Nicolas Baudin

Nicoloas Baudin
Personlig information
Født17. februar 1754(1754-02-17)
Saint-Martin-de-Ré, Île de Ré, Frankrig
Død16. september 1803 (49 år)
Isle de France (Mauritius)
DødsårsagTuberkulose Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Franskmand
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOpdagelsesrejsende, søofficer, kartograf og naturhistoriker
Deltog iBaudin expedition to Australia[1] Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nicolas Thomas Baudin (fransk: [nikɔla bodɛ̃]; 17 februar 1754 – 16. september 1803) var en fransk opdagelsesrejsende, søofficer, kartograf, naturforsker og hydrograf, der er mest kendt for sin udforskning af Australien og det sydlige Stillehav.

I oktober 1800 blev Baudin udvalgt af Napoleon Bonaparte til at lede det, der er blevet kendt som Baudin-ekspeditionen for at kortlægge Australiens kyst. Han fik to skibe til rejsen, korvetten Géographe og korvetten Naturaliste, som begge blev veludstyret til en videnskabelig ekspedition. Med på rejsen var 22 videnskabsmænd, tegnere og gartnere. Heraf var der 9 zoologer og botanikere, inklusiv Jean Baptiste Leschenault de la Tour. Baudin sejlede fra Le Havre den 19. oktober 1800, stoppede i Santa Cruz de Tenerife og sejlede derefter direkte til Isle de France (Mauritius), hvor de ankom den 15. marts 1801, 145 dage senere. Rejsen havde været lang med tidlig rationering, og humøret lavt hos søfolk og videnskabsmænd, da man endelig nåede Mauritus. Respekten for Baudin med den beskedne baggrund var heller ikke stor hos officererne og videnskabsmændene.[2] Opholdet i kolonien gav nye kræfter, men halvdelen af videnskabsfolkene forblev på Mauritius, da Baudin sejlede videre. Han nåede Australien i maj 1801, ved Cape Leeuwin. Han fulgte instruktioner hjemmefra, og sejlede langs vestkysten og nord om Australien indtil han nåede Timor. Herfra sejlede han mod syd til Van Diemen's Land (Tasmanien),[3] hvor ekspeditionen brugte 10 uger på at kortlægge kysten. Her stødte man også flere gange på aboriginere.[2]

Efter Tasmanien begyndte Baudin at kortlægge den ret ukendte sydkyst. I april 1802 stødte Baudin i Encounter Bay i det nuværende South Australia på den engelske søfarer, Matthew Flinders, der også var i gang med at kortlægge kystlinjen. Baudin sejlede derefter til den britiske koloni i Sydney for at få forsyninger. Baudin sendte skibet Naturaliste hjem med alle de videnskabelige genstande, der var blevet indsamlet af begge skibe indtil da. Da Baudin indså, at Géographe ikke kunne vove sig ind i nogle af de lave farvande langs den australske kyst, som han havde til hensigt at undersøge, købte han et nyt skib i Sydney, Casuarina, opkaldt efter træet, det var lavet af, og placerede det under kommando af Louis de Freycinet, der 15 år senere skulle foretage sin egen jordomsejling i korvetten l'Uranie.

Ifølge nyere forskning udført af akademikere fra University of Adelaide skrev François Péron, som var blevet missionens chefzoolog og intellektuelle leder, en rapport til Bonaparte om måder at invadere og erobre kolonien på baggrund af opholdet i Sydney. [4]

Fra Sydney sejlede Baudin tilbage til Tasmanien, før han fortsatte langs Australiens sydlige og vestlige kyster til Timor. Baudin var alvorligt syg på dette tidspunkt og besluttede at sejle tilbage til Frankrig.

Baudin døde af tuberkulose på Mauritius den 16. september 1803 i en alder af 49 år.

