Niels Thomsen (historiker)

Niels Thomsen
Født21. april 1930 Rediger på Wikidata
Død30. december 2011 (81 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHistoriker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Niels Jørgen Thomsen (21. april 1930Frederiksberg30. december 2011[1]) var en dansk historiker.

Niels Thomsen var søn af søn af redaktør og modstandsmand Sigurd Thomsen (dræbt under modstandskampen 1944) og hustru, blev student fra Herlufsholm i 1949, studerede derefter historie og fransk på Københavns Universitet, i hvilke fag han blev cand. mag. i 1957. I studietiden boede han på 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg.[2] Han blev dr. phil. i 1972 med afhandlingen Dagbladskonkurrencen 1870-1970 (udgivet i to bind samme år).

I perioden 1958-1965 var han leder af Dansk Pressemuseum. Fra 1959 og frem til 1970 var han forelæser ved Journalisthøjskolen, i 1965 blev han amanuensis i økonomisk historie ved Københavns Universitet. En stilling han beholdt til 1971 hvor han blev lektor i statskundskab, fra 1973 professor og samme år professor i nyere historie. Han blev pensioneret i 2000.

Niels Thomsen har fortrinsvis beskæftiget sig med økonomisk historie og pressehistorie. Således var han redaktør af Pressens Årbog (1968-1992), og han udgav hovedværket Den Danske Aviser (sammen med Jette D. Søllinge) i 3 bind 1988-1991.

29. april 1976 blev han medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. 15. maj 2002 blev han af Dansk Folkeparti udpeget som dette partis repræsentant i rådet for Det Danske Center for Menneskerettigheder.[3]

Han var gift med arkivaren og historikeren Birgit Nüchel Thomsen (død 2009).

Henvisninger

  1. ^ [Carsten Due-Nielsen, "Nekrolog over Niels Thomsen 21. april 1930-30. december 2011", s. 505-11 i: Historisk Tidsskrift, Bind 115, Hæfte 2, 2015]
  2. ^ Ungdom og Frihed – en lærke letted' og tusind fulgte. Udgivet i anledning af 50-års jubilæet på 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg, Frederiksberg 2001. ISBN 87-988577-0-3
  3. ^ "Danskfolkeparti.dk – "Professor Niels Thomsen udpeget til rådet for Det Danske Center for Menneskerettigheder"". Arkiveret fra originalen 4. maj 2009. Hentet 26. maj 2011.

Eksterne henvisninger