Nicolas de Condorcet

Nicolas de Condorcet
Personlig information
Pseudonym	Joachim Schwartz
Født	Marie Jean Antoine Nicolas de Caritat 17. september 1743 Ribemont, Frankrig
Død	29. marts 1794 (50 år) Bourg-la-Reine, Frankrig
Dødsårsag	Forgiftning
Gravsted	Panthéon
Nationalitet	Fransk
Politisk parti	Girondinerne
Ægtefælle	Sophie de Condorcet (fra 1786)
Barn	Elisa de Caritat de Condorcet
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Paris Universitet
Medlem af	Académie française (fra 1782), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Cádiz Universitet, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1766) med flere
Beskæftigelse	Politolog, matematiker, økonom, sociolog, forfatter, filosof, politiker, biografiforfatter
Fagområde	Matematik
Deltog i	Den Franske Revolution
Arbejdssted	Paris
Kendte værker	Esquisse d'un tableau historique des progrès de l'esprit humain
Påvirket af	Jean le Rond d'Alembert
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (fra 1792)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Marie Jean Antoine Nicolas de Caritat, marquis de Condorcet (født 17. september 1743, død 28. marts 1794) var en fransk filosof, matematiker og statsvidenskabelig forfatter som udviklede konceptet "Condorcet-metoden". Til forskel fra de fleste af sine samtidige var Condorcet fortaler for liberalisme, gratis offentlig uddannelse, konstitutionalisme og lige rettigheder for kvinder og alle folkeslag. Hans ideer er ideelle eksempler på oplysningstidens tankegang. Condorcet var medlem af Académie française og en aristokrat præget af liberale ideer. Han er blevet kaldt den sidste oplysningsfilosof.

Hans mest berømte værk er Essay om anvendeligheden af analyse på sandsynligheden i flertalsafgørelser fra 1785. Afhandlingen forklarer bl.a. "Condorcet metoden", som er en metode, der kan bruges til at simulere valg af par ud fra alle kandidaterne i en afstemning.

Under Den Franske Revolution blev Condorcet valgt ind i Nationalkonventet og arbejdede ihærdigt på en plan om et offentligt undervisningssystem, som dog aldrig blev gennemført. Han stod girondinerne nær, men undgik arrestation, da de faldt i juni 1793; han blev senere anklaget for at konspirere mod republikken, men holdt sig skjult, mens han arbejdede han på sit hovedværk Esquisse d'un tableau historique des progrès de l'esprit humain, der udkom posthumt. Heri udtrykker han sin optimistiske tro på, at samfundet vil blive mere og mere præget af fornuft og videnskab, og at menneskeheden derved vil komme til at nyde en større og større lykke. Han blev arresteret, men undgik guillotinen ved at tage gift ^[1].

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.