2014
  9. ^ Nik & Ras Feat. Medina - Hvad der sker her (song) Arkiveret 21. december 2014 hos Wayback Machine. Danishcharts.com. Hentet 20/11-2014