Niger

Denne artikel omhandler landet Niger. Opslagsordet har også en anden betydning, se Niger (flod).
For alternative betydninger, se Niger (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Niger)
Republikken Niger

République du Niger
Nigers nationalvåben
Nationalvåben
MottoFraternité, Travail, Progrès
(Fransk: Broderskab, Arbejde, Fremgang)
NationalmelodiLa Nigerienne
Hovedstad
og største by
Niamey
13°32′N 02°05′Ø / 13.533°N 2.083°Ø / 13.533; 2.083
Officielle sprogFransk
RegeringsformRepublik
• Præsident for det nationale råd
Abdourahamane Tchiani (de facto)
• Premierminister
Ali Mahaman Lamine Zeine (de facto)
Uafhængighed
• Fra Frankrig
3. august 1960
Areal
• Total
1.267.000 km2
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået
21.477.348 (2017)[1] Rediger på Wikidata
• Tæthed
17,0/km2
BNP (nominelt)USD 14,92 mia. (2021)[2], USD 13,97 mia. (2022)[2] Rediger på Wikidata
ValutaCFA franc (XOF)
TidszoneUTC+1
UTC+2
Kendings-
bogstaver (bil)
RN (République du Niger)
Luftfartøjs-
registreringskode
5U
Internetdomæne.ne
Telefonkode+227
ISO 3166-kodeNE, NER, 562
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Republikken Niger er et land beliggende i det nordlige Afrika, navngivet efter Nigerfloden. Niger grænser op til Nigeria og Benin mod syd, Burkina Faso og Mali mod vest, Algeriet og Libyen mod nord og Tchad mod øst. En stor del af landet ligger i Sahelbæltet.

I dag er Niger et af verdens fattigste og mest underudviklede lande. Tørke og græshoppesværme ødelægger gang på gang bøndernes afgrøder og sætter landets økonomi ud af kurs. Knaphed på frugtbar jord og vand er ofte skyld i stridigheder mellem især de forskellige etniske grupper i Niger.

Historie

Tidlig historie

Indtil koloniseringen var Niger en af de vigtigste handelsruter i Vestafrika, og store stammer som f.eks. Songhai, Mali, Gao og Hausa gjorde krav på området.

Kolonisering

Den franske kolonisering begyndte i starten af 1900-tallet, men franskmændene mødte modstand fra især nomadefolket Tuareg. I 1922 blev Niger en fransk koloni og blev en del af Fransk Vestafrika. I 1956 fik Niger igen politisk indflydelse, da Frankrig ophævede de ulige stemmerettigheder. Denne indflydelse øgedes yderligere i 1958, hvor Niger blev en selvstyrende stat under Frankrig. Den 3. august 1960 blev Niger selvstændigt.

Efter selvstændighed

Uddybende Uddybende artikel: Nigers politik

De første fjorten år efter Niger opnåede selvstændighed, blev landet ledet enevældigt af præsident Hamani Diori. I 1974 blev Niger ramt af tørke. Tørken, kombineret med beskyldninger om korruption, resulterede i at regeringen mistede al støtte og blev væltet af et militærkup. Seyni Kountché ledede landet derefter indtil hans død i 1987, hvorefter general Ali Saibou tog over. Saibou løslod politiske fanger og indførte reformer der skulle gavne Nigers befolkning, men borgernes ønske om et demokratisk multi-partisk system blev for stort og han var tvunget til at afgive magten. I begyndelsen af 90'erne opstod nye partier og en debat om hvordan samfundet skulle indrettes, begyndte at tage form. I 1993 blev Nigers første demokratiske regering valgt. I 2010 blev præsidenten Mamadou Tandja styrtet i et militærkup, efter at have forsøgt at ændre grundloven, så han kunne blive valgt igen.

Politisk er Niger pr. 2023 stadig præget af interne spændinger mellem forskellige etniske grupperinger, ligesom landets militær og sikkerhedsstyrker kæmper mod flere jihadistiske oprørs- og terrorgrupper i landet.[3] Den usikre sikkerhedsmæssige situation fik i juli 2023 militæret til at gennemføre et militærkup, hvor landets demokratisk valgte præsident, Mohamed Bazoum blev afsat og general Abdourahamane Tchiani erklærede sig for landets nye leder.[4] [5]

Geografi

Nigers topografi. De grønne områder ligger omkring 300m over havet og er ligesom det meste af resten af landet præget af ørken. Centralt ses Aïrbjergene med toppe, der er op imod 2 km høje.
Satellitbillede af Niger, hvor det ses at det meste af Niger er præget af ørken.

Nigers areal måler 1,267,000 km2[6], hvilket gør det til verdens 22. største land. Landets subtropiske klima er ekstremt tørt, og store områder af Niger er dækket af ørken.

I den sydøstlige del af landet ligger det biologisk vigtige naturområde Termit Massif. Området er præget af sandklitter.[7]

Administrativ inddeling

Hovedartikel: Nigers regioner.

Niger er inddelt i syv regioner og et hovedstadsdistrikt (Niamey). Regionerne er inddelt i 36 departementer (départements) som igen er inddelt i 265 kommuner (communes).

Galleri

Referencer

  1. ^ World Bank Open Data, hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
  2. ^ a b Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ Om Niger, World Factbook
  4. ^ Niger coup leader calls for support amid claims he is now head of state, theguardian.com, 28. juli 2023
  5. ^ [1] om Nigers nye leder. Hentet 31. juli 2023.
  6. ^ "World Fact Book". Arkiveret fra originalen 8. juni 2020. Hentet 27. august 2020.
  7. ^ worldheritagesite.org Om Termit massif. Hentet 01-08-2023.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

17°N 10°Ø / 17°N 10°Ø / 17; 10

Medier brugt på denne side

Flag of La Francophonie.svg
Flag of La Francophonie. Five circular arcs of different colors symbolizing the 5 inhabited continents.
Niger Topography.png
Topographic map of Niger. Created with GMT from publicly released GLOBE data.
Niger (orthographic projection).svg
Niger (orthographic projection)
Punch Rhodes Colossus.png
The Rhodes Colossus: Caricature of Cecil John Rhodes, after he announced plans for a telegraph line and railroad from Cape Town to Cairo.
Coat of arms of Niger.svg
Forfatter/Opretter: Pbroks13 (talk), Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of Niger
Termitwoman.jpg
Forfatter/Opretter: Jacques Taberlet, Licens: CC BY 3.0
Woman in Termit, Niger