Niels Ludvig Westergaard

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Niels Ludvig Westergaard
Foto: Budtz Müller
Personlig information
Født	27. oktober 1815 København, Danmark
Død	9. september 1878 (62 år) København, Danmark
Gravsted	Assistens Kirkegård
Børn	Viggo Westergaard, Harald Westergaard
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Bonns Universitet, Københavns Universitet, Østre Borgerdyd Gymnasium (til 1833)
Medlem af	Videnskabernes Selskab (fra 1847)
Beskæftigelse	Sprogforsker, universitetslærer
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Dannebrog (1852), Dannebrogordenens Hæderstegn (1874), Æresdoktor ved Lunds Universitet (1868)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Niels Ludvig Westergaard (født 27. oktober 1815 i København, død 9. september 1878) var en dansk orientalist, far til Harald Westergaard.

Westergaard begyndte at studere sprog ved Københavns Universitet i 1833, nordiske sprog såvel som indiske (for Carl Theodor Johannsen). Senere fortsatte han sine studier i sanskrit ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität i Bonn, hvor han også begyndte at koncentrere sig på persiske sprog. Efter kortere ophold i London og Oxford kom Westergaard tilbage til København i 1839. Westergaard rejste til Persien og Indien i 1841-1844. Da han kom tilbage til København blev han først lektor ved universitetet og derefter professor i indisk-orientalisk filologi (1845).

Westergaards tidlige hovedværk er Radices linguæ Sanscritæ (1840-1841); dertil kom hans afhandling On the Connexion between Sanscrit and Icelandic (1840-1844). Han har senere bl.a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i engelsk version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs Mémoires 1840-44, s.271 ff.); Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af Avesta'en, "Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians" (1852-54).

N.L. Westergaards søster Albertine var gift med C.C. Alberti.

Westergaard var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-1849 valgt i Holbæk Amts 1. distrikt (Holbæk).^[1]

Referencer

Eksterne henvisninger

• Niels Ludvig Westergaard på gravsted.dk
• Westergaard, Niels Ludvig i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af Vilh. Thomsen
• Westergaard, Niels Ludvig i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af D. Andersen

Spire Denne biografi om en sprogforsker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.