Niederschlesien
Nedre Schlesien Niederschlesien | |||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Provins | |||||||||||||||||
1919–1945 | |||||||||||||||||
Nedre Schlesien (rød) i Freistaat Preußen | |||||||||||||||||
Hovedstad | Breslau nu Wrocław | ||||||||||||||||
Historie | |||||||||||||||||
• Etableret | 1919 | ||||||||||||||||
• En del af Schlesien | 1938-1941 | ||||||||||||||||
• Ophørt | 1945 | ||||||||||||||||
Areal | |||||||||||||||||
• 1925 | 26.616 km² | ||||||||||||||||
Befolkning | |||||||||||||||||
• Anslået 1925 | 3.132.135 | ||||||||||||||||
• Tæthed | 117,7 /km² | ||||||||||||||||
|
Niederschlesien er en tidligere provins i Freistaat Preußen, der tilhører den historiske region Schlesien. Hovedstaden var Breslau. Niederschlesien bestod af to Regierungsbezirke, Breslau og Liegnitz. Det nuværende polske Voivodskabet Nedre Schlesien dækker størsteparten af dette område efter delingen mellem Tyskland og Polen i 1945.
Areal og befolkning
26.616 km2 med 3.132.135 indbyggere(1925), 118 pr. km2. 1910—25 udgjorde befolkningstilvæksten 4,7 %.[1]
I 1925 boede 51,9 % af befolkningen i byerne, heraf 17,8 % i Breslau.[1]
Religion
I 1925 var 67,7 % evangeliske, 29,6 % romersk-katolske og 1 % jøder.[1]
Uddannelsesvæsen
I 1927 fandtes 3.266 folkeskoler, 94 mellemskoler, 24 lyceer, 3 overlyceer, 5 studieanstalter, 11 kvindeskoler, 3 realskoler, 10 overrealskoler, 5 realprogymnasier, 1 progymnasium, 18 realgymnasier, 25 gymnasier, 1 universitet og 1 teknisk højskole i Breslau.[1]
Arealanvendelse
1926 fandtes 50,2 % agerland og have, 11,1 % eng og græsgange, 29 % skov. På 434 ha dyrkedes vin.[1]
Beskæftigelse
1925 var 36 % af den erhvervsaktive befolkning beskæftigede i land- og skovbrug, 37,5 % i industri og håndværk, 14,6 % i handel og samfærdsel. 1926 produceredes 5,59 mio. t kul til en værdi af 72,6 mio. reichsmark i 14 miner af 29.107 mand. I 1925 fandtes 91.773 industrielle virksomheder med 591.024 mand beskæftigede.[1]
Samfærdsel
I 1926 fandtes 3.016 km rigsjernbaner, 119 km privatbaner, 12.016 km provins- og kredsveje samt 880 postkontorer.[1]
Administrativ inddeling
Provinsen var delt i 2 Regierungsbezirke, 42 landkredse og 9 byer.[1]
Regierungsbezirk Breslau
Stadtkreise
- Stadtkreis Breslau
- Stadtkreis Brieg
- Stadtkreis Schweidnitz
- Stadtkreis Waldenburg
Landkreise
- Landkreis Breslau
- Landkreis Brieg
- Landkreis Frankenstein in Schlesien
- Landkreis Glatz
- Landkreis Groß Wartenberg
- Landkreis Guhrau
- Landkreis Habelschwerdt
- Landkreis Militsch
- Landkreis Namslau
- Landkreis Neumarkt
- Landkreis Oels
- Landkreis Ohlau
- Landkreis Reichenbach im Eulengebirge
- Landkreis Schweidnitz
- Landkreis Strehlen
- Landkreis Trebnitz
- Landkreis Waldenburg in Schlesien
- Landkreis Wohlau
Regierungsbezirk Liegnitz
Stadtkreise
Landkreise
- Landkreis Bunzlau
- Landkreis Fraustadt
- Landkreis Freystadt in Niederschlesien
- Landkreis Glogau
- Landkreis Görlitz
- Landkreis Goldberg
- Landkreis Grünberg in Schlesien
- Landkreis Hirschberg im Riesengebirge
- Landkreis Hoyerswerda
- Landkreis Jauer
- Landkreis Landeshut in Schlesien
- Landkreis Lauban
- Landkreis Liegnitz
- Landkreis Löwenberg in Schlesien
- Landkreis Lüben
- Landkreis Rothenburg in Oberlausitz
- Landkreis Sprottau
Noter
Eksterne henvisninger
- M. Hansen Assingbæk: "Schlesien" (i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXVI (1930), s. 944)
|
|
Koordinater: 51°06′39″N 17°02′51″Ø / 51.11083°N 17.04761°Ø
Medier brugt på denne side
Flag of Lower Silesia Voivodeship
Flag of the Prussian province of Silesia; also later flag of Lower Silesia; Ratio (2:3). Flag adopted 22nd October 1882, readopted only for Lower Silesia 1920, abolished 1935.
Coat of arms of the Prussian province of Silesia
Flag of the Opole Voivodeship
Flag of Lubuskie Voivodeship
Forfatter/Opretter: Milenioscuro, Licens: CC BY-SA 4.0
Locator map of Lower Silesia (Prussia) in the Weimar Republic