Eftermæle

Baudins ekspedition var en stor videnskabelig succes. Ekspeditionen kortlagde og udforskede den vestlige kyst og en del af den lidet kendte sydlige kyst af kontinentet såvel som Tasmanien. Videnskabsfolkene indsamlede mere end 100.000 eksemplarer af dyr og planter og mere end 2.500 nye arter blev opdaget.

Baudin døde inden hjemkomsten og ekspeditionens historie blev især skrevet af Louis Freycinet og François Péron, som var meget kritisk i sin bedømmelsen af Baudin, og gav ham skylden for, at man ikke havde været de første til at kortlægge sydkysten af Australien, og at ekspeditionen havde været plaget af skørbug og dysenteri. Først i de senere år har Baudin fået anerkendelse for sin ekspedition.[2]

Nicolas Baudin-monumentet i Albany, Western Australia

Stednavne og monumenter

Flere monumenter over Baudin findes i Australien, mange af dem opsat i forbindelse med 200-året for hans ekspedition.

I Western Australia er der mange steder, der er opkaldt efter Baudins rejse i 1801-04 og Louis de Freycinets rejse i 1802-03, herunder:

  • Cape Peron
  • Cape Naturaliste
  • Cape Freycinet
  • D'Entrecasteaux National Park
  • Cape Le Grand National Park
  • Carnac Island
  • Geographe Bay
  • Geographe (forstad til Busselton)
  • Vasse (forstad til Busselton)
  • Vasse River
  • Leschenault (forstad til Bunbury)
  • Esperance
  • Hamelin Bay

I South Australia bærer følgende steder Baudins navn:

  • Baudin Beach på Kangaroo Island
  • Baudin Rocks på den sydøstlige kyst af staten
  • Nicolas Baudin Island, på vestkysten af Eyre-halvøen

Dyrearter

Seks dyrearter blev opkaldt efter Baudin:

  • Calyptorhynchus baudinii Lear, 1832 – hvidhalet ravnekakadu
  • Smilisca baudinii (A.M.C. Duméril & Bibron, 1841) - mexicansk frø ( Hylidae )
  • Emoia baudini (A.M.C. Duméril & Bibron, 1839) – En øgle fra New Guinea ( Scincidae )[5]
  • Pseudemoia baudini (Greer, 1982) – En øgle fra Australien (Scincidae)[5]
  • Zanclea baudini Gershwin & Zeidler, 2003 – en vandmand (Zancleidae) [6]
  • Baudins gris - en engang vild landrace på Kangaroo Island

Filmpris

Nicholas Baudin Award,[7] eller Nicholas Baudin Prize,[8] uddeles på Antipodean Film Festival i Saint Tropez, Frankrig, hvert år. [7]

Nicolas Baudin-monumentet i Albany

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b c "Art, science and discovery". National museum Australia. Hentet 3. oktober 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "Encounter 1802-2002". State Library South Australia. Hentet 3. oktober 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ Brice, Rebecca (11. december 2012). "Sacre bleu! French invasion plan for Sydney". ABC News. Australian Broadcasting Corporation.
  5. ^ a b Beolens, Bo; Watkins, Michael; Grayson, Michael (2011). The Eponym Dictionary of Reptiles. Baltimore: Johns Hopkins University Press. s. 19. ISBN 978-1-4214-0135-5.
  6. ^ Schuchert, P. (2019). World Hydrozoa Database. Zanclea baudini Gershwin & Zeidler, 2003. Accessed through: World Register of Marine Species at: http://www.marinespecies.org/aphia.php?p=taxdetails&id=285988 16. april 2019
  7. ^ a b "All the Awards from Festival des Antipodes". Rencontres Internationales du Cinéma des Antipodes. Hentet 3. oktober 2024.
  8. ^ "2021 Palmares". Rencontres Internationales du Cinéma des Antipodes. 25. maj 2022. Arkiveret fra originalen 25. maj 2022. Hentet 26. maj 2022.

Medier brugt på denne side