Niels Fredborg

Niels Fredborg
Personlig information
Født28. oktober 1946 (77 år) Rediger på Wikidata
Odder, Danmark Rediger på Wikidata
Højde176 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseCykelrytter Rediger på Wikidata
Deltog iCykling under sommer-OL 1968 - 1000 m på tid,
Cykling under sommer-OL 1972 - 1000 m på tid,
Cykling under sommer-OL 1976 - 1000 m på tid,
Sommer-OL 1964 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Niels Christian Fredborg (født 28. oktober 1946 i Odder) er dansk tidligere cykelrytter fra Århus Bane Klub.

Niels Fredborg begyndte at køre på Århus Cykelbane i 1962, hvor han kun var 15 år, så han måtte have en aldersdispensation. Da han skulle tage sin begynderprøve, satte han ny rekord og allerede som 16-årig vandt han sit første Danmarksmesterskab i sprint for seniorer. Det skulle blive til yderligere 26 danske mesterskaber, der alle kom på banen, for han var primært banerytter, selv om det også blev til nogle sejre på landevejen. Han deltog ved fire Olympiske Lege: 1964, 1968, 1972 samt 1976 og vandt medaljer ved tre Olympiske Lege i træk:

Medaljen i 1972 var Danmarks eneste medalje ved disse Olympiske Lege, og for det modtog Fredborg samme år BT's guldmedalje for årets største danske idrætspræstation. Det var dog tæt på at det aldrig var blevet nogen olympisk deltagelse for Fredborg, da Peder Pedersen vandt Danmarksmesterskabet og gjorde krav på pladsen de Olympiske Lege. DOK valgte dog at udtage den mere meriterede Fredborg. Han er endvidere tredobbelt verdensmester i 1000 meter på tid, nemlig i 1967, 1968 og 1970. Han er stadig indehaver af den danske rekorder på 500 meter med flyvende start, der blev sat i den tynde luft i Mexico City. Ved samme lejlighed satte han også dansk rekord på 200 meter med flyvende start, hvilken rekord holdt indtil 2018, hvor den blev slået af William Rimkratt-Milkowski.

Efter OL i 1976 blev Fredborg professionel. Største merit som professionel blev bronzemedaljen i keirin ved verdensmesterskab 1980. Han kørte nogle år seksdagesløb på vinterbanerne rundt i Europa, indtil han stoppede som cykelrytter i 1980 efter et alvorligt styrt under det københavnske seksdagesløb i Forum, hvor han fik en alvorlig hjernerystelse og en brækket hånd. Han var under sin karriere indblandet i flere ulykker på cykelbanen. Den mest alvorlige var et styrt på Ordrupbanen i 1965 hvor han beskadigede kravebenet, fik hjernerystelse og mistede 45 dB af hørelsen på højre øre, hvilket gør at han i dag anvender høreapparat.

I 1984 var Fredborg med som leder af det danske cykelhold (Brian Holm, Dan Frost, Jørgen V. Pedersen) ved de Olympiske Lege i Los Angeles. Rytterne vandt ingen medaljer.

Fredborg er indvalgt i dansk idræts Hall of Fame.

Meriter

Danske rekorder

  • 200 meter med flyvende start: 10,35 sek, Mexico City, 19. oktober 1973 (fart:69,57 km/h) (slået i 2018 af William Rimkratt-Milkowski)
  • 500 meter med flyvende start: 27,50 sek, Mexico City, 19. oktober 1973 (fart:65,45 km/h)

Amatør

  • 1963: 1 Guld Danmarksmesterskab, sprint
  • 1966: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1966: 1 Guld Danmarksmesterskab, sprint
  • 1966: 1 Guld Danmarksmesterskab, tandem med Per Sarto
  • 1967: 3 Bronze Grand prix de Paris, sprint
  • 1967: 3 Bronze Grand prix København, sprint Ordrupbanen
  • 1967: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1967: 1 Guld Danmarksmesterskab, tandem med Per Sarto
  • 1967: 1 Guld Verdensmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1968: 1 Guld Verdensmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1968: 2 Sølv Verdensmesterskab, sprint,
  • 1968: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1968: 1 Guld Danmarksmesterskab, sprint
  • 1968: 1 Guld Danmarksmesterskab, tandem med Per Sarto
  • 1968: 2 Sølv Olympiske Lege, 1.000 meter på tid
  • 1969: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1969: 1 Guld Danmarksmesterskab, holdforfølgelsesløb med Gunnar Jonsson, Gunnar Asmussen, Poul Nielsen
  • 1969: 1 Guld Danmarksmesterskab, tandem med Gunnar Jonsson
  • 1970: 1 Guld Verdensmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1970: 2 Sølv Grand prix København, sprint, Ordrupbanen
  • 1970: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1970: 1 Guld Danmarksmesterskab, holdforfølgelsesløb med Gunnar Jonsson, Gunnar Asmussen, Poul Nielsen
  • 1970: 1 Guld Danmarksmesterskab, tandem med Gunnar Jonsson
  • 1971: 1 Guld Danmarksmesterskab, holdforfølgelsesløb med Gunnar Jonsson, Gunnar Asmussen, Poul Nielsen
  • 1971: 1 Guld Danmarksmesterskab, tandem med Gunnar Jonsson
  • 1972: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1972: 1 Guld Danmarksmesterskab, tandem med Gunnar Jonsson
  • 1972: 1 Guld Olympiske Lege, 1.000 meter på tid
  • 1973: 1 Guld Danmarksmesterskab, tandem med Gert Frank
  • 1974: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1974: 1 Guld Danmarksmesterskab, holdforfølgelsesløb med Gunnar Asmussen, Jørn Lund, Jan F. Petersen
  • 1974: 1 Guld Danmarksmesterskab, sprint
  • 1975: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1975: 1 Guld Danmarksmesterskab, sprint
  • 1976: 1 Guld Danmarksmesterskab, 1.000 meter på tid
  • 1976: 1 Guld Danmarksmesterskab, holdforfølgelsesløb med Gert Frank, Gunnar Asmussen, Kurt Frisch
  • 1976: 3 Bronze Olympiske Lege, 1.000 meter på tid

Professionel

Kilder

Eksterne henvisninger

CyklingSpire
Denne biografi om en dansk cykelrytter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Gold medal icon.svg
An icon that represents a gold medal
Bronze medal icon.svg
An icon that represents a bronze medal
Silver medal icon.svg
An icon that represents a silver medal
Pictgram bicycle man.svg
w:Pictogram with a person on a bicycle
Niels Fredborg 1967.jpg
Forfatter/Opretter: Kroon, Ron / Anefo, Licens: CC BY-SA 3.0 nl
WK Wielrennen te Amsterdam. De Deen Friedborg op podium