Niels Hansen (1815-1897)
- Der er flere personer med dette navn, se Niels Hansen.
Niels Hansen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. december 1815 |
Død | 27. september 1897 (81 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Niels Hansen (7. december 1815 i Rudkøbing – 27. september 1897) var en dansk journalist og politiker, bror til J.A. Hansen.
Han blev 1839 skomagermester, idet han overtog værkstedet efter sin bror, og 1850 brygger i sin fødeby samt var 1850-56 borgerrepræsentant. 1856 flyttede han til København, blev medarbejder ved Morgenposten og 1863-73 redaktør; var i et par år desuden stillingskommissionær, men pådrog sig derved flere ubehagelige retssager. 1861-73 var Hansen folketingsmand for Holbækkredsen, sluttede sig 1865 med iver til Oktoberforeningen og gik 1870 ind i Det forenede Venstre, men udelukkedes 1871 for ulydighed mod partiets beslutninger og fortrængtes 1873 fra Rigsdagen. Han skrev 1873-74 3 flyveskrifter imod Det forenede Venstres færd og virkede senere i provinspressen for Oktoberforeningens grundsætninger. Hansen ægtede 1839 Pouline Poulsen (1821-1864), en skipperdatter fra Rudkøbing. Hansen døde 27. september 1897.
Kilder
- Emil Elberling, "Niels Hansen", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
Medier brugt på denne side
Niels Hansen (1815-1897), Danish editor and politician, MP